Børnebibliotekarer til AssensBibliotekerne

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Assens

Vil du vil være med til at skabe større læselyst hos børn og unge? Kan du medvirke til etablere rum for fællesskaber for både børn, unge og voksne – gerne med en lokal nerve, da AssensBibliotekerne har 6 afdelinger fordelt rundt i kommunen? Og trives du med at samarbejde med både kolleger på tværs i Assens Kommune og med eksterne samarbejdspartnere? Så har vi et godt og spændende job til dig!Hos AssensBibliotekerne søger vi to børnebibliotekarer.

I Assens Kommune er visionerne for det gode liv formuleret med ordene:

  • Det gode liv skaber vi sammen - Et godt og sundt liv får vi især, når vi deler det med nogen. Derfor er fællesskaber vigtige.
  • Vores børn og unge lykkes - Vores børn og unge er vores fremtid. Derfor giver vi dem de bedste forudsætninger for et godt liv.
  • Vi passer godt på vores natur og miljø - Vi bidrager til en renere verden til gavn for vores efterkommere. Derfor har vi en grøn og bæredygtig profil.

AssensBibliotekerne byder ind i denne vision, og vi søger to nye kollegaer, der har lyst til fællesskab, hjerte for børn og unge samt omsorg for klodens fremtid.

Den ene stilling er på 32 timer ugentlig, og den anden er på 37 timer ugentlig. Begge stillinger er med tiltrædelse den 1. marts eller snarest derefter.

Om jobbet
Som vores nye bibliotekar får du en spændende og travl hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Din rolle er at være vært og sikre at bibliotekets brugere føler sig velkomne. Vores biblioteksafdelinger er hovedsagligt et-rumsbiblioteker og både børn, unge og voksne er i målgruppen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • skabe større læselyst hos børn og unge
  • samarbejde med daginstitutioner og skoler
  • afvikle arrangementer for børn og unge bl.a. med afsæt i Bibliotekernes Læsespor
  • formidle digitalt til børn og deres forældre
  • afvikle biblioteksbesøg og booktalks for børn og unge
  • videreudvikle Assens Kommunes indsatsområde "Kultur til alle børn og unge"
  • have fokus på Vissenbjerg Bibliotek med særlig opmærksomhed på lokalområdet i den ene af stillingerne
  • varetage en blanding af daglig drift og udviklingsopgaver
  • have ca. 10 ugentlige vagttimer i biblioteksrummet.

Du vil også i perioder blive involveret i projektarbejde eller udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere. Denne opgave afhænger af, hvilke aktuelle projekter vi har og deltager i.

Hvem er du
Vi forventer, at du:

  • har en stærk tro på, at folkebiblioteket gør en positiv forskel i børn, unge og voksnes liv
  • har ideer og evner til at realisere skabelse af en stærk læsekultur
  • er et praktisk menneske, der både kan planlægge og afvikle arrangementer
  • brænder for at skabe læselyst hos børn og unge, har ideer hertil og evner at realisere dem
  • er skarp på de mange digitale medier
  • har lyst til at deltage i alle funktioner i biblioteket, herunder betjene brugere på tværs af alder
  • er interesseret i og har erfaringer med samskabelse og inddragelse af civilsamfundet
  • har let ved at samarbejde og skabe relationer, men også kan arbejde alene og selvstændigt
  • kan omsætte din viden, innovationsevne og nysgerrighed til konkrete handlinger og aktiviteter i samarbejde med dine kolleger på tværs i Assens Kommune og med eksterne samarbejdspartnere
  • er proaktiv og går på arbejde med en positiv, humørfyldt og engageret indstilling
  • har en relevant faglig uddannelse (bibliotekar DB, cand.scient.bibl., cand.mag. eller lignende).

Hvem er vi
AssensBibliotekerne er en attraktiv og spændende arbejdsplads. Vi arbejder tæt sammen med kulturinstitutioner, skoler, børnehaver og foreninger i Assens Kommune.

AssensBibliotekerne har afdelinger i Assens, Haarby, Glamsbjerg, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. Alle medarbejdere løser drifts- og udviklingsopgaver.

Som nyansat vil du møde et udviklingsorienteret bibliotek med engagerede kolleger, der brænder for litteratur- og kulturformidling og ser med åbent sind mod fremtiden.

Du skal være indstillet på faste dag- og aftenvagter samt lørdagsvagter ca. hver 4. uge samt lejlighedsvis aften/lørdags arrangementer.

AssensBibliotekerne ønsker at styrke glæden ved sprog, litteratur og læsning. Du kan læse mere om AssensBibliotekernes indsatsområder i ’Strategi for AssensBibliotekerne 2021-2025’.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål, eller har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte biblioteksleder Helle Skaarup på tlf. 24 93 43 97, eller børnebibliotekar Lone Rahbek Christensen på tlf. 24 96 02 17.

Ansøgningsfristen er fredag den 19. januar 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 8. februar 2024.

Søg stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0d5f1985)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Assens.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • Assens
  • Fredag den 19. januar 2024

Lignende jobs

  • Bibliotekar på Fyn

    Er du interesseret i bøger og bibliotek?Har du ordenssans og er god til alfabetisering?Er du mellem 14-17 år og bor i cykelafstand fra Broby Bibliotek?Så har vi måske jobbet til dig!Broby..
    • Bibliotekar
    • Fyn
    Få mere info
  • Bibliotekar på Fyn

    Er du interesseret i bøger og bibliotek?Har du ordenssans og er god til alfabetisering?Er du mellem 14-17 år og bor i cykelafstand fra Årslev Bibliotek?Så har vi måske jobbet til dig!Årsl..
    • Bibliotekar
    • Fyn
    Få mere info
  • Bibliotekar i Odense

    Bibliotekar søges til organisation/virksomhed i Odense
    • Bibliotekar
    • Odense
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i Assens

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i Assens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0