Koordinator for Grønlands Junior vogter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Udlandet

Koordinator for Junior Grønlandsvogterne

Vil du være med til at styrke næste generation af Grønlandsvogtere?
Er du god til at engagere børn og unge, skabe læring og formidle på tværs af kulturer?
Kan du arbejde professionelt og tage ansvar for et projekt, der gør en reel forskel for Grønlands fremtidige beredskab?
Så er du måske vores nye koordinator for Junior vogterne.

Om os

Junior vogterne er en del af Grønlandsvogterne – et initiativ under [xxxxx], som bidrager til overvågning, beredskab og samfundssikkerhed i Arktis.
Hvor Grønlandsvogterne fokuserer på voksne medlemmer, har Junior vogterne til formål at opbygge viden, ansvarsfølelse og fællesskab blandt børn og unge i Grønland.

Programmet skal gøre det spændende og meningsfuldt at lære om natur, sikkerhed, klima og samfundets sammenhængskraft. Gennem samarbejde med skoler, ungdomsorganisationer og lokale aktører skal Junior Grønlandsvogterne være med til at opbygge fremtidens beredskabsforståelse i Grønland.

Initiativet er forankret i sektionen for civilt–militært samarbejde, som også rummer to medarbejdere som er ansvarlig for Grønlandsvogterne, en forskningskoordinator og en sektionschef. Du bliver derfor en del af et lille, engageret team, hvor samarbejde, fleksibilitet og lokal tilstedeværelse er nøgleord.

Om stillingen

Som koordinator for Junior vogterne får du en nøglerolle i udviklingen og implementeringen af programmet. Du skal være med til at forme indholdet, opbygge samarbejder og sikre, at initiativet bliver levende og forankret lokalt.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Udvikle og implementere: Fastlægge strategien for Junior vogteren samt være den drivende kraft i forhold til gennemførelse af planlagte aktiviteter.
  • Udvikling af læringsaktiviteter: Planlægning og tilpasning af undervisningsforløb, workshops og events i samarbejde med lokale skoler, organisationer og kommuner.
  • Koordination og partnerskaber: Etablere og vedligeholde samarbejde med skoler, kommunale institutioner, ungdomsforeninger og [xxxxx].
  • Kommunikation og formidling: Udvikle materialer og kampagner, der præsenterer Junior vogterne på både grønlandsk og dansk, herunder sociale medier, tryksager og events.
  • Rekruttering og engagement: Støtte lokale initiativer og hjælpe med at rekruttere unge deltagere i samarbejde med Grønlandsvogterne.
  • Kurser og rundrejser: Planlægge og gennemføre aktiviteter i hele Grønland – herunder som del af [xxxxx]s rundrejser og samarbejde med beredskabet.

Du får mulighed for at indgå i et miljø, hvor idéer lynhurtigt forvandles til handling, samtidig med at du kan bidrage til programindhold og dets fremdrift.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Om dig

Vi søger en person, der værdsætter børn, læring og samfundsengagement – og som også kan planlægge og udføre opgaver systematisk.

Du trives med at være opsøgende, samarbejde på tværs og skabe resultater i komplekse omgivelser.
Du har evne til at formidle og kan tilpasse dit sprog, så både børn, samarbejdspartnere og myndigheder forstår budskabet.

Vi forventer, at du:

  • Taler og skriver flydende grønlandsk og dansk.
  • Har erfaring med undervisning, pædagogik, ungdomsarbejde eller projektledelse.
  • Har gode samarbejdsevner og evne til at navigere i forskellige miljøer.
  • Kan håndtere administrative opgaver, planlægning og koordinering professionelt.

  • Vi søger kvalifikationer som:
  • Har kendskab til Arktisk Beredskabsuddannelse eller lignende.
  • Har erfaring fra foreningsarbejde, beredskab eller formidling i Grønland.
  • Har lyst til at rejse og repræsentere [xxxxx] i lokalsamfund rundt omkring i Grønland.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Nuuk

[xxxxx] kan formidle en bolig Nuuk, som kan anvendes så længe ansættelsesforholdet opretholdes.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Steffen Wædeled-Møller på mail: [xxxxx] eller telefon +[xxxxx]eller oversergent Hanne Wollesen på mail: [xxxxx] eller telefon +[xxxxx]Du kan kontakte Seniorsergent Jacob Hermann Mønster Matthiesen AKO HR Partnerelement ved Personelkommandoen [xxxxx] eller på telefon +[xxxxx], såfremt du har spørgsmål til specifikke grønlandske ydelsesforhold.

Bemærk at tidsforskellen mellem Danmark og Grønland er 3 timer (bagud).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon[xxxxx].

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

OM [xxxxx]
[xxxxx] er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.

[xxxxx]s mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I [xxxxx] har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Udlandet

Jobbet er oprettet på vores service den 27.10.2025, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Udlandet
  • Mandag den 01. december 2025

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Udlandet

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Udlandet over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder i Udlandet.

Dato Alle jobs som afdelingsleder
2. december 2025 4
1. december 2025 4
30. november 2025 6
29. november 2025 6
28. november 2025 6
27. november 2025 6
26. november 2025 6
25. november 2025 5
24. november 2025 5
23. november 2025 5
22. november 2025 5
21. november 2025 5
20. november 2025 5
19. november 2025 5
18. november 2025 4
17. november 2025 4
16. november 2025 4
15. november 2025 4
14. november 2025 4
13. november 2025 4
12. november 2025 4
11. november 2025 4
10. november 2025 3
9. november 2025 4
8. november 2025 4
7. november 2025 4
6. november 2025 3
5. november 2025 3
4. november 2025 3
3. november 2025 3
2. november 2025 3