Struktureret og selvstændig teamleder søges til Service & Rengøring i Farsø, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Farsø

Kan du sikre kvalitet, arbejde med forbedring, gå forrest og være en synlig leder, der sikrer en god og stabil hverdag for dine medarbejdere? Drømmer du om at arbejde i en afdeling, der sætter barren for faglighed og professionalisme i servicefaget højt og hvor der er kort afstand mellem ledelseslagene? Så er stillingen som teamleder den helt rigtige for dig!

Om jobbet
Du vil blive nærmeste leder for rengøringsteknikere på hospitalsmatriklen Farsø under Service & Rengøring, Aalborg Universitetshospital. Din opgave er at sikre struktur, kvalitet, drift, forbedring og trivsel blandt medarbejderne. Som leder af en mindre matrikel vil du få et job med stor selvstændighed i den daglige ledelse og hvordan du løser dine opgaver ud fra afdelingens overordnede rammer. Derudover vil du varetage linnedfunktionen på matriklen, lave kontrol af vinduespolering og patientmadsopgaver, lave kvalitetsvurderinger for rengøringsydelsen, og forventes at træde ind i en vagt ved sygdom. Med stillingen får du således mulighed for at udfolde dit lederskab kombineret med arbejdsopgaver i den daglige drift.

Du vil blive en del af den øvrige ledelse i Service & Rengøring og eks deltage i afdelingsmøder hver måned sammen med de øvrige team-/driftsledere, afdelingsledere og stabsansatte i Aalborg. Vores team-/driftsledere referer til afdelingsledelsen og har ansvar for at implementere strategiske tiltag, så det bliver til praksis på medarbejderniveau. Du vil referere til vores chefkonsulent, der er en del af afdelingsledelsen og er nærmeste leder af afdelingens linnedkonsulenter og teamlederen i Hobro. Din nærmeste leder vil ikke fysisk være på samme matrikel som dig, hvorfor jobbet kræver en vis selvstændighed. Ved større udfordringer og opgaver vil du selvfølgelig blive hjulpet af din leder og understøttet af afdelingens stab.

Din primære opgave er ledelse af egen matrikel, men vi ser også potentiale i, hvis du har ambitioner om at få et udvidet ledelsesområde efterhånden som du vokser i stillingen eller eks. kan varetage opgaver, der kræver projektledelse.

Ledelsesopgaver
  • Personaleledelse for ca. 14 medarbejdere herunder MUS, sygefraværs/omsorgssamtaler, ansættelsessamtaler og introduktion af nye medarbejdere til jobbet
  • Kontaktperson til vores kunder (hospitalets øvrige faggrupper)
  • Sikre kvalitet i rengørings og serviceydelser og opfølgning herpå
  • Arbejde med forbedring og udvikling gennem tavlemøder, TRIOsamarbejde mm.
  • Ansvar for vagtplanlægning og at der er medarbejdere med de rette kompetencer til opgaven samt at budget overholdes
  • Omsætte strategiske ledelsesbeslutninger til praksis

Øvrige arbejdsopgaver
  • Bestille og lægge linned og patienttøj på plads
  • Lave kvalitetsvurderinger for rengøringsydelsen. Der udføres interne kvalitetsvurderinger tre gange årligt på matriklen. Din opgave vil være at kontrollere om udvalgte rum lever op til de forventede krav ud fra tilfældig stikprøve og rapportere til afdelingens kvalitetsleder. Du vil blive klædt på til opgaven af kvalitetslederen.
  • Kontrollere vinduespolering. Opgaven varetages af eksternt firma med fast interval efter aftalte kontrakt med Service & Rengøring. Din opgave er at kontrollere om opgaven udføres til forventet tid og kvalitet.
  • Kontrol af patientmadsopgaver. Vores medarbejdere varetager servering af mad for patienter og udfører egenkontrol. Du vil blive bindeled mellem matriklens medarbejdere og projektlederen i Service & Rengøring, som har øverste ansvar for, at vores ydelser vedr. servering af patientmad lever op til den forventede kvalitet.
  • I tilfælde af sygdom forventes du at træde ind i en vagt og hjælpe medarbejderne med diverse rengørings- og serviceopgaver på dagen.


Om dig
Der kan være forskellige veje til jobbet og forskellig erfaring der gør dig til den helt rigtige kandidat.

Vi ser dig som…
  • En fagperson inden for rengørings og servicebranchen med leder/koordinatorerfaring. Måske har du erfaring som leder eller koordinator fra lignende fag.

