Er du social og sundhedsassistent og har du lyst til at gøre en forskel og prøve kræfter med intensiv psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønderslev

Vil du være med til at gøre en forskel for akutte psykiatriske patienter og bidrage til, at vi i fællesskab og med intensiv behandling og støtte kan hjælpe dem tilbage til et mere stabilt udgangspunkt, så er intensivt sengeafsnit helt sikkert noget for dig. Du vil få en grundig oplæring, masser af skønne og dygtige kolleger, en nærværende ledelse og en hverdag, hvor to dage ikke er ens. Vi har stort fokus på kollegial sparring, faglig udvikling og at skabe den bedste behandling for vores patienter. 

Hvem er vi?
På afsnit N6 er vi en tværfagligt sammensat personalegruppe bestående af ca. 50 medarbejder fordelt på læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeut, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere og sekretærer. Alle samarbejder vi om at skabe det bedste patientforløb. 
Vi er en dynamisk personalegruppe, som vægter både faglighed og godt kollegialt fællesskab højt. Vi er flere social og sundhedsassistenter der snart er færdige med akademiuddannelse, dobbeltdiagnoseuddannelse, vi har kliniske vejledere og social og sundhedsassistenter med funktion som konflikthåndteringsinstruktører mm. Vi sigter mod at give den enkelte medarbejder mulighed for, at følge netop den vej som de brænder for indenfor vores specialområde.  
Som personalegruppe er vi en blanding af kollegaer, der har arbejdet i det intensive psykiatriske speciale i mange år, men også nyuddannet assistenter og sygeplejersker. Vi er superbrugere i deeskalerende kommunikation, og passer altid godt på hinanden i en til tider presset hverdag med mange arbejdsopgaver. Vi arbejder med konfliktforebyggelsesmetoden Safewards og tilrettelægger sygepleje med afsæt i den sygeplejefaglige referenceramme Fundamentals of Care.  

Se mere om vores hverdag på Instagram    

Målgruppen
På N6 kan patienter indlægges frivilligt, på tvang, i henhold til behandlingsdom eller i surrogat varetægtsfængsling. Målgruppen er den akutte psykiatriske patient, over 18 år, som har brug for stabilisering og behandling. I et alment psykiatrisk intensivt afsnit er to dage ikke ens. Vi har mellem 1300 – 1500 patienter gennem afdelingens modtagelse om året. Nogle patienter går direkte videre til et åbent afsnit efter modtagelse, mens andre har brug for behandling og stabilisering i lukket regi.  
Vi møder mange mennesker med forskellige diagnoser. Det kan blandt andet være skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, forskellige former for personlighedsforstyrrelse, dobbeltdiagnose, mental retardering mm.

Din hverdag og opgaver
Hver vagt starter med, at man som social og sundhedsassistent tildeles patienter. Ofte vil man være kontaktperson for mellem 1- 3 patienter alt efter kompleksiteten og risikovurderingen hos den enkelte patient. Nogle patienter arbejder man selvstændigt omkring, mens andre kan have brug for flere personaler omkring sig i vagten. Nærværet hos den enkelte patient har høj prioritet, man har ansvar for plejeplaner, medicin, er deltagende ved lægesamtaler, samarbejdsmøder og pårørende samtaler.
En hverdag som social og sundhedsassistent på N6 bærer i høj grad præg af tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde. Vi sigter altid mod at inddrage alle faglige perspektiver omkring patienten. I starten af hver vagt udpeges to personaler som har ansvaret for nye indlæggelser i vagten.
En ting er sikkert om hverdagen på N6, vi har ind i mellem mange bolde i luften – men vi er altid fælles når boldene skal gribes igen. 

Hvad kan vi tilbyde dig? 
Vi tilbyder dig at blive en del af en humoristisk og dynamisk personalegruppe, med fokus på kollegialt fællesskab. 
Som nyansat i organisationen tilbydes man et længerevarende mentorforløb, hvor der er en grundig oplæring og sparring i forhold til afsnittets målgruppe og arbejdsopgaver. Som nyansat vil du blive tilmeldt forskellige kurser og undervisningsforløb. Hos os står man aldrig alene om patienten, vi har en høj prioritering i forhold til kollegialt samarbejde. Vi har jævnligt sagssupervision, hvilket er medvirkende til kvalificerer sygeplejen til den enkelte patient. Vi arbejder dagligt med konceptet “15 faglige minutter”, her har alle mulighed for at byde ind med emner som de ønsker kollegial sparring omkring.  
Personale i afsnittet undervises i deeskalerende kommunikation og psykofysisk træning i forhold til konflikthåndtering. Kompetencer vedligeholdes flere gange årligt på særskilte træningsdage. 

Hvad forventer vi af dig? 
Du er social og sundhedsassistent eller tæt på at være det. Vi forventer du er nysgerrig på arbejdsopgaver i vores afsnit og har lyst til at lære om vores akutte speciale. Du er typen der ser muligheder frem for begrænsninger. Du møder på arbejde med et smil på læben og et godt humør.  

Arbejdsplanlægning
Stillingen er på 37 timer om ugen andet timeantal kan aftales, i enten fast nattevagt eller skiftende vagter. Vi arbejder primært 8 timers vagter i hverdagen. I weekenden er der mulighed for at arbejde 8 timers vagter hver anden weekend, eller 12 timers vagter hver tredje weekend.  

Har du spørgsmål
Ønsker du at vide mere om os, så er du velkommen på et uforpligtende besøg og en rundvisning i vores afsnit, inden du beslutter dig for, om du har lyst til at skrive en ansøgning. Kontakt vores ledende oversygeplejerske Maiken Slott på tlf.: 51 18 73 56 
Vi indkalder løbende til samtaler. Stillingen er med start pr. 1/12, 1/1-24 eller efter aftale.  

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-assistent", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 19.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-assistent
  • Brønderslev
  • Tirsdag den 14. november 2023

Lignende jobs

  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Afdeling Solsikken byder dig velkommen i vores team.Du vil primært være tilknyttet afdeling Solsikken, men vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne. Det er især vigtig..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Har du ønske om at bidrage til borgernes gode og selvstændige liv? Er du uddannet Social- og Sundhedsassistent og dygtig til dit fag? Har du flair for at samarbejde på tværs af fagligheder til borg..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Drømmer du om et ansvarsfuldt og udfordrende job, hvor du er en vigtig medspiller, til at præge både fagligheden og et godt arbejdsmiljø, så er det dig vi mangler på holdet!Har du erfaring i at..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sosu-assistent i Frederikshavn

    Søparken Plejecenter mangler en dig som social- og sundhedsassistent en i aftenvagt!Genopslag.Kan du se dig selv arbejde i et stærkt fagligt fælleskab med mulighed for nye udfordringer og f..
    • SOSU-assistent
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-assistenter i Brønderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-assistent i Brønderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-assistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-assistenter over tid

Dato Alle jobs som sosu-assistenter
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0
28. marts 2024 0