Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/Lægesekretær til Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

En stilling som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær er ledig til besættelse på Socialmedicinsk Enhed pr. 01.08.2024 eller efter aftale.

Om Socialmedicinsk Enhed
Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit og Center for Funktionelle Lidelser med fælles sekretariat og forskningsenhed. I Socialmedicinsk Enhed arbejder sekretærer, læger, psykologer, fysioterapeuter og forskningsmedarbejdere.
Socialmedicinsk Afsnit er regionens tilbud om sundhedsfaglig rådgivning inden for beskæftigelsesområdet til alle kommuner i Region Nordjylland, hvor fokus er på rådgivning omkring borgerens helbredsforhold med et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på funktionsevne. Socialmedicinsk Enhed har herudover regionsfunktion til behandling af patienter med funktionel lidelse. Sekretariatet betjener begge afsnit.
Socialmedicinsk Afsnit er bemandet med 16 læger og 7 psykologer. Der er ansat 2 læger, 2 fysioterapeuter og 2 psykologer på Center for Funktionelle lidelser. I sekretariatet er der ansat 6 sekretærer. Afdelingen huser herudover en forskningsenhed under ledelse af den kliniske professor.

Hvad er socialmedicin?
Socialmedicin bygger på et helhedssyn og lægger vægt på forebyggelse, opmærksomhed omkring den enkeltes funktionsevne og ressourcer samt en erkendelse af tværfaglig nødvendighed. Formålet med det kliniske arbejde indenfor socialmedicinen er at bevare eller udvikle bedst mulig funktion på trods af helbredssvækkelse på grundlag af en samlet biologisk, psykologisk og social analyse, målsætning og handleplan.

Hvad er funktionelle lidelser?
Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for en række sygdomme med fysiske symptomer, som kan gøre det svært at fungere i dagligdagen. Det er symptomer, der ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose, og behandling retter sig således mod symptomerne.
Center for Funktionelle Lidelser foretager lægesamtaler, psykoedukation, fysioterapeutiske screeninger samt individuel og gruppebaseret behandling ved fysioterapeut og psykolog.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø på en afdeling med stor tværfaglighed.
Sekretariatet varetager opgaverne for de to afdelinger i et løbende rul. Der er en del skriveopgaver for både læger, psykologer og fysioterapeuter.
På Center for Funktionelle Lidelser foregår visitation, journalføring og registrering i Book-Plan/NordEPJ, hvorimod man på Socialmedicinsk Afsnit foretager visitation i forbindelse med rehabiliteringsteammøder og henvisninger til undersøgelser via EG-Sundhed/SBSYS samt via digitale henvisninger/henvendelser. Der varetages referentfunktion ved møder og deltagelse i forskningsarbejde.
Vi arbejder både i NordEPJ/Book-Plan, Word, Excell, EG Sundhed samt SBSYS.

Vi søger en kollega, der
- er uddannet sundhedsadministrativ medarbejder eller lægesekretær.
- er glad for skriveopgaver.
- har godt kendskab til IT, herunder NordEPJ og Book-Plan samt SBSYS.
- kan arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret – og holde mange bolde i luften
- kan koordinere og prioritere egne arbejdsopgaver.
- er ansvarsbevidst.
- besidder gode kommunikative færdigheder.
- er engageret og bevarer humøret, når rutineprægede opgaver og udfordringer skal løses, men som samtidig trives med forandringer og en omskiftelig hverdag

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte: lægesekretær Annette Brautsch Thomsen på tlf. 97 66 41 41, lægesekretær Lene Barsøe på tlf. 97 66 41 39 eller chef Malene Løgsted Nesgaard på 97 66 41 33.

Samtaler forventes afholdt 29. maj 2024

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
1. juni 2024 684
31. maj 2024 698
30. maj 2024 705
29. maj 2024 694
28. maj 2024 675
27. maj 2024 673
26. maj 2024 686
25. maj 2024 687
24. maj 2024 675
23. maj 2024 658
22. maj 2024 661
21. maj 2024 659
20. maj 2024 687
19. maj 2024 699
18. maj 2024 699
17. maj 2024 703
16. maj 2024 666
15. maj 2024 656
14. maj 2024 623
13. maj 2024 604
12. maj 2024 603
11. maj 2024 603
10. maj 2024 616
9. maj 2024 621
8. maj 2024 602
7. maj 2024 572
6. maj 2024 547
5. maj 2024 548
4. maj 2024 548
3. maj 2024 543
2. maj 2024 527