Sygeplejekoordinator

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hammel

”Er græsset mon grønnere i Hammel”? Det synes vi, det er, og derfor vil vi rigtig gerne invitere dig med indenfor som sygeplejefaglig koordinator i sygeplejen Favrskov Vest Hammel

Vores sygeplejeteam består af 15 sygeplejersker og 7 assistenter med hver deres særlige kompetencer. Vi vægter kvalitet og udvikling højt, og derfor har vi hos os sygeplejersker med forskellige specialfunktioner såsom borgernær sygepleje, kompression, dokumentation, sår, klinisk vejledning og meget mere. Vi har fokus på, hvordan vi kan spille hinanden gode, og hvordan vi kan bruge hver enkelt sygeplejerskes kompetencer til gavn for arbejdsfællesskabet.

Så kan du se dig selv som sygeplejefaglig koordinator i Hammel – og trives du med at have flere bolde i luften på én gang? Trives du tilmed med at arbejde i en kombineret stilling som klinisk sygeplejerske og koordinator i en organisation i udvikling? Så er det måske dig, vi står og mangler i vores sygeplejegruppe i Hammel. Som ny koordinator vil vi prioritere, at du får grundig oplæring af en erfaren og dygtig kollega.

Som sygeplejefaglig koordinator skal du brænde for at sikre høj sammenhængende kvalitet i sygeplejen og samtidig have flair for at lægge et driftsmæssigt puslespil, hvor der indimellem skal tænkes kreativt og ”ud af boksen”. Er du tilmed en dygtig sygeplejerske, der brænder for at sikre gode borgerforløb og et godt arbejdsfællesskab, så ring endelig, så vi kan tale om, hvilke spændende muligheder der ligger i denne stilling.

I Hammel bemandes koordinationen fra kl. 7-15.00 i de fleste hverdage dog til 16:00 om fredagen, hvor de fleste udskrivelser fra sekundær sektor forekommer. Arbejdsopgaverne i koordinationen er udover planlægning og koordinering af det daglige arbejde også at visitere sygeplejefaglige ydelser og passe vagtcentralen, hvortil der kommer opkald fra samarbejdspartnere og borgere.

Koordinatorgruppen i Hammel, som du vil blive en del af, varetages til daglig af tre sygeplejersker fra sygeplejegruppen, der i fællesskab bemander koordinationen og vagtcentralen, og som samarbejder med vagtcentralerne i de tre andre sygeplejegrupper i Favrskov Kommune, hhv. i Hinnerup, Hadsten og Ulstrup.

For at være up to date prioriteres det, at du som koordinator fortsat har dage, hvor du kører som sygeplejerske, og du skal derfor også forvente enkelte nattevagter i løbet af året, samt weekendarbejde hver 4. weekend.

Vi er i Hammel netop færdig med en organisationsændring omkring faste teams for at styrke det tværfaglige samarbejde og højne kvaliteten i plejen. Det betyder bl.a., at vi dagligt prioriterer tværfaglige morgenkonferencer mellem hjemmepleje- og sygeplejegruppe, har ugentlige borgergennemgange med tværfaglige samarbejdspartnere, kører i faste teams, har fælles tavlemøder, ugentligt fagmøde i sygeplejegruppen, og at vi samarbejder tæt med hjemmeplejen om at sikre kontinuitet og kvalitet samt et godt arbejdsfællesskab.

Din profil
  • Du er sygeplejerske med mindst fem års klinisk erfaring.
  • Du har erfaring inden for disponering eller koordinering – hvis ikke, har du mod på at lære nyt.
  • Du har et godt overblik og kan prioritere i opgaver, så de giver de mest hensigtsmæssige borgerforløb.
  • Du er en teamplayer, der vægter det gode arbejdsfællesskab.
  • Du fungerer som sparringspartner for kollegaer og samarbejdspartnere.
  • Du formår at holde hovedet koldt og humøret højt, når kompleksiteten for alvor viser sig.
  • Du mestrer balancen mellem ønsker til drift samt de muligheder, der er, når opgaverne skal løses – altså kan du balancere mellem at være beslutningstager og kollega.
  • Du har en anerkendende tilgang og er kommunikativt stærk.
  • Du har lyst og interesse i at samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Du kan arbejde selvstændigt og er vedholdende i din tilgang.
  • Du er loyal over for aftaler og beslutninger og er en anerkendende rollemodel.
  • Du har mod på forandringer og nye tiltag.
  • Du har gode IT-kundskaber og måske kendskab til omsorgssystemet CURA.


Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et spændende og sjældent udbudt job hos os, hvor du får mulighed for at udvikle dig. Samtidig er vi en arbejdsplads, der er i konstant udvikling, hvor opgaverne er i fokus, og hvor dit overblik og dine samarbejdsevner vil blive brugt. Du får en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver og mange muligheder og med kollegaer og ledelse tæt på.

Vi vægter desuden grundig introduktion og oplæring samt et godt samarbejde hele vejen rundt. Her får du mulighed for frihed under ansvar, kompetenceudvikling samt gode kollegaer.

Du vil møde ind i sygeplejen beliggende på Elmevej 37, 8450 Hammel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist den torsdag den 18. april 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 24. april 2024.

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som sygeplejerske.

Ugentligt timetal: 37 timer – eller efter aftale.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af sygeplejen Signe Kähler på tlf. [xxxxx]eller på mail [xxxxx]

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet straffeattest samt reference.

Kørekort er et krav, da du vil få brug for at komme rundt til borgerne, enten i bil eller på elcykel.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hammel.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hammel
  • Torsdag den 18. april 2024

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Horsens

    Vi søger sygeplejerske, der har specialuddannelse i intensiv sygepleje.Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Vi prioriterer høj faglig kvalitet, trivsel, og et positivt arbejdsmiljø me..
    • Sygeplejerske
    • Horsens
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Brædstrup

    Har du mod og lyst til at udfordre dig selv inden for specialiseret palliation, hvor tæt tværfagligt samarbejde er aksen om den indsats der ydes til patienten og de pårørende?Er du optaget af a..
    • Sygeplejerske
    • Brædstrup
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Århus

    Går du med en drøm om vikararbejde i en sundhedsenhed, hvor der er fokus på rehabilitering, tværfagligt samarbejde og at gøre borgerne mest muligt selvhjulpne? Vil du være en del af et team med et .
    • Sygeplejerske
    • Århus
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Horsens

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 8700 Horsens
    • Sygeplejerske
    • Horsens
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hammel

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hammel over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 1
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1
27. marts 2024 1