Specialist for [xxxxx]s mobile enheder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Specialist for Region Sjællands mobile enheder

Bliv en del af Koncern IT og gør en direkte forskel for personalet på Regionens sygehuse!

Koncern IT arbejder kontinuerligt på at forbedre driften samt udvikle og optimere vores portefølje af applikationer og nu kommer turen til vores mobile enheder , som du i denne stilling vil få ansvaret for. Udfordringen du blandt andet skal være med til at løse er, at personalet på regionens sygehuse i dag har flere typer af mobile enheder, hvor der ligger forskellige applikationer på. Det betyder helt konkret, at personalet til dagligt går rundt med et ”pistolbælte” til alle de mobile enheder. Et af fokusområderne er derfor at minimere antallet af mobile enheder.

Har du interesse for at skabe overblik og have en stor kontaktflade?

Stillingen er nyoprettet, og du vil få høj grad af medindflydelse på, hvordan den skal formes. Du vil skulle sørge for at have et samlet overblik over de typer af mobile enheder, vi bruger i regionen, hvilke applikationer der ligger på enhederne og herunder også telefoni, da de i nogen sammenhænge er nært beslægtet. Af mobile enheder vi har i regionen, kan blandt andet nævnes mobiltelefoner, kliniske mobile enheder (smartphones), håndscannere, personsøgere og tablets.

Du skal være med til at modne nye mobile enheder, der forbedrer de mobile muligheder og forenkler arbejdsgange for sygehuspersonale. Sammen med sygehuspersonalet og det tekniske personale vil du samle krav til nye enheder og applikationer. Du forventes at planlægge, styre, lede og sikre kommunikation med samarbejdspartnere og have en tæt dialog med leverandører vedr. opgaveløsning, support mm.

I dag er viden og ansvar for de mobile enheder og telefoni spredt i Koncern IT og med denne nye stilling vil vi skabe én rolle, der har det samlede overblik. Det betyder ikke, at du selv skal besidde detailviden om alle enheder og applikationer. Hovedparten af dine opgaver vil skulle løses i meget tæt sammen med dine øvrige kolleger i Applikationer og Koncern IT.

Det er derfor vigtigt, at du vægter kommunikation, samarbejde og konstruktiv dialog højt og forstår vigtigheden af alles input til opgaveløsningen – du er afhængig af den.

Du har gerne it-erfaring, og du er optaget af det gode samarbejde

Vi forestiller os, at du har en it-faglig baggrund enten via uddannelse eller erfaring. Du har ikke nødvendigvis detailviden om MDM, men kan tilegne dig teknisk viden om specifikke applikationer/software, og du er god til at bevare overblikket.

Du har forståelse for og erfaring med at navigere i et komplekst setup med tekniske løsninger, integrationer og mange interessenter, som du er afhængige af for at løse dine opgaver. Du vil indgå i dialog med vores teknisk tunge kollegaer, når der skal fejlfindes, opgraderes eller etableres nye integrationer eller andet.

Vi forventer, at du har en struktureret tilgang til opgaveløsning, selvstændigt såvel som teambaseret.

Du har gode samarbejdsevner, er målrettet og din tilgang til arbejdet er proaktiv, hvor du selv kan drive processerne.

En velfungerende afdeling med et stærkt fokus på opgaven

Vi kan tilbyde en afdeling, hvor du vil indgå i et mangfoldigt team på 20 specialister, og du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi er optaget af, at vi løser vores opgaver med stor kvalitet, da vi skaber værdi for regionens borgere.Vi har en travl hverdag, men samtidig formår vi at skabe et godt og sundt arbejdsklima med høj medarbejdertilfredshed. Det er vigtigt for os. Vi er også en fleksibel arbejdsplads med fix-tid fra 9-15, og hvor man i høj grad selv kan påvirke ferie- og fridage.

Lyder det som noget for dig?

Der er ansøgningsfrist den 11. april 2023, og der vil blive afholdt to samtalerunder. Første samtale forventes at blive afholdt den 17-19. april, og anden samtale den 24-26. april. Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.

Skulle du have spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder Helene Su-Min Ting Danielsen på mobil: 20 34 13 34 eller på mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 22.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Ringsted
  • Tirsdag den 11. april 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i Kalundborg

    Finance Business Partner Do you want to use your strong business understanding and vast experience on exciting financial challenges? Do you enjoy driving financial control to identify business o..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige på Midt-og Vestsjælland

    I [xxxxx] tror vi på at glade medarbejdere giver bedre kundeoplevelser, hvilket skaber fremskridt på den lange bane. Til den opgave, er vi på udkig efter en peopleorienteret Butikschef, som blive..
    • Øvrige
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Øvrige i Kalundborg

    Do you want to make a difference for patients living with diabetes and other chronical diseases? Do you want to work in a multidisciplinary team together with other highly skilled technicians and t..
    • Øvrige
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Øvrige i Roskilde

    Har du et øje for detaljen? Og har du tidligere erfaring med at udføre kvalitetskontrol? Så se med her – vi har en midlertidig stilling i Roskilde. Et arbejde hvor du har mulighed for at udvikl..
    • Øvrige
    • Roskilde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
1. maj 2024 27
30. april 2024 24
29. april 2024 23
28. april 2024 22
27. april 2024 22
26. april 2024 22
25. april 2024 22
24. april 2024 21
23. april 2024 18
22. april 2024 17
21. april 2024 17
20. april 2024 18
19. april 2024 18
18. april 2024 16
17. april 2024 14
16. april 2024 12
15. april 2024 14
14. april 2024 13
13. april 2024 13
12. april 2024 13
11. april 2024 13
10. april 2024 13
9. april 2024 15
8. april 2024 17
7. april 2024 17
6. april 2024 19
5. april 2024 22
4. april 2024 22
3. april 2024 19
2. april 2024 19
1. april 2024 21