Er du sygeplejerske helt ind til knoglen?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nordjylland

Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads, hvor den daglige indsprøjtning består af lige dele medbestemmelse, høj faglighed, humor med fokus på læring og det gode patientforløb? Så er Ortopædkirurgisk Afsnit O2 på Aalborg Universitetshospital lige stedet for dig!

Vi søger sygeplejersker til faste stillinger da vi er et produktivt afsnit, så vi har altid medarbejdere på barsel, og nu også to som vil læse videre.

Få en afgørende rolle på ”senen”
På Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O2 varetager vi behandling og pleje af patienter inden for de ortopædkirurgiske fagområder: traume, ryg, børn- og rekonstruktion samt sår og amputation. Vi har et højt patientflow med fagligt udfordrende og komplekse patientforløb, hvilket stiller krav til din selvstændighed og evne til selvledelse, prioritering, koordinering, uddelegering og overblik.

Til daglig er vi organiseret i teams fordelt på de fire fagområder, og du bliver tilknyttet ét primært fagområde efter endt oplæring. Dermed får du mulighed for at tilegne dig et bredt fagligt fundament inden for det ortopædkirurgiske speciale samt på specialistniveau. Du bliver hurtigt dygtig til den kirurgiske sygepleje hos patienten og til at arbejde i tværfaglige teams med mange forskellige samarbejdspartnere. I teamsamarbejdet træner du dine kommunikative evner med både kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og hos patienterne.

Teamsamarbejdet er under udvikling, da vi har teamansvarlige sygeplejersker i fagområderne. De vil bl.a. støtte dig i oplæringsperioden og sammen med dine erfarne kolleger fungere som sparringspartnere i det daglige. Du bliver en del af et godt arbejdsfællesskab, som både rummer nye og erfarne kolleger. Høj faglighed, medbestemmelse og mangfoldighed er den daglige medicin, som indtages på afsnit O2. Vi har det godt med hinanden og vægter det sociale fællesskab højt, ligesom vi sagtens kan finde på at mødes til hyggelige arrangementer udenfor arbejdstiden. Lattermusklerne aktiviseres ofte i en sådan grad, at vi priser os lykkelige for at arbejde afsnit O2, så vi altid kan få dem sat på plads igen.

Er du nysgerrig på hvem vi er, så kan du følge os på Instagram, hvor vi har en profil, som er med til at fortælle om vores hver dag:
O2Orto

Vi tilbyder dig følgende behandlingsform…
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor faglighed og sparring vægtes højt, og hvor vi også har et stort fokus på, at vi har det godt og trives, når vi går på arbejde.
  • Dygtige og engagerede kolleger, som alle lider af humor og godt humør.
  • Vi arbejder med ”Optima”, som betyder, at du selv er med til at tilrettelægge din arbejdsplan og dermed kan indstille dit, altid desinficerede sygeplejeur derefter.
  • En tydelig sygeplejefaglig ledelse, der brænder for at gøre vores afsnit samt Ortopædkirurgisk afdeling til en arbejdsplads ITOP med plads til udvikling, uddannelse og læring - både fagligt og personligt.
  • Vi har et struktureret oplæringsforløb, som vi er i gang med at digitalisere, således at du får et forløb, hvor du via en app får tilsendt kompetencekort, som passer ind i din oplæring – på den måde kan vi afstemme vores forventninger til hinanden.

Ligesom patienter er forskellige, er medarbejdere det også. Når du starter hos os som sygeplejerske, får du et individuelt tilpasset oplæringsforløb i op til 8 uger, og hvis du er nyuddannet, kan du også deltage i kursusforløbet ’Godt Fra Start”. Kort sagt: Du får den helt rigtige behandlingsform hos os.

.

Om os – på alle led og kanter
I Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg, kan du blive behandlet på højt specialiseret niveau, hvis der er sket skade på dine knogler, muskler, sener eller led. Afdelingen rummer afsnit O1, O2, Operationsafsnit samt ambulatorium. Afdelingens aktiviteter fordeler sig over forskellige ortopædkirurgiske fagområder: børneortopædkirurgi, knoglerekonstruktion, fod- og ankelkirurgi, knæ- og hoftekirurgi, ryg- og bækkenkirurgi, knæ- og idrætsskader, tumor- og sarkomkirurgi, amputationer og sår samt traumatologi.

Om dig
I din journal står der, at du…
Altid sætter patienten først – både i handling og holdning. Du har en positiv indstilling, evne og vilje til at udøve sygepleje med høj kvalitet. Du både kan og tør arbejde selvstændigt ud fra et delegeret ansvar. Det er ikke alle vores patienter, som kan stå på egne ben, men det håber vi, at du kan. Du tør også sige fra, kalde på hjælp og sågar hive i den røde alarmsnor, hvis kompetencerne endnu ikke rækker – det er helt ok og forventeligt i lang tid efter opstart.

Derudover lider du sikkert også af følgende egenskaber:
  • Faglig nysgerrighed og initiativ
  • Prioriterende i en til tider opgavefyldt klinisk praksis
  • Dygtig til at kommunikere med både patienter og kollegaer, og samarbejder ubesværet både mono-og tværfagligt
  • Erfaren inden for det ortopædkirurgiske speciale eller har lyst til at blive det

Vil du vide mere? Så grib knoglen!
Kontakt konstitueret afsnitsledende sygeplejerske Heidi Hvistendahl på 23305730 eller afsnitskoordinerende sygeplejerske Marlene Hanghøj Weidanz på 97662529 for mere information.

Og SÅ til det praktiske…
  • Vi afholder løbende samtaler og dermed løbende opstart, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR
  • Stillingerne er på fuld tid og der er en forventning om weekendvagt hver 3. weekend.

Dit primære ansættelsessted er Ortopædkirurgisk Sengeafsnit O2, men du kan forvente at skulle arbejde på andre afsnit under Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg. Dette sker altid ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum fire uger.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nordjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 19.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Nordjylland
  • Onsdag den 15. februar 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Aalborg

    En stilling som afdelingslæge ved Geriatrisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.Aalborg Universitetshospital er affilieret Aalbor..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    Da en af trofaste kolleger gennem mange år har valgt at gå på pension, har vi ved Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital en stilling som vagtbærende afdelings- eller overlæge i neurorad..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Frederikshavn

    Er du sygeplejerske og går med tanker om at prøve nye udfordringer, så har vi et spændende job til dig i sygeplejegruppen i Frederikshavn Vest. Brænder du for sygeplejefaget, kan du lide at pla..
    • Sygeplejerske
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Aalborg

    En afdelingslægestilling ved Karkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.Karkirurgisk afdeling varetager al karkirurgi i..
    • Sygeplejerske
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Nordjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Nordjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker i Nordjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker i Nordjylland over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
27. april 2024 30
26. april 2024 30
25. april 2024 30
24. april 2024 30
23. april 2024 33
22. april 2024 35
21. april 2024 37
20. april 2024 38
19. april 2024 37
18. april 2024 36
17. april 2024 37
16. april 2024 41
15. april 2024 42
14. april 2024 45
13. april 2024 46
12. april 2024 45
11. april 2024 42
10. april 2024 42
9. april 2024 42
8. april 2024 42
7. april 2024 41
6. april 2024 40
5. april 2024 37
4. april 2024 35
3. april 2024 37
2. april 2024 35
1. april 2024 34
31. marts 2024 35
30. marts 2024 35
29. marts 2024 35
28. marts 2024 35