Vær med til at gøre en forskel i [xxxxx]; vi søger nye kliniske IT-konsulenter med sundhedsfaglig baggrund ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Vær med til at gøre en forskel i Region Sjælland; vi søger nye kliniske IT-konsulenter med sundhedsfaglig baggrund til On-site Services KIK-team

Koncern IT i Region Sjælland har i 2022 etableret et nyt team af kliniske IT-konsulenter, og vi søger nye kolleger. Hvis du vil være med til at fremme brugen af Sundhedsplatformen på regionens sygehuse, så har vi jobbet til dig.

Et styrket system skal sikre mere tid til patienterne

Kombinationen af sundhed, IT og data har store potentialer, og Regionsrådets politiske ambitioner for Sundhedsplatformen er klare: Klinikerne skal have mere tid til patienten, systemets kvalitet skal højnes, sundhedsdata skal anvendes mere effektivt, og patienter skal inddrages mere.

Region Sjælland besluttede i 2022, at oprette et team af IT-Konsulenter, der skal være med til at styrke arbejdet med brugen af Sundhedsplatformen. Teamet består i dag af 1 teamleder og 10 kliniske IT konsulenter og vi søger nu yderligere 3 kliniske IT-Konsulenter til vores team. IT-konsulenten skal understøtte sundhedspersonalet i brugen af Sundhedsplatformen og skal således vejlede i og bidrage til optimering af det lokale arbejde med Sundhedsplatformen i tæt samarbejde med klinikerne.

Stillingen som klinisk IT-Konsulenter i Region Sjælland

Teamet er forankret i IT-Service, der er en del af Koncern IT i Region Sjælland. Dit arbejdssted vil i hovedparten af tiden være med fysisk tilstedeværelse på et sygehus eller psykiatrien i regionen og med en ugentlig arbejdsdag i Koncern IT, der ligger på Ringsted Sygehus. Der kan være opgaver, hvor det må forventes at du skal og understøtte ude på alle sygehuse i den udstrækning opgaven tilskriver det. Der forekommer ligeledes mødeaktivitet i Region Hovedstaden som er vores tætte samarbejdspartner.

Du vil i samarbejde med Sundhedsplatformen-Koordinatorer, Sundhedsplatformen indsatsteams og din teamleder planlægge dit arbejde, ligesom du vil få et nært samarbejde med kollegaer i Koncern IT og Sundhedsstrategisk Planlægning. Når du starter hos os vil du gennemgå et onboarding- og uddannelsesforløb, der klæder dig på til opgaven som klinisk IT-Konsulent.

Dine opgaver vil være koncentreret om at styrke brugen af Sundhedsplatformen i klinikken

Du får en spændende stilling med mange forskelligartede opgaver og vil indgå i et team, hvor dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Forståelse af det systemtekniske mhp. understøttelse af kliniske arbejdsgange i Sundhedsplatformen
  • Analyse, koordinering og løsning af komplekse sager vedrørende arbejdsgange i Sundhedsplatformen
  • Deltagelse i modning, implementering og opfølgning af systemopdateringer, samt indsatser og udvikling i Sundhedsplatformen i samarbejde med udviklingsorganisationen
  • Support og sagsløsning i brugen af Sundhedsplatformen
  • Deltagelse i forløbstræning, optimeringsindsatser og målrettede projekter på tværs af sygehusene i Region Sjælland

  • Deltagelse i uddannelse af klinikere/slutbrugere og give input til uddannelsesmateriale og manualer

Som et led i ovenstående indgår du i et tæt samarbejde med kolleger i Koncern IT og Sundhedsstrategisk Planlægning med særligt fokus på udvikling og opdateringer af Sundhedsplatformen.

Har du erfaring med Sundhedsplatformen, og er du god til at møde klinikere i øjenhøjde?

