Banker dit faglige hjerte for at sikre, at anbragte børn og unge får en tryg opvækst og har gode kompetente voksne om...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ølstykke

  • Din største styrke er du er dygtig i kontakten med mennesker, og du har en særlig evne til at matche børn ind i den gode anbringelse.

Taler dette til dig, og kan du genkende dig selv i ovenstående, så læs videre. For vi har en stilling som familieplejekonsulent ledig, og du er måske vores nye kollega.

Om Familieplejen i Egedal og den rolle, du kommer til at spille
Som familieplejekonsulent får du mulighed for at gøre en konkret forskel i børn og unges liv. Vi er en organisation, der sætter både trivsel og faglighed i højsædet, og vi mener, at de to parametre går hånd i hånd, og er helt afgørende for at vi kan lykkedes med vores kerneopgave.

Familieplejen er organisatorisk forankret i Familieafdelingen Social og Handicap, som en satellit til Egedal Ungehus, men målgruppen du skal arbejde for og med, spænder sig helt fra det ufødte barn i maven til den unge 23 årige i efterværn.

Arbejdet som familieplejekonsulent består af at matche børn og unge med plejefamilier, aflastningsfamilier og fritidsfamilier. Din opgaveportefølje er at rekruttere, ansætte, understøtte, vejlede, og til dels coache og undervise de plejefamilier og aflastningsfamilier der er tilknyttet Egedal Kommune.

Og vi kan ikke understrege det nok, din fornemste opgave er at sikre det gode match, til de børn og unge, der enten skal døgnanbringes eller i aflastning. Det er her at dine menneskelige egenskaber, og evne til at kunne kommunikere med alle slags plejefamilier, netværk og familier kommer i spil. Dit børne og menneskesyn skinner igennem i dit arbejde, du kan se ressourcerne i det enkelte barn, den individuelle familie og i barnets netværk. Du formår at hjælpe med at aktivere disse, og hjælpe barnet og familierne til selv at se deres unikke værd og ressourcer.

Du bliver en del af en stor organisation, men sidder i et mindre team. Vi har to familieplejekonsulenter, og derfor har vi tæt samarbejde med de nordsjællandske kommuner i f.eks. at sikre at plejefamilierne tilbydes relevant efteruddannelse og kurser, herunder også TSOP.

Egedal Kommune er en kommune der investerer i at pleje og udvikle vores plejefamilier. Sammen med din nærmeste kollega, ledelse, dine kollegaer på myndighed og familiebehandlingsområdet, vil du få engagerede sparringspartnere i hvordan vi får stilladseret bedst muligt om plejefamilierne, så de kan skabe de bedste mulige udviklings- og trivselsvilkår for det anbragte barn eller den unge.

Du har erfaring med anbringelser, og har kendskab til opholdssteder, behandlingshjem og aflastningssteder, og du formår at være tydelig i kommunikationen med vores samarbejdende institutioner i forhold til at sikre den gode anbringelse eller det gode forløb, i de tilfælde hvor det er en institution der skal varetage opgaven. Familieplejen i Egedal sikrer det gode match til døgninstitutioner, men fører ikke tilsynet her.

Hvad vi forventer af dig
Du har en relevant uddannelse indenfor det pædagogiske eller socialfaglige område, med en solid baggrundsviden indenfor anbringelsesområdet af både døgninstitutioner, familiepleje og netværkspleje. Du har viden om og en holdning til, hvad der skal til for at støtte og hjælpe børn og unge, så de udvikler sig og trives bedst muligt, hvilket du bringer i spil fra dag ét.

Andre oplever dig som en person med stor menneskekundskab og du evner hurtigt at skabe gode samarbejdsrelationer; både internt i Egedal Kommune, og i tværgående samarbejder og med de børn, unge, og familier vi er sat i verden for at hjælpe.

Det falder dig naturligt at navigere i komplekse situationer, og du er har en faglig ballast, der gør at du kan arbejde meget alene "i marken". Du er indlevende, tilgængelig og en tryg base for både børn, unge og plejefamilier, som de kan gå til hvis de har udfordringer i anbringelsen.

Din solide erfaring inden for det specialiserede socialområde suppleres af dine kompetencer inden for den mentaliserende tilgang.

Og så vil vi selvfølgelig gerne ansætte dig, fordi du

  • er en holdspiller og god kollega
  • er nysgerrig og kan forholde dig åbent til kompleksitet
  • er indstillet på skiftende arbejdstider, og er selvledende
  • bidrager til et positivt arbejdsmiljø og værdsætter humor og godt humør

Vi kan tilbyde dig
En arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer, der sætter børn og unge i centrum og har fokus på faglig stolthed. Vi er en alsidig og udviklingsorienteret arbejdsplads med rum til nye tanker og kreative løsninger, hvor du kan være med til at skabe nye og udviklende løsninger.

Vi ønsker at være en arbejdsplads der er baseret på anerkendelse, tillid og plads til forskellighed for at skabe et stærkere fællesskab. I hele Egedal Kommune arbejder vi med at skabe rammer for fleksible arbejdsvilkår, altid med udgangspunkt i kerneopgaven, men samtidig med fleksibilitet til medarbejdernes unikke livssituation og familieforhold.

Vi har et udpræget ressourcefokuseret børne- og menneskesyn, og vi ser mulighederne i de mennesker vi er sat i verden for at arbejde med. Vi står på en tilknytningsteoretisk tilgang og arbejder meget fokuseret med mentalisering og barnets nærmeste udviklingszone.

Vi har et uformelt og humoristisk tone på arbejdspladsen, og vi bestræber os på at det skal være godt at gå på arbejde, og vi er fælles om opgaverne.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn forhandles individuelt efter gældende overenskomst og principper om Ny Løn
Stillingen er 37 timer om ugen og til besættelse hurtigst muligt.
Ved ansættelse i Egedal Kommune skal der indhentes børneattest og straffeattest.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen kan du kontakte Afdelingsleder Nadia Frederiksen 7259 6503 eller familieplejekonsulent Lisbeth Marzec på 7259 6567. Send gerne en sms, så ringer vi dig op.

Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og uddannelsesbevis, så det er os i hænde senest den 22. november 2023. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 27. november 2023.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=13cae1f8)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Børnepasser", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ølstykke.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Børnepasser
  • Ølstykke
  • Onsdag den 22. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som børnepassere i Ølstykke

Herunder ser du udviklingen i udbudte børnepasser i Ølstykke over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal børnepassere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte børnepassere over tid

Dato Alle jobs som børnepassere
23. april 2024 1
22. april 2024 1