Afdelingsleder til Neurocenter Østerskoven, erhvervet hjerneskade

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hobro

Er du leder med stort L? Vil du gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade? Trives du med tværfagligt samarbejde og højt specialiserede ydelser? Og kan du sætte retning og skabe følgeskab?

Så er du måske den nye leder på Neurocenter Østerskovens afdeling for borgere med erhvervet hjerneskade. Afdelingen leverer højt specialiseret rehabilitering gennem tværfagligt samarbejde, og din fornemste opgave bliver at skabe rammerne for, at afdelingens medarbejdere kan give borgerne de bedst mulige forløb og dermed det bedst mulige afsæt for at komme godt videre i livet.

Om os
Neurocenter Østerskoven er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for børn (fra 16 år), unge og voksne med en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Vi er normeret til i alt 20 pladser, hvoraf de 14 er på afdelingen for erhvervet hjerneskade. Desuden leverer vi ambulante rehabiliteringsforløb, ligesom vi driver et STU-tilbud. Sidstnævnte er primært til borgere med medfødt hjerneskade.

Mange borgere med erhvervet hjerneskade kommer til Neurocenter Østerskoven direkte fra sygehuset. Udgangspunktet for et rehabiliteringsophold hos os er typisk, at hjemkommunen har bevilget opholdet i en given periode med baggrund i en genoptræningsplan (GOP) på specialiseret eller avanceret niveau. Vores opgave er at sikre borgerne, at de har de bedst mulige forudsætninger for at komme tilbage i eget hjem eller i et varigt botilbud.

Om jobbet
Som afdelingsleder får du ansvaret for ca. 30 medarbejdere fordelt på en række faggrupper og teams, som arbejder sammen om at rehabilitere borgere med erhvervet hjerneskade. På afdelingen er der ansat socialpædagoger, fysio- og ergoterapeuter, social- og sundhedspersonale, sygeplejersker samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere.
Din opgave bliver at varetage faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ driftsledelse på afdelingen. Det vil bl.a. sige, at du skal sikre, at de faglige kompetencer på afdelingen matcher opgaverne, at de interne arbejdsgange og aftaler er på plads, og at arbejdet udføres i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Du vil også skulle omsætte vedtagne strategier til praksis på afdelingen, ligesom du vil have mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan den skal udvikle sig. Derudover forventes du at sikre, at ressourceforbruget holder sig inden for den tildelte økonomiske ramme for afdelingen. Det kræver en forståelse af, at tilbuddets økonomi fungerer på markedsvilkår ved salg af ydelser til kommunerne.

Du kommer desuden til at indgå i et godt og velfungerende ledelsesteam sammen med Neurocenter Østerskovens tilbudsleder og lederen af centrets afdeling for medfødt hjerneskade. Du vil også få hjælp og støtte fra Neuroenter Østerskovens fællesfunktioner og fra Specialsektorens administration.

Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant grunduddannelse, eksempelvis fysio- eller ergoterapeut, socialpædagog eller sygeplejerske. Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring og -uddanelse, men det er ikke et krav. Vi ser det også som et plus, hvis du har indgående kendskab til neurorehabilitering eller til drift af døgntilbud inden for socialområdet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Er en stærk og tydelig personaleleder, som kan sætte retning og skabe følgeskab.
  • Har gode samarbejdsevner og er parat til at indgå i dialog med og give sparring til både medarbejdere og lederkolleger
  • Er en dygtig organisator, som har blik for hvilke arbejdsgange og aftaler, der bedst muligt understøtter opgaveløsningen
  • Er en dreven kommunikatør og kan fortælle den gode historie, både internt og eksternt.
  • Har økonomiforståelse ift. sikker økonomistyring og sikrer stabil drift.
  • Har lyst til at sætte dit præg på og udvikle afdelingen.
  • Kan understøtte trivsel og godt arbejdsmiljø


Vi tilbyder
Et attraktivt job på en spændende arbejdsplads, hvor vi hver dag løser en meningsfuld og samfundsmæssig vigtig opgave. Du vil få stor indflydelse på både den daglige drift og udviklingen af afdelingen, og dermed på hvordan neurorehabiliteringen af borgere med erhvervet hjerneskade forløber i Region Nordjylland.

Du får ansvaret en gruppe dedikerede og dygtige medarbejdere, og du får lov at arbejde med tværfaglig opgaveløsning på et højt specialiseret niveau. Du vil desuden blive en del af en engageret og støttende ledergruppe, hvor vi løbende sparrer og hjælper hinanden.
Og så vil du opleve en arbejdsplads, hvor vi baserer vores arbejde på regionens ITOP-værdier, nemlig Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.

Inden første arbejdsdag får du tilsendt en plan for dit opstartsforløb, ligesom du bliver tilknyttet en mentor. Alt sammen for at sikre dig den bedst mulige opstart i jobbet.

Vil du vide mere
Så kan du kontakte tilbudsleder, Troels Møller på 2444 4877 eller . Du er også velkommen til at komme og besøge Neurocenter Østerskoven efter nærmere aftale.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Neurocenter Østerskoven, Amerikavej 46, 9500 Hobro

Du er selvtilrettelæggende, men arbejdstiden forventes planlagt i dagtimerne på hverdage. Der kan forekomme arbejdsrettede opkald uden for almindelig arbejdstid.

Ansøgningsfristen er den 5. februar 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 9. februar og anden samtalerunde torsdag den 16. Går du videre til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at tage en personlighedstest.

Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. april 2023.

Der indhentes reference samt udvidet straffeattest ved ansættelse.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hobro.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Hobro
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Aalborg

    En stilling som afdelingslæge ved Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.Aalborg Universitetshospital er affilieret Aalbor..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Da en af trofaste kolleger gennem mange år har valgt at gå på pension, har vi ved Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital en stilling som vagtbærende afdelings- eller overlæge i neurorad..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Frederikshavn

    Er du sygeplejerske og går med tanker om at prøve nye udfordringer, så har vi et spændende job til dig i sygeplejegruppen i Frederikshavn Vest. Brænder du for sygeplejefaget, kan du lide at pla..
    • Sygeplejerske
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    En afdelingslægestilling ved Karkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.Karkirurgisk afdeling varetager al karkirurgi i..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Hobro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Hobro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
3. april 2024 1
2. april 2024 1
1. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1