Storstrøm Fængsel søger fængselslærer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørre Alslev

Skolen i Storstrøm Fængsel udvider med endnu en fængselslærer, og vi søger derfor en kollega til vores team.

Om stillingen

Som fængselslærer vil du komme til at indgå i et team af fængselslærere, der i fællesskab vil skulle løfte de forskellige opgaver forbundet med undervisning af indsatte. Du vil derfor komme til at deltage i alle aspekter af undervisningsopgaven. Du vil være med til at motivere og fastholde kursisterne i tæt samarbejde med vejlederne. Du vil komme til at tilrettelægge og gennemføre egen undervisning og føre kursister op til prøver. Du vil også komme til at undervise i de nærliggende arresthuse. Endelig vil du deltage i forskellige registreringsopgaver i forbindelse med undervisning og komme til at bidrage til den enkelte kursists handleplan i samarbejde med fængslets øvrige personale.

Du vil blive en del af et skoleteam bestående af i alt 12 kollegaer; herunder 9 fængselslærere, 2 uddannelsesvejledere, en pædagogisk administrativ medarbejder og en uddannelseskoordinator.

Vi søger en seminarieuddannet lærer – gerne med voksenpædagogisk erfaring, der kan varetage undervisningen af indsatte på grundskoleniveau (AVU og FVU). Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med undervisning i en hverdag præget af forandringer og udfordringer, og i en undervisningsramme, der adskiller sig væsentligt fra andre uddannelsesinstitutioner. Vi lægger vægt på, at du har et positivt menneskesyn, at du har respekt for det enkelte menneske og interesse for det resocialiserende arbejde. Det er samtidig vigtigt, at du kan respektere et fast struktureret fængselsmiljø, hvor orden og sikkerhed er nøgleordene, og at du er indstillet på, at jobbet kræver forskellige sikkerheds- og risikovurderinger i løbet af din arbejdsdag.

Vi forventer at du

  • er seminarieuddannet eller har lignende kvalifikationer, gerne suppleret med voksenpædagogisk erfaring
  • kan undervise i et eller flere fag inden for AVU, FVU, OBU, EUD eller FGU – gerne engelsk
  • selvstændigt kan tilrettelægge og varetage undervisningsopgaven
  • har gode IT-kundskaber
  • kan bevare overblikket og er ansvarsbevidst, ligesom du er i stand til at udvise beslutsomhed
  • er engageret, fleksibel og indstillet på – og har evner for at arbejde i teams og for tværfagligt samarbejde
  • er god til at kommunikere med både kursister og kollegaer

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse 1. juli 2023 eller snarest muligt. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Fængselslærere m.fl.

Som fastansat medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internat kursus for civile medarbejdere (ICN).

Arbejdsområdet er kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Storstrøm Fængsel, Blichersvej 1, 4840 Nørre Alslev.

Storstrøm Fængsel er et nybygget lukket fængsel med plads til 250 indsatte, fordelt på 5 separate bygninger, der blandt andet huser en behandlingsafdeling, normalafdelinger, en særlig sikret afdeling og en arrestafdeling. Derudover findes der inden for murene også værksteder, undervisningslokaler, bibliotek, kulturhus, kirke, fritids- og sportsfaciliteter og en dagligvarebutik.

Fængslet ligger i et stort åbent naturområde ved Nørre Alslev på Falster. Institutionens øvrige medarbejdere har mange forskellige fagligheder, herunder betjente, værkmestre, socialrådgivere, og sundhedsfagligt personale.

Fængslets skole er en del af den beskæftigelse, som tilbydes de indsatte.

Storstrøm Fængsel er en del af Institution Lolland-Falster, der foruden Storstrøm Fængsel også omfatter Nykøbing Falster Arrest.

Institution Lolland-Falster er en del af kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler, 1 kvindefængsel, samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke) og Områdekontoret i Ringsted.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 750 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsrogen.dk

Ansøgningsfrist er den 1. maj kl. 12.00.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedschef Søren Bang Hansen, tlf. 72 55 26 63 eller uddannelseskoordinator Marina Kjærgaard Jørgensen, tlf. 72 55 26 73.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR konsulent Mette Jacobsen, tlf. 7255 5586.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Voksenunderviser", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørre Alslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Voksenunderviser
  • Nørre Alslev
  • Mandag den 01. maj 2023

Lignende jobs

  • Voksenunderviser (freelance) i Hele Danmark

    [xxxxx] leder efter motiverede og passionerede undervisere til at slutte sig til vores hurtigt voksende fællesskab af private undervisere. Vi rekrutterer på tværs af hele Danmark og inden for e..
    • Voksenunderviser
    • Hele Danmark
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som voksenundervisere i Nørre Alslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte voksenunderviser i Nørre Alslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal voksenundervisere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte voksenundervisere over tid

Dato Alle jobs som voksenundervisere
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0
2. april 2024 0
1. april 2024 0
31. marts 2024 0
30. marts 2024 0
29. marts 2024 0