Teamleder – Cloud Security & IT Service Management

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Om [xxxxx]

I [xxxxx] har vi ambitiøse vækstmål, og hos os går det analoge og digitale hånd i hånd. Det stiller krav til en moderne IT-afdeling, så vi kan understøtte vores kollegaer i at levere den bedste medlemsoplevelse. Vores vision er at være det foretrukne valg for dygtige IT-medarbejdere ved at levere innovative og effektive digitaliserings- og IT-løsninger, som er sikre, af høj kvalitet og skaber værdi for både medarbejdere og medlemmer.

Vil du stå i spidsen for et team, der skal styrke vores cybersikkerhed og IT Service Management og sikre, at vores IT-landskab er stabilt og understøtter forretningen?

Om stillingen

Med reference til afdelingsdirektøren for IT Operations får du ansvaret for at sikre en stabil og sikker IT-drift i Azure i tæt samarbejde med kolleger på tværs af IT-området. Du bliver leder for et nyoprettet team på seks erfarne medarbejdere med kompetencer inden for cyber- og it-sikkerhed, IT Service Management og projektledelse. Som leder praktiserer du en inddragende ledelsesstil, opbygger stærke relationer og formår at navigere i forandringer i et tværfagligt miljø med mange interessenter. Vigtigst af alt skaber du rammerne for, at dine medarbejdere trives, udvikler sig og leverer resultater.

[xxxxx] står midt i en ambitiøs transformation af vores IT-landskab, hvor vi moderniserer og videreudvikler vores platform i Azure for at understøtte vores digitale strategi. Du får en central rolle i denne strategiske omstilling. Sammen med dit team sikrer du, at vi fastholder og løfter niveauet for sikkerhed og stabil drift samtidig med, at du skaber den rette balance mellem interne kompetencer og eksterne samarbejdspartnere. I tæt samspil med IT Servicedesk, Cloud & Infrastructure, Cloud Applications og Enterprise Architecture er du med til at styrke den samlede IT-drift i IT Operations og sikre en robust, sikker og fremtidssikret platform for forretningen. Cyber Security & ITSM arbejder på tværs af organisationen for at skabe reel sammenhæng mellem sikkerhed, drift og udvikling. Teamet omsætter komplekse, regulatoriske og tekniske krav til operationelle og håndterbare løsninger og standardiserer og forenkler processer, der understøtter transformationen mod Cloud og moderne arbejdsformer. I et komplekst IT-landskab fungerer teamet som en stabiliserende og koordinerende nøglefunktion, der understøtter sikker og robust drift, høj compliance og en effektiv serviceleverance til forretningen.

Dine arbejdsområder

  • Overordnet fagligt og personalemæssigt ledelsesansvar for Cloud Security & IT Service Management
  • Opbygge og udvikle et stærkt team med høj trivsel, engagement og tydelige mål
  • Udarbejde og eksekvere teamets årlige handleplan samt sikre fremdrift på taktiske og operationelle indsatser
  • Sikre efterlevelse af lovgivning, politikker og compliancekrav (GDPR, DORA/NIS2)
  • Sikre implementering af konkrete sikkerhedstiltag og fx ved brug af NIST, ISO, CIS
  • Videreudvikle og forankre ITIL-baserede ITSM-processer (incident, change, problem m.fl.)
  • Gennemføre sårbarheds- og risikoanalyser, håndtere sikkerhedshændelser og sikre revisionsparathed
  • I samarbejde med teamets projektleder lede tværgående IT-projekter med fokus på drift, sikkerhed og udvikling
  • Varetage leverandørstyring og sikre stærkt samarbejde på tværs af IT og forretningen

For at få succes i jobbet er det en fordel, at du:

