Videnskabelige assistenter til projekter om psykosocialt arbejdsmiljø samt sikkerhedskultur og systematisk arbejdsmil...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du være med til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for danske arbejdstagere ved at gennemføre videnskabelige studier om psykosocialt arbejdsmiljø, sikkerhedskultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde i form af blandt andet epidemiologiske studier omkring sammenhænge og feltstudier omkring indsatser, processer og effekter? Og har du mod på at skabe anvendelsesorienteret viden af høj forskningsfaglig kvalitet? Så har vi flere spændende stillinger som videnskabelig assistent.

Forskningsprojekter med fokus på arbejdets organisering, helbred og sikkerhed På NFA er der fem overordnede forskningsområder. Stillingerne er forankret i områderne ”Psykosocialt arbejdsmiljø” og ”Sikkerhedskultur og Arbejdsulykker”. De to områder er organiseret i en fælles forskningsenhed. Her forsker vi blandt andet i, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet - fx arbejdstidens tilrettelæggelse og de organisatoriske arbejdsmiljøindsatser, der påvirker medarbejdernes fysiske og mentale helbred og sikkerhed. Derudover forsker vi også i organisation og sociale relationer. I den sammenhæng undersøger vi f.eks. de sociale og organisatoriske ressourcers betydning for medarbejdernes helbred og trivsel og deres bidrag til opgaveløsning på arbejdspladserne. Ligeledes har vi fokus på arbejdsfastholdelse og inklusion, hvor der forskes i rummelighed og fastholdelse i forhold til særligt udsatte grupper fx løst ansatte. Endelig arbejder vi bredt med sikkerhedskultur og udvikling af arbejdsmiljøredskaber på baggrund af en række arbejdspladsrettede forskningsprojekter og evalueringer.

Som videnskabelig assistent vil du skulle bidrage til forskningsprojekter med fokus på arbejdets organisering, helbred og sikkerhed. I projekterne anvendes både kvalitative og kvantitative metoder samt epidemiologiske analyser af egne og andres data og registre og litteraturstudier. Nogle projekter indebærer feltstudier, hvor du skal med ud på arbejdspladser og indsamle data. Du vil typisk blive knyttet til flere forskellige projekter alt efter dine kompetencer.

Dine opgaver som videnskabelig assistent er blandt andet at bidrage til og understøtte:

  • planlægning og indsamling af data fx spørgeskemaer, interview, objektive målinger og biologisk materiale i arbejdspladsstudier samt feltstudier generelt
  • deltagelse i forskningsbaserede arbejdspladsindsatser
  • transskribering og analyse af kvalitative data fra feltstudier fx interventionsstudier
  • identifikation, screening og sammenskrivning af artikler i forbindelse med litteraturgennemgange
  • dataoprensning og gennemføre statistiske analyser af kvantitative data fra arbejdspladsstudier
  • at resultaterne bliver publiceret i peerreviewede videnskabelige tidsskrifter
  • formidling af resultaterne til både arbejdsmarkedsaktører, forskere og en bred vifte af øvrige interessenter
  • arbejdet i forskningsprojekter generelt på forskningsområdet

Vi forventer ikke, at du har kompetencer inden for alle ovenstående områder, vi søger bredt og forventer at ansætte flere kandidater.

Bliv vores nye kollega Vi forventer, at du har en række af nedenstående kompetencer:

  • har en kandidatuddannelse i sundhedsvidenskab, folkesundhedsvidenskab, psykologi, sociologi, statistik eller lignende
  • har erfaring og interesse med kvalitative problemstillinger og forskningsmetoder
  • har viden om og interesse for epidemiologiske problemstillinger og metoder - gerne inden for arbejdsmiljø
  • har et godt kendskab til og forståelse for statistiske analyser og brug af statistiske analyseprogrammer f.eks. SAS, Stata eller R
  • har et godt kendskab til håndtering af surveys fra udsendelse til indsamling og analyse og har arbejdet med dataprogrammer som f.eks. Survey Exact
  • er god til at planlægge og tale med folk
  • har et stort engagement og bidrager bredt til arbejdsmiljøforskningen
  • er omhyggelig, struktureret og professionel i dit arbejde
  • er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt
  • har fokus på at følge dine opgaver til dørs og bidrage til den efterfølgende implementering af løsninger

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er fuldtidsstillinger og tidsbegrænset til 2 år. Vi vil gerne have, at du starter i starten af 2024 efter konkret aftale.

Du bliver ansat som videnskabelig assistent efter overenskomsten for akademikere i staten og cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner.

Dit daglige arbejdssted vil være Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø. Dog må rejseaktivitet forventes i forbindelse med dataindsamling.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Seniorforsker Jeppe Ajslev ([email protected], tlf. 61304754) og seniorforsker Ann Dyreborg Larsen ([email protected], tlf. 21642203).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Rikke Dahl Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.: 72205257.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 10. december 2023.

Samtaler afholdes løbende.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Akademisk medarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Akademisk medarbejder
  • København Ø
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

  • Akademisk medarbejder i København

    Vil du arbejde med af et af de mest centrale velfærdspolitiske områder tæt på den politiske dagsorden, og vil du være med til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen? Så er du måske vores nye kollega i..
    • Akademisk medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Akademisk medarbejder i København

    Vil du arbejde som jurist med et af de mest centrale velfærdspolitiske områder tæt på den politiske dagsorden? Og vil du bruge dine juridiske kompetencer til at finde løsninger på problemstillinger..
    • Akademisk medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Akademisk medarbejder i København

    Brænder du for databeskyttelse og har du lyst til at hjælpe Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Nationalt Center for Etik med at navigere sikkert i reglerne? Så har vi en spændende stilling som da..
    • Akademisk medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Akademisk medarbejder i København

    I Lægemiddelstyrelsen søger vi en ny kollega til en stilling som GDP–lægemiddelinspektør til vores sektion for Inspektion. Brænder du for at sikre kvaliteten af lægemidler? Vil du sammen med os..
    • Akademisk medarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som akademiske medarbejdere i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte akademisk medarbejder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal akademiske medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte akademiske medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som akademiske medarbejdere
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0