[xxxxx] søger psykologfaglig konsulent

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

- Barselsvikariat i vores patient- og pårørendeindsats på 10-12 mdr.

I hjerteforeningen kæmper vi for det hjerte, der slår i os alle – for ingen skal stå alene, når lynet slår ned. Hver dag tager vi kampen op for de mere end 500.000 danskere og deres pårørende, der har hjertesygdom helt inde på livet. Derfor søger vi en psykologfaglig konsulent, som vil være med til at understøtte og udvikle hjerteforeningens patient- og pårørendeindsats. Stillingen er et barselsvikariat på 10-12 mdr. med opstart 1. august 2023.

Om stillingen

Overordnet har vi en strategisk målsætning om at arbejde for en bedre livskvalitet for hjertepatienter og deres pårørende. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Psykologfaglig sparring på målsætninger og definitioner for arbejdet med mental sundhed
  • Projektmedarbejder på en eller flere kerneaktiviteter (Hjertemotion og Hjertecaféer)
  • Formidling til sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende fx via online webinarer og foredrag/workshops for hjerteforeningens frivillige
  • Formidling af perspektiver vedrørende mental sundhed i forbindelse med markedsføring og kommunikation (artikler, nyhedsbreve, kampagner, interviews mm.)
  • Samtaler på hjerteforeningens telefoniske rådgivning, Hjertelinjen
  • Udvikling og opdatering af psykologfagligt materiale på hjemmeside, fx informationssider, podcasts, interviews med patienter og pårørende mm.
  • Konsulent- og faciliteringsopgaver af mere generel karakter

Om dig

Udover at du skal være samarbejdsorienteret, initiativrig, åben og selvstændigt arbejdende, har vi også brug for følgende kompetencer:

  • Indsigt i sundhedspsykologiske emner, herunder viden om psykiske vanskeligheder, diagnoser og komorbiditet samt helhedsorienterede perspektiver på fysisk og mental sundhed
  • Erfaring med afklarende samtaler med henblik på umiddelbar identificering af psykiske problematikker, aktuel situation samt henvisning til eventuelle relevante støttetilbud
  • Gode formidlingsevner til både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle af psykologfaglig viden
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
  • Kendskab til organisatoriske udviklingsprocesser
  • Erfaring med projekt- og processtyring
  • Kendskab til arbejde med frivillige

Dit nye team

Du bliver en del af teamet Sundhed og Aktiviteter, som består af 18 engagerede og dygtige medarbejdere. Vi står for formidling af hjerteforeningens tilbud og viden om hjertesygdomme til sundhedsprofessionelle og patienter/pårørende, og vi er ansvarlige for de frivilligbårne aktiviteter Hjertemotion, Hjertecaféer, Gå Med og Giv Liv.

Vi tilbyder

I hjerteforeningen går vi meget op i trivsel, da vi er helt overbevist om, at mennesker, der trives, leverer de bedste resultater. Vi eksperimenterer løbende med nye arbejdsformer, og vi måler hele tiden på medarbejdernes motivation og arbejdsglæde – og den er heldigvis rigtig høj. Vi har tillid til, at man løfter sine opgaver, og det betyder, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, så der sikres en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Du kan se frem til en konkurrencedygtig lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring. Derudover har vi en lang række personalegoder, herunder feriefridage, betalt frokostpause, frugtordning m.m. Vi har selvfølgelig røg -og nikotinfri arbejdstid, hvilket betyder, at man ikke må ryge i arbejdstiden – hverken indendørs, udendørs eller udenfor matriklen. Dette gælder både internt og eksternt ved repræsentation af hjerteforeningen.

Arbejdspladsen er hjerteforeningens hovedkontor på Vognmagergade 7, tæt ved Nørreport Station, i et moderne og hyggeligt kontormiljø med forskellige arbejdszoner indrettet til forskellige arbejdsopgaver; herunder en hjemmezone, et bibliotek (stillezone) og en projekt-zone.

Interesseret?

Hos hjerteforeningen ønsker vi at bygge en mangfoldig, inkluderende og autentisk arbejdsplads. Synes du at stillingen lyder spændende, men din tidligere erfaring ikke afdækker alle krav til punkt og prikke, så opfordres du til at tage en snak med os alligevel; du kunne sagtens være den helt rigtige kandidat til denne stilling.

Ansøgningsfrist og proces

Send venligst din ansøgning med CV senest den 6. juni 2023 kl. 12 via vores hjemmeside.

Samtaler vil blive afholdt den 14. og 21. juni 2023.

Opstart 1. august 2023

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Psykologfaglig konsulent Tania Pedersen på [email protected] eller tlf. 51962303, eller

Leder af teamet Louise Svarre Jakobsen på [email protected] eller tlf. 40 53 40 94

I hjerteforeningen kæmper vi for liv uden hjertesygdom. Siden 1962 har vi med viden, investeringer og vigtige resultater medvirket til, at Danmark er på internationalt topniveau inden for forskning i hjertesygdomme.


Hver dag tager vi kampen op for hjertet og for de mere end 500.000 danskere, der lever med en hjertesygdom. I de senere år har vi også intensiveret indsatsen i at uddanne danskerne i livreddende førstehjælp, udbrede antallet af hjertestartere i det frie rum og give ethvert menneske med hjertesygdomme inde på livet mulighed for at søge hjælp, støtte og rådgivning hos os. Vi er ca. 140 medarbejdere, flere tusinde flittige frivillige i hele landet, og vi har ca. 115.000 medlemmer. Læs mere på hjerteforeningen.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Tirsdag den 06. juni 2023

Statistik over udbudte jobs som psykologer

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
28. april 2024 139
27. april 2024 140
26. april 2024 138
25. april 2024 137
24. april 2024 131
23. april 2024 131
22. april 2024 139
21. april 2024 144
20. april 2024 147
19. april 2024 147
18. april 2024 145
17. april 2024 145
16. april 2024 143
15. april 2024 157
14. april 2024 163
13. april 2024 163
12. april 2024 167
11. april 2024 161
10. april 2024 159
9. april 2024 153
8. april 2024 147
7. april 2024 159
6. april 2024 159
5. april 2024 165
4. april 2024 167
3. april 2024 155
2. april 2024 157
1. april 2024 173
31. marts 2024 166
30. marts 2024 173
29. marts 2024 171