Vicedirektør i Center for Cybersikkerhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Center for Cybersikkerhed (CFCS) søger en vicedirektør, der skal bidrage til ledelsen og videreudviklingen af centeret.

Om os

Forsvarets Efterretningstjeneste er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

CFCS udgør Danmarks nationale forsvar mod cybertrusler, og sammen med andre offentlige og private aktører arbejder vi for et sikkert digitalt Danmark. Vi er med til at opdage og håndtere, når danske interesser udsættes for cyberangreb, og vi samler, opbygger og deler den viden, som kan forebygge det næste angreb. CFCS er en del af FE.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med engagerede medarbejdere, der arbejder for Danmarks sikkerhed. Du bliver en del af en opgave i udvikling på et globalt område – og får mulighed for at skabe resultater af betydning for Danmarks digitale sikkerhed.

Om stillingen

Stillingen refererer til chefen for CFCS og du vil indgå som en central del af centerets ledelsesgruppe. Ansvarsområderne indbefatter bl.a. centerets kapacitetsudvikling og strategiske product management. Derudover vil du som vicedirektør være ankermand for centerets udviklingsportefølje samt varetage rollen som project executive på centerets største udviklingsprojekter. Desuden vil ansvarsområdet dække en række tværgående strategiske indsatser, partner- og interessenthåndtering samt håndtering af medier.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau eller er udnævnt oberst/kommandør. Du er kunde- og forretningsorienteret, analytisk stærk og har erfaring med strategisk product management og strategisk styring af store IT-udviklingsprojekter. Ligeledes vil det være en klar fordel, hvis du har et godt kendskab til cybersikkerhedsområdet og færdes hjemmevant i en teknisk kontekst.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere. Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Du har erfaring med ledelse i praksis og formår at motivere kollegerne gennem dialog og anerkendende ledelsesstil. Ligeledes har du erfaring med at skabe samspil på tværs af forskellige faggrupper. Du vil få ledelsesansvar på et område, der får stadig større betydning for Danmarks sikkerhed og fremtidige udvikling.

CFCS indgår som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)’s operative sektorer, hvorfor erfaring med arbejde i efterretningskredsløbet, fx fra en efterretnings- eller sikkerhedstjeneste, vil være en fordel. Derudover har du erfaring med agile leverancemodeller og ledelsesform, agil transformation og strategieksekvering ved brug af OKRs.

CFCS løser sine opgaver i et tæt samarbejde med en række offentlige og private aktører. Stærke samarbejdsevner og flair for at etablere og vedligeholde netværk både nationalt og internationalt er kompetencer, som vil blive tillagt betydelig vægt. Som vicedirektør vil du bidrage til centrets stærke offentlige profil og skal derfor kunne kommunikere om komplekse tekniske emner på en klar og letforståelig måde, herunder også formidling i medierne.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 38 efter en konkret vurdering. Ansøgningen skal da stiles til Dronningen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38. Stillingen kan evt. besættes på åremål.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Dit daglige arbejdssted er FE, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne i hele din ansættelsesperiode. Du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for CFCS Thomas Flarup, telefon 33 32 55 80

Ansøgningsfristen er søndag den 19. februar 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 9 og 10.

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Louise Holberg på telefon +45 32 66 58 40.

Stillingen søges via stillingsopslaget på fe-ddis.dk.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Direktør", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Direktør
  • København Ø
  • Søndag den 19. februar 2023

Lignende jobs

  • Direktør i København

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Direktør
    • København
    Få mere info
  • Direktør i København

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Direktør
    • København
    Få mere info
  • Direktør i København

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Direktør
    • København
    Få mere info
  • Direktør i København

    At [xxxxx], we’re committed to building extra[not]ordinary futures together, by developing antibody products and pioneering, knock-your-socks-off therapies that change the lives of patients and th..
    • Direktør
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som direktør i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte direktør i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal direktør.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte direktør over tid

Dato Alle jobs som direktør
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1