Revisor søges til BDO i Silkeborg – er du vores kommende kollega?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Har du erfaring med revision og regnskab, og er du klar på nye udfordringer som ledende revisor hos et af landets førende rådgivnings- og revisionshuse? Hos BDO i Silkeborg venter intet mindre end 30 gode og dygtige kolleger samt din egen spændende portefølje af revisionskunder.

Din nye rolle
Vi er på udkig efter en ny kollega til at udføre rådgivnings- og revisionsopgaver for mellemstore og store virksomheder inden for flere forskellige brancher. Din kundeportefølje og dine opgaver vil blive tilpasset, alt efter hvor du befinder dig, og hvilke kvalifikationer du kommer med, men du vil få ansvaret for egne kunder. Du skal derfor selvstændigt være i stand til at håndtere og drive hele revisionsprocessen.
Du vil blive kundens daglige kontaktperson, og det er derfor vigtigt, at du motiveres af at levere førsteklasses rådgivning og møde kunderne, der hvor de er. Hvis du - ligesom os - ønsker at hjælpe vores kunder med at realisere deres drømme, er du præcis den kollega, vi leder efter.

Mød BDO i Silkeborg
Du kommer til at have din daglige gang på Papirfabrikken i Silkeborg - centralt placeret i flotte omgivelser. Kontoret er præget af en imødekommende og uformel omgangstone, og der er ikke langt fra idé til handling. Du skal desuden have lyst til at indgå i et læringsmiljø, hvor alle lærer fra sig og bærer et fælles ansvar for at gøre vores kontor til byens bedste arbejdsplads.

På kontoret i Silkeborg tilbydes du flere personalegoder. Heriblandt frokostordning samt en personaleforening, der står for flere sociale arrangementer året rundt på tværs af afdelingerne. Det er naturligvis helt op til dig, hvor meget du ønsker at deltage - men mulighederne er mange, og vi er altid åbne for nye input.

Om dig – vores drømmekollega
Vi forestiller os, at du har minimum 4-5 års erfaring med rådgivning, revision og regnskab, samt at du enten har afsluttet din HD(R) eller er i gang med, eller har afsluttet, cand.merc.aud.

Derudover søger vi en kollega, der:

  • Har en lyst til at lære og udvikle sig
  • Deler viden med kolleger for at skabe et dynamisk læringsmiljø
  • Vægter samarbejde højt og bidrager til vores team
  • Har en naturlig interesse i at hjælpe andre – både kunder og kolleger

Kort om BDO – resten skal opleves
BDO er dedikeret til at støtte og realisere dine drømme. Vi er nysgerrige på dine mål og fokuserede på at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer åbenhed og respekt. Hos os er medarbejderengagement og -udvikling en prioritet, og du vil opleve en række karrieremuligheder samt personlige og faglige vækstmuligheder gennem vores ”BDO Academy”.

Med 34 kontorer landet over, og ét i Grønland, samt over 1.800 medarbejdere tilbyder vi et omfattende netværk af faglig ekspertise. BDO's globale netværk spænder over 166 lande og inkluderer 115.000 medarbejdere, hvilket sikrer en international tilstedeværelse og muligheder.

Bliv en del af BDO allerede i dag
Efter at have givet dig et glimt af, hvad BDO står for, er vi nu ivrige efter at lære mere om dig.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og håber at byde den rette, nye kollega velkommen så hurtigt som muligt. Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director Claus René Roserin på [xxxxx]

I BDO arbejder vi aktivt på at minimere ubevidst bias og sikre en objektiv rekrutteringsproces. Vi opfordrer derfor til, at du undlader at inkludere et billede i din ansøgning. Dette er blot ét af vores mange initiativer for at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø i BDO. Vi stræber efter en arbejdsplads, hvor alle har lige muligheder og rettigheder, uanset baggrund eller position.

Grundet ferieafvikling kan der i sommerperioden være længere svartid på din ansøgning. Vi læser naturligvis alle ansøgninger og vender tilbage, så snart vi kan – tak for din tålmodighed og god sommer!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Revisor", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Revisor
  • Silkeborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som revisorer i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte revisor i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal revisorer.

Dato Alle jobs som revisorer
23. august 2025 5
22. august 2025 5
21. august 2025 5
20. august 2025 5
19. august 2025 5
18. august 2025 5
17. august 2025 5
16. august 2025 5
15. august 2025 5
14. august 2025 5
13. august 2025 5
12. august 2025 6
11. august 2025 6
10. august 2025 6
9. august 2025 6
8. august 2025 4
7. august 2025 4
6. august 2025 4
5. august 2025 4
4. august 2025 4
3. august 2025 4
2. august 2025 4
1. august 2025 4
31. juli 2025 4
30. juli 2025 4
29. juli 2025 4
28. juli 2025 4
27. juli 2025 4
26. juli 2025 4
25. juli 2025 4
24. juli 2025 4