Rekrutteringsfirma

Bureauleder til Købmand Hansens Feriehusudlejning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Købmand Hansens Feriehusudlejning er en del af en familieejet virksomhed, som også omfatter andre aktiviteter. Bureauet formidler udlejning af ca. 900 ferieboliger i Henne Strand-området og er blandt de største selvstændige og lokale udlejningsbureauer i Danmark. Vi beskæftiger 15 medarbejdere fast samt ca. 120 løst tilknyttede tilsynsfolk og ungarbejdere, som der vil være et overordnet personaleansvar for. Bureauet ligger på én af de mest synlige placeringer midt på hovedgaden i Henne Strand – en af den jyske vestkysts førende feriedestinationer. Købmand Hansens Feriehusudlejning har opkøbt Feriepartner Henne Strand og bliver i 2023 igen en del af Feriepartnerkæden, som vi var med til at starte for 33 år siden. Vi bevarer eget navn udadtil, da det er forbundet med stærke værdier og service af høj klasse i lokalområdet.

Feriepartner er landets største kæde af lokale og selvstændige udlejningsbureauer og har været i solid vækst de sidste mange år. Markedet har aldrig været større for kerneforretningen, som er udlejning af ferieboliger i smukke naturomgivelser langs kyster og fjorde i Danmark. Branchen er en meget sæsonpræget arbejdsplads, hvor der om sommeren er travlt med drift, og alle hjælper med at servicere gæster og ad hoc-opgaver. I vinterhalvåret er der fokus på at lukke regnskaber, udviklingsopgaver og forberedelse af næste sæson.

Du leder i overensstemmelse med vores værdier og sikrer høj medarbejdertrivsel. Din mission er at sikre Danmarks bedste oplevelse gennem lokal tilstedeværelse og evnen til at imødekomme individuelle behov. Du sørger for, at gæste- og ejertilfredsheden er i top. Det forventes, at du professionelt repræsenterer Købmand Hansens Feriehusudlejning, og at du sammen med indehaveren er det lokale bureaus ansigt udadtil og deltager i lokale netværksmøder. Du deltager også i relevante møder i Feriepartner-kæden og bidrager til et konstruktivt samarbejde med kædekontoret og de øvrige bureauer.

Her får du mulighed for at lede et markedsførende bureau til næste niveau. Bliv en del af rejsen og vær med til at sætte dagsordenen for fremtidens sommerhusudlejning.

For at blive en succes i jobbet


  • Du har ledelseserfaring på højt niveau og mestrer forandringsledelse.
  • Du har en strategisk tilgang til excellent kundeservice.
  • Du har relevant erfaring med økonomistyring, budgetlægning- og opfølgning.
  • Du er kompetent i forhandlingsteknik og håndterer reklamationer til kundens og forretningens fulde tilfredshed.
  • Du er god til og motiveres af at møde mange forskellige mennesker.
  • Det er en fordel, hvis du forstår og taler tysk på ”turist-niveau”. Eller har viljen til at lære det.
  • Du har et stort overblik og en struktureret tilgang til opgavestyring og administration.
  • Du er resultat- og løsningsorienteret, lyttende og kan sætte dig igennem på fornuftig vis.
  • Du er samarbejdende, tillidsvækkende og loyal.

Hvad er attraktivt ved jobbet


Du bliver en del af en familieejet virksomhed, hvor ordentlighed og det at møde andre med respekt er afgørende. Vi er ærlige og holder, hvad vi lover. Det er afgørende for os at være i øjenhøjde med vores omgivelser; uanset om vi kommunikerer med hinanden, kunder eller samarbejdspartnere. Faglige udfordringer og variation i opgaverne er der rigeligt af. Markedet er stort og har lovende fremtidsudsigter. Købmand Hansens Feriehusudlejning og Feriepartner har et stærkt økonomisk fundament og har været i positiv udvikling de sidste mange år. Du kommer til at arbejde på et moderne kontor med flotte faciliteter til glæde for både medarbejdere, gæster og husejere. Vi tilbyder et high end-produkt - og derfor har du gode forudsætninger for at give kunderne en fantastisk oplevelse. Som del af en større kæde står vi stærkere, da det giver bedre indkøbsaftaler, værktøjer, markedsføring, vidensdeling samt adgang til +30 års brancheerfaring og know how. Lønpakken forhandles ud fra kvalifikationer og indeholder pension, sundhedsforsikring og bonusordning.

Opgaver og ansvarsområder


  • Du har det daglige ansvar for drift af bureauet og ledelse af medarbejdere. Der er dele af personalepolitikken, som koordineres og fastsættes i samarbejde med indehaveren, da der efterstræbes lige muligheder for medarbejderne på tværs af familiens selskaber.
  • Du er en del af den daglige vagtordning og går forrest ift. at servicere gæster og husejere, samt håndtering af personlige, telefoniske og skriftlige henvendelser ad hoc.
  • Du udvikler bureauet i samarbejde med indehaveren på faste strategiske møder.
  • Du sikrer optimal sammensætning og fastholdelse af medarbejdere på bureauet. Ansættelse af timelønnet personale samt ungarbejdere sker på eget initiativ. Ansættelse af fastansatte medarbejdere sker i samarbejde med indehaveren.
  • Du sikrer en professionel onboarding-proces for alle medarbejdere.
  • Du understøtter løbende medarbejderudvikling, så alle er gearet til både nutidens og fremtidens kompetencekrav gennem træning og sparring.
  • Du udarbejder årlig handlingsplan i overensstemmelse med den overordnede strategi og de fastlagte mål for markedsandele.
  • Du deltager i lokale netværksgrupper og er synlig i forhold til potentielle nye udlejere.
  • Du opfølger løbende på budgetter og kontrollerer konkurrenceparametre, kvalitet, priser, omsætning/indtjening og forholdet til ejere.

Om Feriepartner Danmark


Vi er en frivillig kæde af selvstændige erhvervsdrivende, som med lokale kontorer på 30 lokationer over hele Danmark hver dag arbejder for at give vores sommerhusgæster og –ejere en bedre oplevelse. Du finder os over hele landet – langs Jyllands vestkyst, ved Østersøen og på øerne. Vores huse er placeret i de bedste ferieområder i Danmark – ved de mest attraktive strande, tæt på de største seværdigheder og midt i den skønne, danske natur. Feriepartner Danmark formidler udlejning direkte mellem husejer og europæiske feriegæster. Idet vi er organiseret lokalt – og ikke driver et stort, dyrt hovedkontor – kan vi tilbyde vores husejere en bedre afregning og vores feriegæster en billigere ferie end vores konkurrenter.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Butikschef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Jobbet er oprettet på vores service den 4.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Butikschef

Statistik over udbudte jobs som butikschef

Herunder ser du udviklingen i udbudte butikschef over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal butikschef.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte butikschef over tid

Dato Alle jobs som butikschef
6. maj 2024 144
5. maj 2024 143
4. maj 2024 145
3. maj 2024 140
2. maj 2024 142
1. maj 2024 142
30. april 2024 142
29. april 2024 136
28. april 2024 132
27. april 2024 136
26. april 2024 138
25. april 2024 135
24. april 2024 134
23. april 2024 131
22. april 2024 136
21. april 2024 135
20. april 2024 136
19. april 2024 134
18. april 2024 136
17. april 2024 131
16. april 2024 122
15. april 2024 119
14. april 2024 123
13. april 2024 122
12. april 2024 121
11. april 2024 125
10. april 2024 120
9. april 2024 121
8. april 2024 117
7. april 2024 120
6. april 2024 122