Assisterende sikkerhedsofficer ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Har du interesse i at arbejde med og deltage i udviklingen af området inden for militær sikkerhed og informationssikkerhed, og har du lyst til at indgå i en enhed, hvor faglig dygtighed og selvstændighed er i højsædet?
Så er det lige dig vi søger!

Om os

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste udfører reparationsopgaver og eftersyn på Forsvarets skibe, fly, køretøjer og andet materiel.

Ledelsen er placeret i Brabrand, hvor planlægningsopgaver og intern støtte er forankret, mens vores værksteder er fordelt på 18 garnisoner fordelt over hele landet.

Kvalitetsledelsessektionen består af en sektionschef og ti medarbejdere. Sektionen har til opgave at lede og koordinere indsatsen i relation til kvalitets-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsområderne samt vores anvendelse af bygninger og faciliteter, herunder de systemer der benyttes som platform for disse områder.

Vi er et bredt mix af militære og civile personel med kompetencer, der bidrager til at sikre faglige velfunderede løsninger i produktionen til gavn for hele Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Tonen ved Vedligeholdelsestjenesten er uformel, og der er et højt niveau af selvstændighed i sektionen. Vi benytter kollegial og chefsparring, som en central del af opgaveløsningen.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både sikkerhedsofficeren og informationssikkerhedsofficeren i rammen af sikkerhedselementet under kvalitetsledelsessektionen.

Endvidere kommer du til at gennemføre praktiske foranstaltninger i forhold til den militære sikkerhed og håndtere praktiske spørgsmål og opgaveløsninger.

Du vil gennem dit arbejde få medindflydelse på udviklingen af Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes sikkerhedssystem i sikkerhedselementet og samarbejde med en række interne og eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver vil være følgende:
• Støtte til den daglige drift og vedligeholdelse af den Militære Sikkerhedstjeneste iht. FKOBST 358-1 og andre relevante sikkerhedsbestemmelser i samarbejde med sikkerhedsofficeren og informationssikkerhedsofficeren.
• Virke som stedfortræder for både sikkerhedsofficeren og for informationssikkerhedsofficeren ved sikkerhedsbriefinger, sikkerhedsgodkendelser og vejledning af enhederne og staben.
• Sagsbehandler og rådgiver for underlagte enheder om håndtering af kryptomateriel og tolkning af bestemmelserne for håndtering af kryptomateriel.
• Bidrage til Indsamling af data og udarbejdelse af udkast til FVT årsoversigt og rapportering om sikkerhed.
• Deltage i planlægning, koordinering og gennemførelse af generelle sikkerhedseftersyn ved under-lagte enheder med tilhørende rapportering og opfølgning jf. FKOBST 358-1.
• Vedligeholdelse af FVT krypto-sikkerhedsorganisation.
• Bidrage til vedligeholdelse og udbygning af FVT Sikkerhedsinstruks.
• Skal virke som superbruger på dokumentstyringssystem D4 i rammen af sektionen.
• Virke som sparringspartner og rådgiver overfor underlagte enheder inden for sikkerhedsspørgsmål. Herunder deltage i undervisning og introduktion af nyt personel i sikkerhedsorganisationen ved FVT.
• Bidrage til løsning af udvalgte informations- og sikkerhedsopgaver og med selvstændigt sagsbehandling indenfor kryptosikkerhed.

Du arbejder i et team med gode muligheder for sparring og udvikling, som ofte sker i samarbejde med vedligeholdelsesområderne herunder underlagte værksteder og øvrige enheder. Herudover vil der være deltagelse på eksterne uddannelser og relevante faglige forums.

Vi tilbyder en stilling med rig indflydelse på egen hverdag, med gode muligheder for fleksibilitet og hvor myndigheden tilbyder gode forhold på arbejdspladsen og høj grad af inddragelse.

Om dig

Du er Seniorsergent eller erfaren Oversergent med flere års praktisk erfaring, og har en naturlig interesse for både sikkerhed og for IT.

Du har gerne praktisk erfaring med sagsbehandling inden for sikkerheds- og IT-området fra tidligere.

Du har organisationsforståelse og kan arbejde selvstændigt inden for en given ramme, hvilket betragtes som et væsentligt punkt.

Som person er du fleksibel, løsningsorienteret og med masser af ”drive”.

Du tror på, at relationer og samarbejde skaber de bedste løsninger – også på tværs af fag- og personelgrupper.

Du formår at bevare overblikket over flere parallelle opgaveløsninger, og du kan fastholde flere delsystemer samtidigt med gennemførelse af fornyelse i takt med organisationens fortsatte udvikling.

Det er en forventning, at du har gode samarbejdsevner, at du er løsningsorienteret og udviklingsparat. Du arbejder godt både i teams og selvstændigt og er samtidig imødekommende. Du har sans for struktur og for detaljens betydning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Brabrand.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte INFOSIKOF seniorsergent John Porskrog ved FVT på tlf. 24 67 49 34 eller SIKOF chefsergent Brian Jørgensen på telefon 29 33 30 39

Har du spørgsmål ud over det faglige indhold, er du velkommen til at kontakte chefen for kvalitetssektionen ved Forsvarets Vedligeholdstjeneste, MJ Henrik Liljenberg Christensen på tlf. 23 81 05 48, eller via mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 29. maj 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Mandag den 29. maj 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Are you enthusiastic about inspiring projects? Would you like to be part of a growing industry that really matters in providing sustainable energy solutions globally? Then we have the opportunity f..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Do you thrive working in a high-paced environment, maybe with experience from the wind industry? Join our OCS Lean Optimisation Team. SalesSBU NCE Construction & OperationsLean Optimization..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Opportunity Security Business Partner for APM Terminals, Aarhus/ DenmarkAPM Terminals' ambition is to be the World’s Best Terminal Company. We plan to achieve this by constantly lifting the s..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. april 2024 1
26. april 2024 2
25. april 2024 1
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 2
20. april 2024 2
19. april 2024 2
18. april 2024 2
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 1
10. april 2024 2
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 3
31. marts 2024 3
30. marts 2024 3
29. marts 2024 3
28. marts 2024 3