AC-medarbejder med lyst til projektopgaver og ledelsesstøtte

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Vil du være med til at sikre videregående uddannelser af høj kvalitet, styrke vores daglige aktiviteter og udviklingsarbejde? VIA Design og Business er nordens største designskole, og vi er på udkik efter dig, som vil bidrage til at skabe bæredygtige uddannelser til mode- og livsstilsbranchen.

DINE OPGAVER

Du skal være med til at sikre den tværfaglige koordinering af projekter og driftsopgaver på tværs af vores uddannelser hos VIA Design & Business – samt samarbejde med eksterne partnere. Du indgår i et team på fire, hvor I kan sparre med hinanden, men ofte arbejder du selvstændigt som tovholder på både større og mindre uddannelsesopgaver, når der skal laves kompleks sagsbehandling eller gennemføres nye processer og projekter. Du vil bl.a. skulle:

  • koordinere og gennemføre både mindre og større, mere komplekse projektopgaver
  • læse dig ind i regler og retningslinjer fra fx ministerier samt forskellige strategiske og politiske dagsordener, som kan få betydning for vores uddannelsesudvikling
  • udarbejde analyser og afdække potentielle forretningsmuligheder
  • håndtere administrative opgaver, der sikrer kvalitet og god struktur i uddannelserne, herunder plagiatsager, opdatering af studienet, opfølgning på fremdrift og andre studieunderstøttende opgaver
  • planlægge og deltage i diverse møder som referent og sparringspartner med ledelsen
  • bidrage til økonomisk overblik og ressourcestyring i samarbejde med controller og planlægning

HVEM ER DU

  • du har en relevant videregående uddannelse
  • du har gerne mindst 2-4 års erfaring med projektledelse og ledelsesstøtte (evt fra en PMO) i en organisation med en vis kompleksitet.
  • du trives med både praktiske og strategiske problemstillinger og er ikke bange for selv at tage fat for at nå i mål
  • du er god til at få ideer og prioriterer handling frem for lang proces
  • du trives med unge mennesker, er serviceminded og kan have mange bolde i luften
  • det er en fordel, hvis du har kendskab til uddannelsesområdet og processerne inden for kvalitet, studieadministration og undervisning

Du har en velafprøvet ’kvalitetsværktøjskasse’ og er optaget af at finde kloge og enkle rammer for at udvikle vores uddannelser. Du er opsøgende, tager ansvar og kan drive tværfaglige projekter og processer proaktivt og sikkert i mål. Du er en holdspiller og klar til at gå et ekstra stykke for dine kolleger og vores studerende. Desuden er du god til at skabe overblik og kan kommunikere på både dansk og engelsk, så dine samarbejdspartnere føler sig involveret og informeret.

VI TILBYDER

Du kommer til at indgå i Uddannelsesstaben, der understøtter uddannelserne EUD Beklædningshåndværker, Designteknolog og Professionsbachelor i Design og Business. Vi uddanner til det private erhvervsliv, som vi også har et tæt samarbejde med. Du får et fagligt udfordrende og personligt udviklende job med høj grad af selvstændighed. Dagligdagen vil være afvekslende og foregå i et trygt arbejdsmiljø med gode kollegaer - omgivet af både danske og internationale studerende. Du vil primært understøtte VIA Design & Business, men kan også skulle indgå i opgaver på tværs af VIA.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD
Fuldtidsstillingen ønskes besat snarest muligt, dog senest pr. 1. august 2023.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst for akademikere i staten (indplacering som fuldmægtig) eller anden relevant overenskomst.

ER DET NOGET FOR DIG?

Send os din ansøgning via vores online rekrutteringssystem på VIAs hjemmeside og fortæl, hvorfor netop du er den rette til jobbet. Dokumentation og CV skal vedhæftes som PDF-dokumenter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for VIA Design & Business, Gitte Villemoes Larsen på 87550506.

Dit primære arbejdssted vil være Birk Centerpark, Herning, men du skal være forberedt på at arbejde på flere af VIAs adresser. Derfor vil det være en fordel at være i besiddelse af kørekort samt være villig til at bruge egen bil.

ANSØGNINGSFRIST:

Vi skal bede om din ansøgning senest den 19. maj 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. & 30. maj , evt. anden runde af samtaler forventes afholdt den 5. juni.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • Herning

Lignende jobs

  • Akademisk medarbejder i Viborg

    Miljømedarbejder til arbejde med råstoffer i [xxxxx]Kan du lide at bevæge dig i et komplekst felt med mange interesser, hensyn og lovgivning, men også med brug for fordybelse omkring n..
    • Akademisk medarbejder
    • Viborg
    Få mere info
  • Akademisk medarbejder i Herning

    Har du lyst til at arbejde i et stærkt team bestående af engagerede medarbejdere, så er det måske dig vi søger til fast stilling i cytostatikaproduktionen. Stort fokus på faglighed og arbejdsglædeI..
    • Akademisk medarbejder
    • Herning
    Få mere info
  • Akademisk medarbejder i Viborg

    Er du klar til at tage føringen i vores digitale transformation inden for psykiatrien? Vi søger en dygtig digitaliseringskonsulent, der har erfaring med vagtplanlægning og den digitale forløbsguide..
    • Akademisk medarbejder
    • Viborg
    Få mere info
  • Akademisk medarbejder i Midtjylland

    Akademisk medarbejder søges til organisation/virksomhed i Midtjylland
    • Akademisk medarbejder
    • Midtjylland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1