Våbenmekaniker til Vedligeholdelseselementet ved 2. Kapacitetsafdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trives du med en alsidig hverdag hvor din kontaktflade er stor? Og brænder du for vedligeholdelse af Forsvarets våbenmateriel?

Har du desuden lyst til at dygtiggøre dig og videreudvikle dine kompetencer? Kan du svare ja til dette, så er jobbet her måske noget for dig.

Om os

Vedligeholdelseselementet (VEDLELM) består på nuværende tidspunkt af 9 mand, som er fordelt på syv medarbejdere inden for det faglige område samt to medarbejdere som tilsammen danner bjærgningsgruppen ved VEDLELM.

VEDLELM bistår i dagligdagen primært 2. Kapacitetsafdeling (2KAP) som danner rammerne for styrkeproduktion ved Danske Artilleriregiment (DAR). Sekundært støtter vi resten af regimentet (- 1AA) ved planlagte og forefaldende vedligeholdelsesopgaver.

Vores omgangstone er fri og kammeratlig, og vi tilstræber et sundt miljø med mulighed for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.

Om stillingen

Din primære opgave vil være at bidrage ved gennemførelsen af vedligeholdelsestjenesten for alt det våbenmateriel, som er ligger indenfor VEDLELM ansvarsområde, du vil være medansvarlig for gennemførelsen af faglige eftersyn og reparationer hørende hjemme under VEDLELM opgave portefølje.

Dette omfatter også støtte til særligt 3. Sikkerheds- og Ballistikafdelings test- og forsøgsvirksomhed, samt eftersyn af Forsvarets salutkapacitet på bl.a. Kronborg og Holmen.

Der vil i forbindelse med denne del kunne forventes op til 20 dages rejseaktivitet årligt, primært i Danmark.

Sekundært skal du i begrænset omfang kunne bidrage til løsningen af uforudsete opgaver som for eksempel afhentning af køretøjer ved ekstern samarbejdspartner.

Om dig

Du skal have en faglig uddannelse og erhvervet et svendebrev som enten våbenmekaniker, finmekaniker, værktøjsmager, industritekniker, kleinsmed eller smed på niveau 4 i kvalifikationsrammen for livslang læring.
Du er konstabel, overkonstabel eller overkonstabel af 1. grad

Du bør have gennemført og bestået den grundlæggende militære uddannelse Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) eller tilsvarende.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed for herved at kunne støtte op om den samlede opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at tage ansvar for tildelte opgaver og sikre at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden.

Som våbenmekaniker i forbindelse med oplæring og uddannelse, skal du kunne samarbejde på et højt niveau sammen med dine kommende kollegaer, men du skal også have selvtillid nok til at fremkomme med dine egne synspunkter når der opstår problemstillinger.

Du har en professionel indstilling til vedligeholdelsestjenesten, gerne med kendskab på underafdeling niveau, men dette er ikke et krav.

Vigtigst er at du er en god kammerat og kollega, der vil være med til skabe de sociale og uddannelsesmæssige rammer for et stærkt VEDLELM.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sektionsfører N. Kjeldsen på telefon[xxxxx]eller på mail [xxxxx]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent chefsergent Karsten Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [xxxxx]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2024

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på [xxxxx]. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.
[xxxxx] er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på [xxxxx], Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på [xxxxx] [xxxxx] I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [xxxxx] [xxxxx]og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [xxxxx] [xxxxx]Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Tirsdag den 02. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. april 2024 8
26. april 2024 8
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 8
22. april 2024 9
21. april 2024 9
20. april 2024 11
19. april 2024 11
18. april 2024 11
17. april 2024 11
16. april 2024 11
15. april 2024 12
14. april 2024 13
13. april 2024 13
12. april 2024 12
11. april 2024 11
10. april 2024 11
9. april 2024 10
8. april 2024 11
7. april 2024 15
6. april 2024 15
5. april 2024 15
4. april 2024 15
3. april 2024 15
2. april 2024 17
1. april 2024 17
31. marts 2024 19
30. marts 2024 19
29. marts 2024 19
28. marts 2024 20