Rådighedsstilling - Seniorsergent af reserven til Staben ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du seniorsergent i Hæren og på vej videre, men ønsker at fastholde tilknytningen til Forsvaret? Eller har du allerede forladt Forsvaret og savner tjenesten og kammeratskabet?

Så fortsæt din militære karriere ved Jydske Dragonregiment ved siden af dit civile job. Her kan du fortsat udnytte og udvikle dine militære færdigheder, styrke dit netværk og gøre en forskel for Danmark.

Om os

Reserven ved Jydske Dragonregiment er under opbygning. Der skal blandt andet bruges reservister i regimentsstaben. Reservisterne skal supplere stabens faste personel og dermed gøre stabens føringsstruktur mere robust i løsningen af regimentets mange, nye opgaver.

Regimentsstaben, består af en administrationssektion (S1), en efterretningssektion (S2), en operationssektion (S3), en logistiksektion (S4) samt en kombineret planlægnings- og uddannelsessektion (S5/S7). I hovedsagen har staben én overordnet funktion: At skabe rammerne og vilkårene for, at regimentets forskellige enheder kan løse deres opgaver. Det gælder i den daglige drift – men i særdeleshed også, når regimentet gennemfører egentlige operationer i nærområdet.

Opgaverne spænder bredt lige fra bevogtnings- og sikringsopgaver af militære områder og etablissementer til Host Nation Support og samvirke med samfundets civile myndigheder.

Om stillingen

Som seniorsergent i regimentsstaben er du en vigtig og central spiller, hvad enten du kommer til at arbejde med efterretninger, logistik eller planlægning. Du vil i et samarbejde med de fastansatte og øvrige reservister skulle håndtere dit faglige område i tilfælde af en aktivering af regimentsstaben.

Du vil blive involveret i de forskellige stabsuddannelser og -øvelser og øvrige aktiviteter, som staben planlægger, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer. Du vil herigennem opnå viden og færdigheder, som vil styrke din opgavevaretagelse og forståelse for regimentsstabens indsættelse, herunder administrative, logistiske m.v. behov.

Vi forventer, at du gør tjeneste 8-10 dage om året. Dagene er fordelt over hele kalenderåret, men er som regel planlagt til fredage og lørdage. Herudover vil du have gode muligheder for at videre- og efteruddanne dig.

Det er også muligt at deltage i aktiviteter ved øvrige enheder i Forsvaret.

Om dig

Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, der vurderes egnet til at blive udnævnt til seniorsergent af reserven ved ansættelsen i regimentsstaben. Vigtigst af alt er dog, hvilke kompetencer du bringer med ind i jobbet. Det kunne eksempelvis være erfaring indenfor planlægning, uddannelse, logistik eller administration fra din tjeneste fra Forsvaret eller fra dit civile arbejde.

Du er en passioneret reservist, der har tiden og lysten til at bruge 8-10 dage om året til at dygtiggøre dig sammen med den øvrige del af regimentsstabens reservister og faste personel.

Derudover har du følgende kompetencer:
• Viljen og evnerne til at skabe værdi for regimentsstaben.
• Modet og lysten til stabsarbejde.
• Gode analytiske evner, tør tænke nyt og har en god operativ og gerne lavpraktisk faglighed, som du kan bringe i spil.
• Evnen til at arbejde selvstændigt og systematisk, så du får prioriteret dine opgaver og kan levere effekt til tiden.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal
bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele
ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved
enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende,
fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen i reservestillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav
og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent af reserven Steen Bødker på telefon[xxxxx]eller på mail: [xxxxx]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 15. april 2024. Samtaler forventes gennemført i umiddelbar forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat den 1. maj 2024, eller snarest herefter.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på [xxxxx]

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Mandag den 15. april 2024

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 14
20. april 2024 14
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 10
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 12
11. april 2024 12
10. april 2024 12
9. april 2024 12
8. april 2024 11
7. april 2024 12
6. april 2024 12
5. april 2024 11
4. april 2024 10
3. april 2024 11
2. april 2024 11
1. april 2024 11
31. marts 2024 11
30. marts 2024 11
29. marts 2024 11
28. marts 2024 11