Er du sygeplejerske – og ønsker du fokus på recovery, tid til relationer og dygtige kolleger?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

… så er det dig vi søger! Hos os får du mulighed for at arbejde med unge mennesker mellem 14 og 17 år i en stabil og erfaren personalegruppe i den almene ungdomspsykiatri i et 1-års vikariat fra d. 1. juli 2023 eller snarest derefter.


Som sygeplejerske i U1 almen arbejder du i et alsidigt døgnafsnit, hvor udviklingen af det gode patientforløb er i centrum med patientinddragelse og recovery-orienteret tilgang, som tænkes ind i miljøterapien.

Kendetegnet for U1 almen er, at personalegruppen har et stort fokus på den psykologiske tryghed og det gode samarbejde:

Jeg er fuldstændig tryg ved alle mine kollegaer - både ift. selv at turde være sårbar, men ikke mindst ift. akutte og vanskelige situationer.

(Pia, sygeplejerske)

Patienterne er typisk indlagt 1-12 uger alt afhængig af, om det er behandling eller udredning, der er i fokus. Vi arbejder miljøterapeutisk, hvor struktur for den unge er et vigtigt fokusområde. Derudover støttes den unge i skolegang i den interne skole. Du får mulighed for at arbejde med unge med et bredt udsnit af psykiatriske diagnoser og problemstillinger. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men også i tæt samarbejde med de øvrige behandlere som psykiatere, psykologer og socialrådgivere omkring den unges forløb.

Omdrejningspunktet i U1 almen bæres af relationsarbejdet, hvor dialog og medinddragelse er i fokus, derfor søger vi en sygeplejerske der har lyst til at sætte sit præg på miljøterapi, behandling og medinddragelse. Vi har brug for dig, som vil bidrage med dette, gerne har en holdning og ønsker at påtage sig ansvarsområder i vores team.

Du kan både være erfaren eller nyuddannet sygeplejerske. Vi tilrettelægger din introduktion i forhold til din erfaring, og vi har en sygeplejerske i huset, der udelukkende har fokus på at give dig den bedst mulige introduktion til afsnittet og opgaven. Det vigtigste er, at du trives i arbejdet med psykisk syge unge som har brug for din behandling og dit nærvær. Samtidig er du god til at skabe relationer og har en interesse i at udvikle sygeplejen.

I U1 almen er der mulighed for indflydelse i forhold til afsnittets udvikling - ens meninger og holdninger bliver hørt.

(Bettina, Klinisk sygeplejespecialist).

Vi er i gang med at indsamle erfaringer i forhold til vores besøgshund. Vi har gode prøve erfaringer i forhold til hunden som beroligende metode i forhold til angstproblematikker.

Da afsnittet også har fokus på den gode udskrivelse, har vi også en mere udgående, ambulant funktion. Derfor vil der på sigt være mulighed for at sygeplejersker samt øvrigt miljøpersonale ansat i afsnittet får patientrettede opgaver ud af huset.

Stillingen er på 37 timer. Hvis du ønsker lavere timetal, skal du anføre dette i din ansøgning. Du skal beregne nogle aftenvagter per måned. Du skal arbejde hver 3. weekend, hvor almen delen er slået sammen med børnepsykiatrien. Vi tilbyder introduktion til børnepsykiatrien.

Kompetencer

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Gerne erfaring med børne- og ungdomspsykiatri
  • Fagligt engagement
  • Personlig balance og imødekommenhed

Vi kan tilbyde

Et arbejde i de smukke omgivelser ved Roskilde Fjord, dem bruger vi så meget som muligt året rundt.

  • En grundig introduktion, du vil have en føl-ordning de første uger
  • Mentorordning
  • Obligatorisk kursus i relationer og deeskalering
  • Tryghedstræning som indeholder psyko/fysisk træning/greb
  • Fokus på godt samarbejde samt gode fysiske rammer
  • Daglig refleksion, og mulighed for personlig og faglig udvikling via undervisning, temadage, supervision og personaletræning

Ungdomspsykiatrisk Almene afsnit

Afsnittet består af 8 senge som modtager patienter i elektive forløb men også overflytninger fra akut og intensiv afsnittet, som vi har et tæt samarbejde med. I weekenderne arbejder vi fast sammen med børnepsykiatrisk afsnit, som vi deler vagter med.

Afsnittet er etableret ved Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012 som på bedste vis understøtter de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi, herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et afsnit til børn med 9 pladser, og intensiv/akut psykiatri som henholdsvis har 8 og 4 pladser.

Personalet arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret, miljøterapeutisk ramme. Miljøterapien tilrettelægges i forhold til hele gruppen af unge, samt individuelt ud fra den enkelte unges ressourcer og behov. Vi arbejder systematisk med undersøgelser og behandlingsplaner.

Personalet er meget engagerede og lægger vægt på åbenhed. Et fast punkt på i det daglige arbejde er vores trivsel i form af vores kollegiale dialog. Vi prioriterer sikkerhed højt og arbejder aktivt for at skabe et sikkert miljø for såvel de unge patienter som personalet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Du kan læse mere om afdelingen her.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Elisabeth Fugmann tlf. 26 28 58 45 overlæge Julie Klahn tlf. 58 53 80 27 eller chefsygeplejerske Poul Erik Ravnsmed 29 27 12 66

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 16. juni 2023

Samtaler: 23. juni 2023

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer"


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Fredag den 16. juni 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Slagelse

    ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” Sådan skrev K. E. Løgstrup i 1956, og det gælder stadig den dag i dag. At arbejde i retspsyk..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Roskilde

    Sygeplejerske til Afsnit Ø1 st, Psykiatrien Øst i Roskilde Hvem er vi? På Ø1 stuen, mangler vi lige netop dig! Vi søger en der vil være med på vores fantastiske team. Vi kan tilby..
    • Sygeplejerske
    • Roskilde
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Slagelse

    Vil du være med til at udvikle, forbedre og styrke den neurologiske sygepleje … så har vi lige stillingen til dig her på Afsnit for hjerne- og nervesygdomme i Slagelse Som udviklingssygeplejers..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Roskilde

    Hæmatologisk Klinisk Forskningsenhed har fået en opnormering, så vi søger hermed 6 projektsygeplejersker til fastansættelse hurtigst muligt. Vi søger 4 projektsygeplejersker i brobyggerfunktio..
    • Sygeplejerske
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
26. april 2024 16
25. april 2024 17
24. april 2024 14
23. april 2024 13
22. april 2024 15
21. april 2024 15
20. april 2024 15
19. april 2024 18
18. april 2024 20
17. april 2024 19
16. april 2024 19
15. april 2024 21
14. april 2024 21
13. april 2024 21
12. april 2024 19
11. april 2024 19
10. april 2024 19
9. april 2024 21
8. april 2024 20
7. april 2024 21
6. april 2024 22
5. april 2024 22
4. april 2024 22
3. april 2024 20
2. april 2024 18
1. april 2024 18
31. marts 2024 18
30. marts 2024 18
29. marts 2024 18
28. marts 2024 17
27. marts 2024 17