Rekrutteringsfirma

Ambitiøst teknisk salgstalent

Midtjylland

Få yderligere info om stillingen
Brænder du for at skabe gode og langvarige kunderelationer? Har du en teknisk baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende? Er du resultatorienteret og klar på at smøge ærmerne op, så der kan komme skub i den grønne omstilling med miljørigtige og bæredygtige teknologier?

Så er du landet det rigtige sted!

Centrum Personale søger en kundeansvarlig til Armatec i Vejle. Du får dit eget distrikt og bliver den go-to kundeansvarlige for de eksisterende kunder i distriktet. På sigt vil du udvikle området med nye kunder.

Armatec er en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Du får en nøglerolle i en virksomhed, som arbejder benhårdt for at forblive kundernes foretrukne leverandør af skræddersyede og teknisk komplekse løsninger til industrielle energi-, vand- og varmesystemer. Produktprogrammet omfatter bl.a. ventiler, aktuatorer og pumper.

Din daglige gang bliver på kontoret i Vejle, når du ikke er ude og besøge kunderne. Du trives med at arbejde med professionelle og teknisk kompetente kolleger i en frisk og uformel tone. Både holdånd og individuelle præstationer dyrkes og hyldes på lige fod. Her får man lov til at løbe med bolden og komme i mål.

Din mission – should you choose to accept it:

Hos Armatec brænder salgsteamet for at løse kundernes unikke behov. Du bliver en del af et salgsteam bestående af interne og eksterne sælgere. Din mission bliver at skabe gode, varige kunderelationer, spotte nye forretningsmuligheder og tune dig ind på kundernes tekniske behov.

Du vil få en grundig oplæring i Armatec’s produktprogram og processer – primært på kontoret i Vejle, men også i Glostrup (København) i 3-5 dage ad gangen i oplæringsperioden.

Efter endt oplæring booker du selv dine kundebesøg, hvad end de foregår fysisk eller online. Derudover vil du også arbejde med tilbudsgivning og svare på forespørgsler, hvor du selvfølgelig får tæt sparring fra dine dygtige kolleger. Af hensyn til dit geografiske distrikt vil det være en fordel, at du bor i Midtjylland.

Dine faglige kvalifikationer:

Vi forestiller os, at:

  • Du har en teknisk uddannelse, fx som maskin- eller eksport ingeniør, maskinmester eller lignende.
  • Du har gerne kendskab til flow-teknologi.
  • Det vigtigste er dog, at du har lysten og modet til at kaste dig ud i en selvstændig ekstern rådgivende salgsrolle.
  • Du har flair for IT og vil gerne tillære dig virksomhedens ERP-systemer.
  • Du kan både dansk og engelsk i skrift og tale

Dine personlige egenskaber:

Du er Armatec’s kommende eksterne salgstalent, hvis du:

  • Har viljen til at lykkes og vinde ved god rådgivning og behovsafdækning.
  • Er tillidsskabende og mestrer at opbygge og vedligeholde langvarige relationer.
  • Er selvkørende, vedholdende og altid på udkig efter nye muligheder og kundeemner.
  • Tænker stort og har overblikket til at udtænke løsninger, der gavner både kunden, miljøet og forretningen.
  • Kan holde hovedet koldt i pressede situationer.

Armatec tilbyder:

  • En nøglerolle i en fremadstormende virksomhed, hvor kvalitet, viden og innovation er i front.
  • En selvstændig stilling med frihed under ansvar, hvor der er mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen.
  • Chancen for at udvikle sig personligt, fagligt og karrieremæssigt i en organisation, der ser sine talenter.
  • Mulighed for at gøre en forskel i udviklingen af fremtidens teknologier.
  • Et dynamisk teammiljø, hvor både holdånd og individuelle præstationer er i høj kurs.
  • Attraktive løn- og ansættelsesforhold, der afspejler din baggrund og erfaring, samt firmabil/bilordning, fri telefon, internet, sundhedsforsikring, kantineordning m.m.

