Informationsspecialist til Det Kgl. Bibliotek, København

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Informationsspecialist til Det Kgl. Bibliotek, København

Fysisk Pligtaflevering og Materialeindkøb søger en informationsspecialist til tiltrædelse pr. 1. december 2023. I første omgang er stillingens fokus katalogisering og registrering af nye bøger, men vi vil sørge for at du i løbet af din introduktionsperiode kommer rundt i afdelingens forskellige opgaver, så du får indsigt i vores område og forståelse for den ekspertise det kræver at være informationsspecialist hos os. Afhængigt af din baggrund, erfaringsgrundlag og præferencer, vil du få mulighed for at sætte dit aftryk på stillingen og være med til at sikre kulturarven for samtiden og fremtidens brugere.

Som informationsspecialist bliver du en del af sektionen for Fysisk Pligtaflevering der er en del af Afdelingen for Fysisk Pligtaflevering og Materialeindkøb. Fra nytår er vi 47 medarbejdere, 8 studentermedhjælpere, 2 sektionsledere og en afdelingsleder fordelt i henholdsvis Aarhus og København. Fysisk Pligtaflevering modtager via Lov om Pligtaflevering to eksemplarer af alle værker udgivet i Danmark. Afdelingen har ansvaret for at indsamle, katalogisere og registrere de fysiske materialer.

Kerneopgaverne er

  • Katalogisering af nye pligtafleverede materialer der tæller alt fra de nyeste romaner over børnebøger og pjecer fra det offentlige, samt accession og klargøring til magasin
  • Katalogpleje i forhold til Danske samlinger og andre af bibliotekets samlinger
  • Besvarelse af brugerhenvendelser samt evt. vagter på Forskningslæsesalen og Kirkebybroen

Om dig

Det er vigtigt at du kan veksle mellem at arbejde selvstændigt og i teams, er detaljeorienteret og trives med en vis mængde rutinearbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du opfylder et eller flere af nedenstående kriterier:

  • Du har interesse for katalogisering og bibliografiske formater
  • Du har kendskab til bibliotekssystemer – gerne Alma
  • Du er uddannet bibliotekar, informationsspecialist eller har en lignende uddannelsesbaggrund
  • Du er nysgerrig og optaget af videndeling
  • Har lyst til at arbejde med national kulturarv i forhold til nye og gamle materialer.

Om os

Det Kgl. Bibliotek er de seneste år vokset som organisation pga. organisatoriske sammenlægninger med en række dygtige samarbejdspartnere i biblioteksvæsnet. Vi har stolte traditioner og høje forventninger til hinanden.

Afdelingen Fysisk Pligtaflevering og Materialeindkøb modtager knap en halv million materialer om året, deltager aktivt i diverse interne projekter og har løbende driftsdialog og møder med eksterne samarbejdspartnere. Det betyder, at der altid er rigeligt at arbejde med og jævnlige prioriteringer i arbejdsopgaverne. For os er det derfor vigtigt at vi har tillid til hinanden, er fleksible med fx arbejdsopgaver og mødetid, og samtidig giver rum til faglige diskussioner og fordybelse.

Organisatorisk består Pligtaflevering af forskellige teams opdelt i funktionsområderne; Modtagelsen, Monografier, Tidsskrifter, Katalog og Småtryk. De forskellige teams arbejder på hver deres måde ind i kulturarven, løser projekter, har læsesals- og informationsvagter + diverse ad hoc-opgaver.

Øvrige oplysninger

Stillingen er på fuld tid og til besættelse 1.12.2023 eller snarest derefter. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause. Du ansættes i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC-organisationerne vedrørende akademikere i staten med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring. Hvis du bliver tilbudt stillingen, skal du være indstillet på at aflevere en tilfredsstillende straffeattest.

Tjenestested er Det Kgl. Bibliotek, Søren Kierkegaards Pl. 1, 1221 København K.

Ansøgning med CV samt dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag skal være fremsendt senest d. 5.10. kl.12. Vi holder første samtale d. 10.10 og eventuel anden samtale d. 24.10.

Vil du høre mere om stillingen kontakt da afdelingsleder John H. U. K. Larsen i uge 39 på tlf. 40 55 70 23, og hvis du vil høre mere om pligtaflevering og dagligdagen i sektionen kontakt da informationsspecialist Helle Troldborg på tlf. 91 32 42 76 eller Marie Kolind Krogsgaard på tlf. 91 32 45 67.

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ’søg stillingen’. Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på 72 44 06 44.  

Alle kvalificerede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge.  

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for 650 mio. kr.  

Du kan læse mere om Det Kgl. Bibliotek på www.kb.dk og Pligtaflevering på www.pligtaflevering.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bibliotekar", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bibliotekar
  • København K
  • Torsdag den 05. oktober 2023

Lignende jobs

  • Bibliotekar (studiejob) i København

    Specialsamlingerne på Det Kgl. Bibliotek søger pr. medio august 2024 seks studentermedhjælpere til projektet ”Grundtvigs Manuskripter Online”, et transskriptionsprojekt mellem Det Kgl. Bibliotek og..
    • Bibliotekar
    • København
    Få mere info
  • Bibliotekar i København

    Bibliotekar søges til organisation/virksomhed i København
    • Bibliotekar
    • København
    Få mere info
  • Bibliotekar i København N

    [xxxxx] søger en serviceorienteret og praktisk anlagt kollega til Patientbiblioteket.Patientbibliotekets målgrupper er patienter, pårørende og personale på [xxxxx] Ud over bi..
    • Bibliotekar
    • København N
    Få mere info
  • Bibliotekar (studiejob) i København

    Vi tilbyder ansættelse i et engageret og tillidsfuldt arbejdsmiljø i Danmarks største forlagshus, hvor du får indblik i mange led af den redaktionelle proces hos [xxxxx] Skønlitteratur, men ogs..
    • Bibliotekar
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som bibliotekarer i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte bibliotekar i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal bibliotekarer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte bibliotekarer over tid

Dato Alle jobs som bibliotekarer
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0