Forbindelsesofficer til Thulebasen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Hvis du har lyst til at arbejde på en amerikansk base 1500 km fra Nordpolen og få en hverdag ud over det sædvanlige, kan du nu søge stillingen som forbindelsesofficer i Arktisk Kommandos (AKO) forbindelseselement på Thulebasen.

De operative opgaver i AKO og som Danish Liaison Officer (DLO) bærer præg af det internationale fokus, der er på udviklingen i den arktiske region. Et fokus, der kun kan forventes at øges inden for de næste år.

Om os

Forbindelseselement Thule Air Base er en ganske lille arbejdsplads med kun en medarbejder – dig. Du er underlagt chefen for operationsstøtteafdelingen i Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk. Operationsstøtteafdelingen består af 44 medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder i Nuuk, mens de øvrige medarbejdere er fordelt på Grønlands øst- og vestkyst og i Aalborg. Afdelingen tager sig af personelforvaltning, etablissementsdrift, kommunikationsmidler og al anden operationsstøttevirksomhed i hele operationsområdet.

DLO har kontor på samme gang som baseledelsen fra det amerikanske forsvar, og i dagligheden foregår en stor del af især den mundtlige kommunikation derfor på engelsk.
Internettet og FIIN er noget langsommere end i Danmark, og ferie og tjenesterejser skal planlægges med omhu, da antallet af flyvninger til og fra basen er begrænset.
Som DLO i bor du i en stor lejlighed med eget køkken og badeværelse, og du får stillet en bil til rådighed. Du kan også vælge at spise i enten basens buffetrestaurant eller i den amerikanske Top of the World Club.

Om sommeren er her lyst døgnet rundt, mens solen ikke er fremme fra november til februar. I det hele taget er miljøet på Thulebasen specielt på mange områder. Temperaturen når ned på -35 grader om vinteren, og om sommeren er der dage, hvor kaffen kan drikkes udenfor i solen.

Om stillingen

Som DLO er du rådgiver for basens amerikanske kommanderende officer i alle vigtige lokale anliggender, der berører grønlandske og danske interesser. Du er også bindeleddet mellem den amerikanske militære ledelse på basen og det danske forsvar og øvrige danske og grønlandske myndigheder.

På vegne af basens kommanderende officer varetager DLO også kontakten til områdets lokalbefolkning både gennem besøg i områdets hovedby, Qaanaaq, og ved at være behjælpelig, når områdets beboere opholder sig på basen.

Det amerikanske militære personel er kun udstationeret på basen i 12 måneder. Den korte udstationeringsperiode gør, at du som DLO ganske hurtigt efter tiltrædelse vil blive anset for at være erfaren i stillingen og besidde en stor ekspertise om især grønlandske forhold.
Du er den eneste repræsentant for det danske forsvar på basen, men du får hjælp fra Arktisk Kommandos medarbejdere i Nuuk til administration og forsyning.

På Thule rekvirerer du støtte gennem basens contractorfirma, som AKO er afhængig af og har et tæt og godt samarbejde med i løsningen af en lang række opgaver. Det er derfor vigtigt, at du er dygtig til at skabe dig et netværk på basen. Det er i det hele taget vigtigt, at du kan handle selvstændigt og tænke på andre løsninger end den gængse. Reservedele og teknikerhjælp fra Danmark kan typisk ikke sendes op til basen samme dag, som behovet opstår, hvilket nødvendiggør alternativer.

Thule Air Base modtager navnlig i sommerperioden et stort antal besøgende, som du skal være behjælpelig med at støtte. Det er især forsvarets fly og skibe, der aflægger basen besøg, men også forskere og særlige DV-delegationer. Du skal derfor være imødekommende og udadvendt i forbindelse med dit arbejde.

Dine opgaver varierer meget, og en af de mere usædvanlige er, at du er ansvarlig for afholdelse af basens årlige hundeslædeløb, hvor fangerne fra lokalområdet konkurrerer mod hinanden.

Som DLO har du en meget synlig rolle som myndighedsperson på basen, hvor alle ved, hvem du er. Dette skyldes også, at du står for at briefe alle nye ikke-militære medarbejdere på basen. Også i din fritid vil du blive set på som DLO.

I den danske politibetjents fravær er du fungerende dansk politibetjent på basen.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn (M331 eller M322), og det er en fordel, hvis du har erfaring med AKO eller det arktiske miljø, men det er ikke et krav. I stillingen bliver du tillagt grad som M401.

Det er vigtigt, at du kan begå dig i et amerikansk arbejdsmiljø og tør tage ordet til møder, selv om du er den eneste danske deltager. Det er derfor et krav, at du som repræsentant for AKO og hele det danske forsvar er dygtig til engelsk.

Du skal være indstillet på, at det ikke er muligt at rejse et smut hjem til Danmark på improviserede forlængede weekender, da transportmulighederne er meget begrænsede, hvilket dog ikke umuliggør familiebesøg heroppe.

Til daglig er der kun dig fra det danske forsvar på basen, og du skal derfor være selvhjulpen og parat til at søge løsninger på basen.

Da du får en stor kontaktflade både i og uden for forsvaret, som du skal drage nytte af, skal du være dygtig til at udtrykke dig i skrift og tale.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen bestrides som midlertidig tjeneste ved Arktisk Kommando på Thule Air Base, Grønland for en afgrænset periode på to år. Du vil beholde dit nuværende faste tjenestested under opholdet i Grønland. Du vil blive stillet en fri bolig til rådighed samt ydelser jf. Grønlandsaftalen.

Du opfordres til at sætte dig ind i de vilkår, der er gældende for udsendte på Grønlandsaftalen. Herunder beskatning af bolig og personalegoder samt krav om tvungen pensionsopsparing.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet og om livet på Thulebasen kan fås ved henvendelse til forbindelsesofficer Thule Air Base Sigrid Hansen, e-mail: [email protected] eller tlf.: +299 59 41 26.

Du kan kontakte AKO HR partner ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse SSG Kaare Bak på [email protected] eller på tlf.: +299 49 11 04, såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Bemærk, at Thule er fem timer bagud i forhold til dansk tid.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Camilla Asker Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9192.

Ansøgningsfristen er den 8. maj 2023. Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 20. Samtalerne forventes at foregå via VTC eller SKYPE.

Stillingen ønskes besat start september 2023.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ARKTISK KOMMANDO

Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 70 medarbejdere. Derudover har kommandoen personale flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København Ø
  • Mandag den 08. maj 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Er du på udkig efter et arbejde, hvor du har højt til loftet og får en masse frisk luft? Har du lyst til at udføre parkeringskontrol på vores parkeringsarealer og hjælpe bilister, som har spørgsmål..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    Do you find Threat Hunting, Threat Intelligence, SIEM and EDR exciting, and do you want to be a deciding factor in IT Security in our internal as well as our customer’s environments? As IT Security..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
28. april 2024 5
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 6
23. april 2024 6
22. april 2024 6
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6
16. april 2024 6
15. april 2024 6
14. april 2024 6
13. april 2024 6
12. april 2024 6
11. april 2024 6
10. april 2024 6
9. april 2024 6
8. april 2024 6
7. april 2024 5
6. april 2024 5
5. april 2024 5
4. april 2024 5
3. april 2024 5
2. april 2024 4
1. april 2024 4
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4
29. marts 2024 4