Sagsbehandler til J7 Studie- og Udviklingssektionen ved Operativ Støttekommando

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Vil du arbejde med analyser, sagsfremstilling og policyudvikling inden for nogle af Forsvarets mest aktuelle og strategisk vigtige områder, herunder værnepligt, fagrettet værnepligt, personelreserve og mobilisering?

Har du blik for sammenhænge, kan du omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg, og trives du i krydsfeltet mellem strategi, drift og politiske beslutninger, så er det dig, vi søger som Sagsbehandler/ Business Analyst i J7 Studie- og udviklingssektionen ved Operativ Støttekommando (OSK).

Om os

Operativ Støttekommando (OSK) er en nyoprettet NIV II myndighed under Forsvarskommandoen, der er i gang med at organisere sig og finde sin plads i et Forsvar i hastig udvikling. Vores kerneopgave er at sikre tværgående koordination og effektiv operativ understøttelse inden for strategisk transport af personer og gods, sundhedsfaglige ydelser, depot og distribution af varer samt vedligeholdelse af materiel.

Vi er med til at sikre, at Forsvarets operative enheder altid har den nødvendige støtte og de rette ressourcer til at løse deres opgaver – både i nationalt beredskab og i internationale operationer. Sammenhængen mellem effektiv logistisk understøttelse og operativ udførelse er kernen i OSK og forudsætningen for at bevare Forsvarets kampkraft.

Vi har hovedsæde i Brabrand ved Aarhus, og stillingen som Business Analyst er placeret i stabens J7 Studie og udviklingssektion. J7 består desuden af et forbindelseselement og en uddannelsessektion. Sammen er vi med til at sætte den strategiske retning, og sikre en organisation, der også leverer støtte til soldaterne i fremtiden.

Du vil blive del af en sektion, som du selv er med til at forme. Målet er en organisation, som skaber rettidig udvikling af OSK til understøttelse for Forsvarets kampkraft.

J7 Studie- og udviklingssektionen bliver omdrejningspunktet for alt tværgående udvikling i OSK. Sektionen skal opbygge og vedligeholde et overblik over forligsinitiativer, koordinerer OSK deltagelse i internationale logistiske mødefora, og tilsikre rettidig afsendelse af høringssvar, bidrage til analyser, udarbejdelse af præsentationer og sagsnotater og beslutningsoplæg.

Om stillingen

Stillingen er forankret i J7 Studie- og udvikling, hvor du bliver en del af en sektion under opbygning med ansvar for analyse, koordination og strategisk sagsbehandling af udviklings- og forligsinitiativer. I tæt samarbejde med OSKs fire myndigheder vil du primært arbejde med komplekse og tværgående sager inden for blandt andet (men ikke kun):

  • Omstrukturering af de faglige uddannelser i koordination med J7 Uddannelsessektion og i samarbejde med Forsvarskommandoen
  • Koordinere værnepligt, herunder faglig værnepligt inden for vedligeholdelse af materiel, logistik, transport og sundhedsfaglige ydelser
  • Opbygning og udbygning af en personelreserve
  • Konceptudvikling inden for mobilisering, herunder rammer, koncepter og implementering.

Du får en central rolle i at understøtte udvikling og implementering af nye initiativer, der rækker på tværs af Forsvarets nyeste kommando og de underlagte myndigheder. Din rolle har direkte betydning for vores evne til at eksekvere de politisk besluttede forligsinitiativer.

Du vil være med til at udarbejde analyser, notater, beslutningsoplæg og sagsfremstillinger til brug for OSKs ledelse og Forsvarskommandoen. Du vil fungere som tovholder på udvalgte sagsområder og sikre fremdrift, koordination og sammenhæng mellem faglige bidrag fra myndigheder, stabe og eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen indebærer tæt samarbejde med både militære og civile aktører og kræver, at du kan navigere i en strategisk kontekst, hvor klare produkter, rettidig levering og solid faglighed er afgørende.

Om dig

Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring, der gør dig i stand til at levere analyser og beslutningsoplæg på højt niveau. Erfaring fra Forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

For at være den helt ideelle kandidat forventer vi:

  • Du er kreativ, ser muligheder og er fortrolig med komplekst analysearbejde, sagsfremstilling og koordination i en større organisation
  • Du har stærke skriftlige kompetencer og kan formulere præcise og målrettede produkter
  • Du har forståelse for, eller interesse i, værnepligt, uddannelsesforhold, personel- og mobiliseringsområdet
  • Du er ambitiøs og motiveres af muligheden for at arbejde på tværs af flere myndigheder. Du udviser ansvarlighed og er god til at formidle strategiske budskaber
  • Du har helheldsblik og er vant til, at arbejde med korte terminer og kender dine begrænsninger
  • Du er en dygtig formidler og formår at præsentere komplekse analyser, så de er forståelige for alle
  • Du har kendskab til MS Office pakken, evt. KESDH og måske SAP R/3.
  • Du har kendskab til Forsvarets struktur, Forsvarskommandoen, værnene og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og forstår hvordan de forskellige dele spiller sammen
  • Det er desuden en fordel – men ikke et krav -, hvis du har kendskab til strategisk transport af personer og gods, sundhedsfaglige ydelser, depot og distribution af varer samt vedligeholdelse af materiel

Vi sørger for, at du bliver godt klædt på gennem et skræddersyet introduktionsforløb ud fra din baggrund og kompetencer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op civilt og militært.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef for J7 oberstløjtnant Søren Godiksen på telefon[xxxxx].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 8. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operativ Støtte Kommando

Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.

En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.

Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.

Operativ Støttekommando består, ud over staben, at fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Supply Chain Division og Joint Movement and Transportation Organization.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Administrativ medarbejder
  • Brabrand
  • Onsdag den 08. april 2026

Lignende jobs

  • Administrations- og kontraktkoordinator

    Vil du arbejde i krydsfeltet mellem projekter, kontrakter og administration, og være den, der sikrer struktur, overblik og fremdrift i komplekse leverancer? Hos [xxxxx] søger vi en administr..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info
  • Erfaren B2B-Mødebooker

    Som Mødebooker hos [xxxxx] er din vigtigste opgave at åbne døre, skabe interesse og booke kvalificerede B2B-møder til vores Key Account Manager. Du er første kontakt – og en afgørende del af s..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder søges til Servicecentere...

    Servicecenteret, Borgerekspeditionen, Aarhus Hvis du brænder for at rådgive, vejlede og servicere borgere, så de efterlades med et godt indtryk og en god oplevelse, så er det lige dig, vi står..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus C
    Få mere info
  • Driftsplanlægger med stærkt koordineringsgen til G...

    Vil du have ansvaret for at få kabalen til at gå op i en af landets førende sikkerhedsvirksomheder? G4S søger en struktureret driftsplanlægger / kontorassistent, der kan sikre optimal ressource..
    • Administrativ medarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
26. april 2026 5
25. april 2026 5
24. april 2026 5
23. april 2026 5
22. april 2026 5
21. april 2026 5
20. april 2026 5
19. april 2026 5
18. april 2026 5
17. april 2026 5
16. april 2026 5
15. april 2026 5
14. april 2026 5
13. april 2026 5
12. april 2026 5
11. april 2026 5
10. april 2026 5
9. april 2026 6
8. april 2026 5
7. april 2026 6
6. april 2026 5
5. april 2026 5
4. april 2026 5
3. april 2026 5
2. april 2026 5
1. april 2026 5
31. marts 2026 6
30. marts 2026 6
29. marts 2026 6
28. marts 2026 6
27. marts 2026 5