Systemsupporter til Omsorg og Udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sønderborg

Har du systemforståelse og lyst til at understøtte dine kollegaer kombineret med social- eller sundhedsfaglig erfaring, så har vi jobbet til dig.

I Omsorg og Udvikling og på tværs af forvaltninger i Sønderborg Kommune har vi lige implementeret nyt EOJ-system, så vi nu anvender Columna Cura. Her deler vi observationer og aftaler, og her kommunikerer vi på tværs af kommunen og med sygehus og læger, og her planlægger vi indsatsen hos borgeren. Med andre ord: Cura er det primære omdrejningspunkt for at skabe gode, effektive og koordinerede forløb med høj faglighed. Det er et fleksibelt system, som kræver en stærk systemadministration.

Som fagsystemsupporter skal du kunne gå forrest i den daglige drift af vores samlede systemlandskab. Vores systemlandskab indeholder udover CURA også andre IT-fagsystemer såsom KMD Opus vagtplan, Bekey og Netforvaltning Sundhed. Som fagsystemsupporter skal du kunne deltage som aktiv medspiller i systemudviklingsprojekter omkring ny opsætning, beskrivelse og vejledning i nye arbejdsgange på tværs af Omsorg og Udvikling. Ligeledes er systemsupporteren sammen med vores systemambassadørorganisation medvirkende til, at vores IT-fagsystemer er velkørende, og at udvikling kommer hele vejen ud i organisationen.

Stillingen
Vi søger en systemsupporter, der blandt andet skal arbejde med følgende opgaver:

  • besvarelse af supporthenvendelser, der kan omhandle alt fra komplekse problemstillinger, sparring med systemambassadører til hjælp af brugere af systemet
  • rådgivning, vejledning og udvikling af, hvordan vores IT-fagsystemer bedst kan understøtte eksisterende og nye arbejdsgange – med gevinst for Omsorg og Udvikling
  • servicering, problemløsning og vejledning af systemambassadører/slutbrugerne
  • være systemsupporter og dermed sørge for optimal funktionalitet og løbende kvalitetssikring på tværs af systemlandskabet i Omsorg og Udvikling
  • opsætning af Cura i forbindelse med ændret lovgivning, nye tiltag fra organisationen eller it-leverandøren
  • besvare brugerhenvendelser igennem vores "help-desk"-funktion og hotline-telefon sammen med dine nære kollegaer i afdelingen
  • være med til afholdelse af drop-in workshops eller undervise i vores decentrale enheder.

Hvad ønsker vi?
Vi ser gerne, at du har en systemteknisk forståelse, som kan være kombineret med en social- eller sundhedsfaglig erfaring.

Vores nye systemsupporter er kendetegnet ved:

  • at have ’hands on’ systemkompetencer og gode it-kompetencer
  • at have forståelse for arbejdsgange og opgaver i Omsorg og Udvikling som fagområde
  • at være nysgerrig på nye systemer
  • at have flair for databearbejdelse og ledelsesinformation
  • at have flair for at følge sagerne til dørs og skabe resultater
  • at have blik for samspillet mellem udvikling og drift, og kan koble viden og læring på tværs af Omsorg og Udvikling
  • at kunne koble fagsystemet til den faglige dokumentation
  • at være selvstændig, men også en teamplayer, som vægter et tæt samarbejde med hele organisationen.
  • at have et udbredt servicegen i forhold til at finde gode løsninger sammen med brugerne

Hvem er vi?
Vi kan tilbyde dig:

  • et selvstændigt og udfordrende job, med mange faglige og alsidige arbejdsopgaver
  • et tværfagligt team af engagerede og dedikerede medarbejdere hvor der er plads til sparring, refleksion og samarbejde på tværs
  • en arbejdsplads i konstant forandring og udvikling med plads til medindflydelse
  • mulighed for opkvalificering/kurser inden for området
  • mulighed for fleksibel arbejdstid inden for normal kontortid
  • en åben og inkluderede omgangstone og et stærkt kollegaskab.

Som systemsupporter i Data- og Økonomiafdelingen i Omsorg og Udvikling vil du blive en del af en ambitiøs og engageret afdeling på i alt 14 medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel for vores decentrale afdelinger og samarbejdspartnere. Opgaverne er varierende og afvekslende og giver en spændende og udfordrende hverdag.

Arbejdsstedet er som udgangspunkt i Omsorg og Udvikling, Ellegårdvej 25A, 6400 Sønderborg

Løn & Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Ansættelse sker pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

For tilflyttere
Overvejer du at flytte hertil? Vi tager rigtig godt imod tilflyttere i kommunen. Vores bosætningskoordinator hjælper dig gerne på vej. Læs mere om tilflytterservice på [xxxxx] Ansøg stillingen
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, cv og relevante bilag

Ansøgningsfristen er den 14. april 2024.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler den 19. april 2024.

Du er velkommen til at kontakte leder af Data - og Økonomiafdelingen Peter Vestergaard Jensen på mobil[xxxxx]eller e-mail [xxxxx] hvis du vil vide mere om jobbet.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på [xxxxx]
(Den originale annonce kan ses på: [xxxxx]showojob?ofirid=bca43bdd)
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Sønderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 01.04.2024
  • Softwareudvikler
  • Sønderborg
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Sønderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Sønderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 5
24. april 2024 5
23. april 2024 5
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 4
19. april 2024 4
18. april 2024 4
17. april 2024 6
16. april 2024 6
15. april 2024 7
14. april 2024 8
13. april 2024 8
12. april 2024 8
11. april 2024 8
10. april 2024 9
9. april 2024 9
8. april 2024 9
7. april 2024 9
6. april 2024 9
5. april 2024 9
4. april 2024 9
3. april 2024 9
2. april 2024 10
1. april 2024 10
31. marts 2024 9
30. marts 2024 10
29. marts 2024 9
28. marts 2024 9