  • Er en erfaren og involverende leder med solid forståelse for IT-sikkerhed og IT Service Management og projekter
  • Har minimum 3–5 års erfaring på taktisk og operationelt niveau med dokumenteret evne til at sætte retning og løfte driftsmodenheden
  • Arbejder professionelt, tillidsbaseret og med høj integritet og skaber engagement, trivsel og tydelig retning i teamet
  • Er en tydelig og relationsstærk kommunikator, der samarbejder effektivt på tværs af organisation og interessenter
  • Har god forretningsforståelse og evner at omsætte behov til velbegrundede, tekniske beslutninger
  • Har erfaring med ledelse og koordinering af tværgående IT-projekter samt styring af eksterne leverandører
  • Har indgående kendskab til IT-governance, compliance og regulatoriske krav – gerne fra en sektor med høj regulering, fx den finansielle
  • Kan dokumentere erfaring fra en tilsvarende rolle inden for IT-sikkerhed, ITSM og/eller projektledelse
  • Har en relevant videregående IT-uddannelse

Bliv en del af en særlig kultur med tillid, passion og professionalisme

I [xxxxx] taler vi om den særlige ”GF-ånd”, som gør os til noget helt unikt. Vi lever efter princippet ”overskud til hinanden”, og her bliver du mødt med et smil, et godmorgen på trappen og en åben og imødekommende stemning.

[xxxxx] er i bevægelse – og det samme gælder IT og Digitalisering. Vores mål er at videreudvikle området og blive endnu mere professionelle. Vi bygger på værdierne tillid, passion og professionalisme, som vi efterlever hver dag. Vores arbejdsmiljø er præget af positivitet og en uformel tone, hvor humor og teamånd prioriteres højt.

Vi tilbyder en nøgleposition i en virksomhed, der vægter IT og compliance højt og er i gang med en ambitiøs digital transformation. Du får et spændende arbejdsmiljø med høj kompleksitet og rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og et stærkt fællesskab, samt attraktive personalegoder, herunder rabat på forsikringer, lækker kantineordning, massageordning og forskellige aktivitetsklubber. Som ny kollega får du et grundigt introforløb, hvor du lærer [xxxxx], dine kollegaer og vores unikke kultur at kende. Din faste arbejdsplads er på GFs hovedkontor i Odense med mulighed for hjemmearbejde og fleksibel kontorpakke.

Vil du være med?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsdirektør for IT Operations, Bjørn Damsgaard, på tlf. [xxxxx].

Ansættelse sker snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og venter gerne på den rette kandidat.

--


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Afdelingsleder
  • Fyn

Lignende jobs

  • Chefværter/Lukkeansvarlige søges til vores melleml...

    Har du en drøm om at blive eller være leder? Er du klar til at skabe rammerne for at vores gæster får en unik oplevelse? - se nærmere her. Vil du: Lede andre, have ansvar og samtidig serv..
    • Afdelingsleder
    • Svendborg
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en afgørende del af vores team og tage dit lederskab til nye højder? Har du et hjerte, der banker for at skabe et godt arbejdsmiljø og udvikling af medarbejdere? Så læs videre her, og g..
    • Afdelingsleder
    • Svendborg
    Få mere info
  • Souschef - Fuldtid - Nyborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 5800 Nyborg
    • Afdelingsleder
    • Nyborg
    Få mere info
  • Souschef

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 i Årslev I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål –.
    • Afdelingsleder
    • Årslev
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Fyn.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
21. april 2026 67
20. april 2026 64
19. april 2026 60
18. april 2026 58
17. april 2026 59
16. april 2026 57
15. april 2026 62
14. april 2026 60
13. april 2026 56
12. april 2026 56
11. april 2026 56
10. april 2026 56
9. april 2026 53
8. april 2026 52
7. april 2026 50
6. april 2026 52
5. april 2026 54
4. april 2026 53
3. april 2026 55
2. april 2026 50
1. april 2026 52
31. marts 2026 51
30. marts 2026 51
29. marts 2026 51
28. marts 2026 51
27. marts 2026 51
26. marts 2026 50
25. marts 2026 51
24. marts 2026 53
23. marts 2026 44
22. marts 2026 48