International koordinator og vejleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus N

International koordinator med fokus på international mobilitet for elever og medarbejdere samt uddannelsesvejleder opgaver.

Da SOSU Østjyllands internationale koordinator gennem mange år går på pension, søger vi en ny fleksibel koordinator og vejleder, der kan varetage international mobilitet (Erasmus KA1, Nordplus, OIU mv) for elever og medarbejdere. I stillingen indgår også opgaver tilknyttet uddannelsesvejledningen. Alle opgaver vil være knyttet til SOSU Østjyllands afdeling i Aarhus.

SOSU Østjylland har en velfungerende international afdeling med mange partnerskoler både i Europa og enkelte lande udenfor, bla. Ghana. Samtidig indgår skolen i et akkrediteret konsortium med SOSU Nord og Randers Social og sundhedsskolen omkring elev- og medarbejdermobiliteter. Dette giver store fordele for både elever og medarbejdere på de skolerne.

Skolen har løbende elever i udenlandsoplæring hos vores partnerskoler, og modtager ligeledes elever fra partnerskoler i Europa. Den internationale koordinator har til opgave at introducere, koordinere og planlægge oplæringsopholdene for eleverne sammen med elevernes arbejdsgiver, de internationale partnere og andre interessenter. Ligeledes ligger ansvaret for planlægning og koordinering for internationale elevers besøg på SOSU Østjylland.

Det er også de internationale koordinators opgave at vedligeholde samarbejdet, koordineringen med partnerskolerne i konsortiet og partnerskolerne i hele Europa.

I konsortiesamarbejdet er den overordnede planlægningen af medarbejdermobiliteterne forankret samtidig med at der også vil være opgaver på skolen i den forbindelse.

Da der indgår en del projektmidler i det internationale arbejde vil der være administrative og projektstyrings opgaver tilknyttet stillingen.

Den anden del af jobbet er traditionel uddannelsesvejledning for elever på SOSU Østjylland, hvor du vil være tilknyttet uddannelsesvejledningen.

I jobbet vil du komme til at indgå i et professionelt samspil med skolens anden internationale koordinator, som er tilknyttet i Silkeborg /Skanderborg afdelingen. Herudover vil der skulle samarbejdes med ledere, undervisere, vejledere, oplæringsansvarlige, europæiske samarbejdspartnere m.fl. og udover gode samarbejdsevner, er det også påkrævet, at du kan arbejde selvstændigt.

Vi vil prioritere en person, der kender til det internationale mobilitetsarbejde i en erhvervsuddannelse og kender til uddannelsesvejledning.

Det er en forudsætning, at du har gode engelskkundskaber og interkulturelle kompetencer.

Profil

Du vil være det gode match, hvis du har gode engelskkundskaber, erfaring med internationalisering og kendskab til uddannelsesområdet.

Vi lægger desuden vægt på, at du har:

  • Erfaring med internationalisering i erhvervsuddannelser
  • Vejleder erfaring
  • Gode engelskkundskaber
  • Interkulturelle og sociale kompetencer
  • Erfaring med at administrere og styre projekter og projektmidler – herunder Erasmus midler
  • Struktureret og systematisk samt tålmodig i samarbejdet med elever
  • Evne til at koordinere og skabe overblik og sammenhæng i en travl hverdag
  • Stærke kommunikative evner i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere, nationalt og internationalt, samt at du besidder evnen og modet til af finde nye veje, når du møder udfordringer
  • Gode samarbejdsevner til at inddrage og koordinere
  • Mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter
  • Lyst til og mulighed for rejseaktivitet
  • Evner at håndtere forandringer og uforudsete hændelser, også under aktiviteter i udlandet

Vi tilbyder

Et job i en ambitiøs organisation, hvor der aktivt investeres i vedvarende udvikling af et attraktivt uddannelsessted.

For yderligere information

Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen, så kontakt Uddannelseschef Karen Brix Roed på mobil 21490209 eller International koordinator Mette Gamborg 40117833

Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. december 2023. Arbejdsfordelingen mellem international koordinatorstilling og vejledning vil som udgangspunkt være 70/30. Vi forventer, der vil være en overlap med den nuværende koordinator med mulighed for oplæring og overlevering.

Det primære arbejdssted er i afdelingen i Aarhus, Hedeager 33, 8200 Aarhus N, men der kan være aktivitet på skolens andre afdelinger i Silkeborg og Skanderborg.

Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring.

Stillingen aflønnes efter overenskomsten imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Ansøgning

Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og evt. dokumentation for relevant erfaring), skal være skolen i hænde senest tirsdag den 17. oktober 2023 kl. 12.00

Der modtages kun elektroniske ansøgninger.

Følg linket til hjemmesiden http://www.sosuoj.dk/om-sosu-østjylland/ledige-stillinger/

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 23 oktober 2023.

Generelt om skolen

SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

  • Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og tandklinikassistent
  • Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
  • Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område og det præhospitale område

Vi har ca. 3.000 elever og kursister og ca. 200 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus N.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Århus N
  • Tirsdag den 17. oktober 2023

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Århus

    Her kan du som socialrådgiver gøre en forskel for en særlig målgruppe – nemlig borgere og pårørende med demens eller demenslignende symptomer tæt inde på livet. Så vil du være med til at præge et o..
    • Socialrådgiver
    • Århus
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Århus

    Om jobbet:Kort om Opgang Til Opgang:I september 2023 besluttede byrådet i [xxxxx] at gøre Opgang Til Opgang til en varig indsats og udbygge indsatsen i Viby. Vi skal etablere et nyt team i..
    • Socialrådgiver
    • Århus
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Århus

    Center for Job og Arbejdsfastholdelse søger 2 socialrådgivere/-formidlere til sygedagpengeindsatsenI [xxxxx] er der et stærkt ønske om at udvikle det tidlige samarbejde med sygemeldte borg..
    • Socialrådgiver
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Århus N

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Århus N over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
2. april 2024 1
1. april 2024 1