Du har en baggrund enten som sygeplejerske, lægesekretær eller terapeut, hvor du har oparbejdet stor erfaring med Sundhedsplatformen i dit daglige arbejde. Du har en positiv og anerkendende tilgang til dine omgivelser og kommunikerer klart og troværdigt. Du kommer til at arbejde helt tæt på klinikernes hverdag og skal derfor være indstillet på at skabe resultater på deres præmisser.

Vi ønsker, at du:

  • Har indgående kendskab til Sundhedsplatformen
  • Kan håndtere ustrukturerede opgaver og strukturere dem, så de løses effektivt
  • Er vedholdende, hvilket er en styrke, når du skal problemløse på tværs af organisationen
  • Er serviceorienteret og forstår vigtigheden af at kunne yde service på en respektfuld måde
  • Brænder for at blive en del af et team, hvor den vigtigste opgave er, i fællesskab, at fremme brugen af Sundhedsplatformen mhp. at frigive mere tid til patienten
  • Mestrer at bevare roen og overblikket og kan stå fast, når du arbejder under tidspres
  • Trives med at sparre med mange forskellige faggrupper
  • Har gode engelskkundskaber
  • Trives i en politisk styret organisation og den dynamik, det skaber i hverdagen.
  • Har kørekort og skal være indstillet på at bevæge dig rundt i regionen.

Hvad bliver du en del af?

Team Onsite Service er forankret i IT-Service I Koncern IT. Ud over Team Onsite Service består IT Service af 4 teams, og vi er indgangen til Koncern IT i Region Sjælland. Vi yder fejl- og anvendelsessupport på kliniske og administrative systemer på tværs af regionen. Uddannelse- & Superbrugerservice understøtter regionens medarbejdere med kursusplanlægning, uddannelse, udvikling og planlægning af kompetenceopbyggende aktiviteter i Sundhedsplatformen og Operation Centeret er vores 24/7 overvågning, hvor brugerne i regionen også kan henvende sig uden for almindelig dagarbejdstid.

Koncern IT bliver over det næste halve år fusioneret med øvrige dele af regionens tværgående centre der arbejder med digitalisering og bliver således en del af en ny Koncern Digitalisering. Det har dog ikke indflydelse på funktionen som klinisk IT konsulent.

Vil du gøre karriere hos os?

Hvis stillingen lyder interessant, så send din ansøgning og cv senest den. 11. april 2023 kl. 12.00.

Vi afholder 2 samtaler, hvor 1. samtale afholdes d. 13. april og 2. samtale d. 20. april.

Forventet ansættelsesdato er den 1. juni 2023.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, som sikrer en fornuftig balance mellem arbejdstid og fritid.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte konstitueret teamleder Line E. Johansen tlf. +45 93 56 79 33 eller Funktionschef Camilla Zink Gammelgård tlf. 21517672.

Om koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles IT-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og i særdeleshed til regionens sygehuse. Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen.

Vores supportorganisation er placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 22.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Ringsted
  • Tirsdag den 11. april 2023

Lignende jobs

  • Softwareudvikler i Roskilde

    April 11, 2024 We are looking for someone with passion for automotive and software engineering to research, develop, evaluate, and implement advanced autonomous robot systems and dr..
    • Softwareudvikler
    • Roskilde
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Slagelse

    Vi har travlt og søger en senior programmør med base i vores afdeling i Slagelse. Har du erfaring med udvikling af PLC applikationer til industrien - gerne med erfaring i Vand og Spildevand og ly..
    • Softwareudvikler
    • Slagelse
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Roskilde

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i 4000 Roskilde
    • Softwareudvikler
    • Roskilde
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Kalundborg

    MES Engineer at Novo Nordisk Engineering Does the idea of being a part of a team of young MES engineers, who work on production sites and close to our customers, appeal to you? Do you thrive on..
    • Softwareudvikler
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 2
5. april 2024 2
4. april 2024 2
3. april 2024 2
2. april 2024 2
1. april 2024 2
31. marts 2024 2
30. marts 2024 2
29. marts 2024 2
28. marts 2024 2
27. marts 2024 2
26. marts 2024 2