Sådan søger du jobbet som kundeansvarlig:

Er du interesseret i at blive en del af Armatec A/S, så send os din ansøgning og dit CV via formularen nedenfor – allerede i dag!

ArmatecA/Ser markedsledende og har ca. 60 ansatte fordelt på afdelingerne i Glostrup og Vejle. Armatec eren del af en nordisk familieejet koncern med selskaber i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til chefkonsulent Tina Løwenstein Noesgaard på: [email protected].

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsforløbet, når den rette medarbejder er fundet. Jobannoncen tages af nettet, når vi nærmer os en rekrutteringsløsning og følger således ikke en fast annonceringsperiode.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sælger", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Få yderligere info og kontakt på Centrum Personale A/S's hjemmeside: klik her......
Faste stillinger og vikariater
– inden for mange brancher og på de fleste stillingsniveauer

Når du kigger efter et nyt job, tilbyder Centrum Personale flere muligheder; Vi rekrutterer til både faste stillinger, projektansættelser og vikariater. Hos os kan du finde mange stillingstyper og de fleste stillingsniveauer – fra et receptionistjob til en stilling som økonomichef.

Centrum Personale har 30 års erfaring inden for HR-, vikar- og rekrutteringsområdet. Vi udmærker os med solid viden på området, indblik i mange brancher og et bredt netværk.

Vi benytter vores egen emnebank aktivt, når vi løser opgaver for en lang række virksomheder. Da vi ikke annoncerer alle stillinger, er det en god ide at blive en del af emnebanken og hermed stå i første række til nye jobmuligheder.

Centrum Personales rekrutteringskonsulenter arbejder med et stort personligt engagement og lægger vægt på, at kunder og kandidater får en positiv oplevelse i mødet med Centrum Personale.
Læs mere på: www.centrum-personale.dk
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sælger
  • Midtjylland

Lignende jobs

  • Sælger i Silkeborg

    Brænder du for salg og glade kunder? Er du vild med sko, sport og mode? Så er du måske en af vores nye Sales Associates!Vi har travlt i vores SKECHERS koncept-butik i Silkeborg! Derfor søger vi e..
    • Sælger
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Sælger i Silkeborg

    AnsøgMode-sælger til livsstilskæde - butik i SilkeborgKunden kan mærke det, når hjertet er med. Har du dit med? For så er jobbet som sælger i vores modeafdeling hos [xxxxx] lige noget fo..
    • Sælger
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Sælger i Ans By

    Til Nutrimin i Ans søger vi en salgskonsulent til salg af svinemineraler Nutrimin tilbyder en spændende stilling som sælger med fokus på opsøgende og relations- skabende salg samt rådgivning..
    • Sælger
    • Ans By
    Få mere info
  • Sælger (studiejob) i Midtjylland

    StudiejobbetI dette udviklende studiejob skal du supportere vores samarbejdsvirksomheds salgsafdeling. Du får en alsidig rolle, hvor du blandt andet skal arbejde meget i CRM-systemet Salesforce, hj..
    • Sælger
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sælgere i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sælger i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sælgere i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sælgere i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som sælgere
26. april 2024 130
25. april 2024 131
24. april 2024 141
23. april 2024 141
22. april 2024 138
21. april 2024 136
20. april 2024 136
19. april 2024 135
18. april 2024 138
17. april 2024 144
16. april 2024 139
15. april 2024 140
14. april 2024 137
13. april 2024 139
12. april 2024 137
11. april 2024 140
10. april 2024 142
9. april 2024 140
8. april 2024 138
7. april 2024 136
6. april 2024 133
5. april 2024 129
4. april 2024 132
3. april 2024 129
2. april 2024 137
1. april 2024 143
31. marts 2024 144
30. marts 2024 144
29. marts 2024 144
28. marts 2024 148
27. marts 2024 145