Eller
  • Du har leder/koordinatorerfaring og har kendskab fra hospitalsverdenen, men kommer måske fra en anden faggruppe eks. inden for køkken, pleje el. andet. Du kender til at arbejde på et hospital som en kompleks organisation og hvad der skal til for, at vores patienter og kunder får en god service og der bliver et godt samarbejde mellem faggrupper

Vi forventer, at du som person…
  • Er struktureret og kan overholde deadlines
  • Har gode IT-kompetencer. Som afdeling bliver vi mere digitaliserede og det er vigtigt, du selv kan benytte eks Office-programmer, lønsystemet Optima og ser muligheder i at digitalisere arbejdsgange.
  • Tør at tage lederskabet på sig og tør dine medarbejdere. Det er helt naturligt for dig at gå forrest og vise vejen, men du har også forståelse for, at du ikke kommer langt uden at inddrage medarbejderne
  • Selvstændigt kan håndtere udfordringer i den daglige ledelse og er proaktiv i at opsøge hjælp til at løse større udfordringer
  • Sætter en ære i få din matrikel til at køre bedst muligt, men også har forståelse for de overordnede rammer i Service & Rengøring og i Region Nordjylland
  • Kan begå dig i en kompleks organisation, hvor du skal samarbejde med mange forskellige aktører blandt medarbejderrepræsentanter, afdelingsledelsen, staben og have kontakt til vores kunder
  • Forståelse for at ”Patientens behov er vores opgave” ved ydelser af høj faglig kvalitet

Vi forventer desuden, at du har kørekort, så du kan køre til andre matrikler samt at du kan møde kl. 6.00 i Farsø.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et job med spændende og udfordrende opgaver, hvor der er plads til, at du udfolder din lederrolle. Du vil prøve kræfter med ledelse helt tæt på medarbejderne og deres hverdag samt inddrages i strategisk ledelse for en stor organisation, hvor du kan sætte dit fingeraftryk på Service & Rengøring i fremtiden. Du vil indgå i et lederfællesskab med afdelingens øvrige team- og driftsledere og der er ikke langt til afdelingsledelsen eller stab. Vi er en afdeling, der sætter pris på et godt grin med (og til tider af) hinanden og hvor der altid er kaffe på kanden.

For at sikre, at du kender til den verden, som du skal være leder for, vil du i dit opstartsforløb skulle være i ”praktik” som medarbejder, hvor du skal prøve, hvad det vil sige at være rengøringstekniker og hvad der ligger i opgaven eks. ved rengøring på sengeafsnit eller servering af patientmad.

Om os
Service & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse rengørings-, service- og logistikopgaver til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Farsø, Hobro, Thisted og Psykiatriens matrikler i Aalborg, Brønderslev og Thisted samt regionale institutioner. Vi er cirka 450 medarbejdere, bl.a. linnedkonsulenter, logistikassistenter, rengøringsteknikere, portører og serviceassistenter.

Vi arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vores mål er at professionalisere rengørings- og servicefaget samt ledelsen heraf, så vi fortsat kan være den bedste understøttende funktion for hospitalets øvrige faggrupper, udvide vores opgaveportefølje og sikre det bedst mulige forløb for patienterne.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til selve jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Morten Kristein på telefon 20314229 eller e-mail
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte organisationskonsulent Emilie Engemann Jensen på telefon 21194484 eller e-mail

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Højgårdsvej 11
9640 Farsø.
Der er tiltrædelse i stillingen d. 1. sep. og vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 28. juni i Farsø.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Rengøringsassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Farsø.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Rengøringsassistent
  • Farsø
  • Mandag den 05. juni 2023

Lignende jobs

  • Rengøringsassistent i Hals

    Feriehusudlejning hører til Danmark som flødeskum til kagen, men vi mangler dig til at hjælpe med at sikre, at vores gæster får en ekstraordinær ferieoplevelse fra start!Vores gæsters .
    • Rengøringsassistent
    • Hals
    Få mere info
  • Rengøringsassistent i Blokhus

    Housekeeping & Rengøringspersonale til Hotel Fårup og Fårup CampingPå Hotel Fårup & Fårup Camping søger vi kollegaer til vores dygtige og engagerede team.Brænder du for rengøring og for at .
    • Rengøringsassistent
    • Blokhus
    Få mere info
  • Rengøringsassistent (vikar) i Møldrup

    Fri kontakt
    Jeg søger en afløser til rengøring i Viborg, Møldrup området. Arbejdet er Erhverv og private huse. ' Du skal have bil og være fleksibel med tidspunkt. Timeantal vil i starten ligge på ca 12-15 timer plus evt afløser timer. Kontakt mig på 20117735 eller på mail. [email protected]
    • Rengøringsassistent
    • Møldrup
    Få mere info
  • Rengøringsassistent (elev) i Nordjylland

    Vi søger en frisk og positiv rengøringsteknikerelev til vores afdelinger på Lerpyttervej og Kronborgvej i Thisted.Som rengøringsteknikerelev vil du komme til at arbejde med rengøring af blandt .
    • Rengøringsassistent
    • Nordjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som rengøringsassistenter i Farsø

Herunder ser du udviklingen i udbudte rengøringsassistent i Farsø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal rengøringsassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte rengøringsassistenter over tid

Dato Alle jobs som rengøringsassistenter
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0