Driftsleder til genbrugspladserne ved Affald & Genbrug, Middelfart kommune

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Middelfart

Vores driftsleder har søgt nye udfordringer. Vi har derfor brug for nye lederkræfter til vores driftsområde. Da vi står overfor en stor opgave med implementering af en ny genbrugspladsstruktur og en selskabsgørelse pr. 1. september 2024, har vi valgt at omorganisere vores drift. Vi søger derfor to nye ledere til vores driftsområde:
  • en ny leder til vores kørselsteam og
  • en ny leder til at stå i spidsen for driften af vores genbrugspladser.


Driftsleder til genbrugspladserne
Til at drive og udvikle vores 4 genbrugspladser søger vi en driftsorienteret og visionær driftsleder, der både kan sikre og følge op på den daglige drift, og som samtidigt har blik for forretningsudvikling og udvikling af den cirkulære økonomi.

Vi har lige sat spaden i jorden til implementering af en ny genbrugspladsstruktur, der medfører en stor ombygning af genbrugspladsen i Middelfart og etablering af en helt ny genbrugsplads i Ejby med fokus på cirkulær økonomi, genbrug og genanvendelse. Hertil skal én af vores eksisterende genbrugspladser lukke, og en anden gøres til en ubemandet haveaffaldsplads.
Du bliver en del af planlægningen heraf samt implementering af de ændringer i driften, som den nye struktur medfører.

Dine hovedopgaver:
  • Ledelse og arbejdsplanlægning af genbrugspladsteamet på ca. 12-15 driftsmedarbejdere, så den daglige drift fungerer sikkert og effektivt
  • Udvikling af genbrugspladserne med fokus på optimal affaldssortering og afsætning, herunder sikre dataindsamling og følge op på kontrakter for bl.a. transport og behandling af affald med stærk fokus på rationale og økonomi.
  • Planlægning og implementering af nye initiativer på genbrugspladserne, herunder udvikling af strategier, samarbejder og partnerskaber for at øge genbrug og reducere affaldsmængderne.
  • Opfølgning på projekter, økonomi og arbejdsmiljø mm indenfor dit område


Som driftsleder skal du kunne tage stilling til principielle spørgsmål, prioritere opgaver og ressourcer, give dine medarbejdere kvalificeret sparring og kunne vurdere politiske aspekter i sagerne.

Udover at være driftsleder for genbrugspladsteamet skal du deltage i afdelingens generelle ledelsesopgaver, i udviklingsprojekter, generelle koordineringsopgaver samt den nuværende og fremtidige strategi for Affald & Genbrug.

Du skal have mod på og lyst til at være med til at udvikle og drive vores nye affaldsselskab, så vi udvikler os i retning af de politisk fastlagte mål og retningslinjer.

Din profil:
Du har erfaring inden for affalds- eller genbrugssektoren med stærk fokus på afsætning og med viden om miljømæssige og bæredygtige aspekter af affaldsbehandling.

Du har lyst og evner til at videreudvikle genbrugspladserne, så der skabes et genbrugsmiljø, der syder af liv og aktiviteter, og giver oplevelser og læring, så brugerne bliver inspireret til en mere bæredygtig adfærd og et nyt syn på affald som en ressource.

Du evner at lede og motivere et team på forskellige adresser med henblik på effektiv drift. Som leder er du motiverende og har en synlig og anerkendende ledelsesstil. Du har gennemslagskraft, er handlingsorienteret, og du arbejder gerne selvstændigt og struktureret.

Du har stærke kommunikationsevner og evner at samarbejde på tværs af teams

Du er vant til at arbejde med forskellige IT-værktøjer og programmer og at anvende data i dit daglige arbejde til optimering og udvikling.

Fagligt kan du arbejde på et højt niveau, og du formår at tænke strategisk, tage nye initiativer og at drive forandringer. Du er engageret i dine omgivelser, i mennesker og i at arbejde for et godt miljø og arbejdsmiljø.

Vi tilbyder dig:
  • Et selvstændigt og varieret job
  • En arbejdsplads, hvor vi er vant til at samarbejde på tværs
  • Mulighed for at præge forretningsudviklingen af Affald & Genbrug og kommunens udvikling på affaldsområdet
  • Stor fleksibilitet i dagligdagen
  • Engagerede kolleger og et fagligt kvalificeret miljø

Du bliver en del af ledergruppen ved Affald & Genbrug med en ny leder for vores kørselsteam, en teamleder for administrationen samt affaldschefen. Du kommer til at referere til Chefen for Affald & Genbrug.

Affald & Genbrug:
Vi er en afdeling med 47 medarbejdere – 12 administrative medarbejdere samt 35 driftsmedarbejdere. Vi hører p.t. under Teknik og Miljøafdelingen, der som hele Middelfart Kommune er arbejdsmiljøcertificeret. Vi er en arbejdsplads med ambitioner på affaldsområdet, og ser os selv som positive og kompetente med en høj faglig profil. Vi har en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på gensidig respekt, engagement, humor og samarbejde. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor selvledelse og værdibaseret organisation er en del af dagligdagen.

Vi ønsker vi at sætte en høj standard for den grønne omstilling med fokus på bæredygtighed, optimal ressourceanvendelse og affaldssortering og god service overfor borgere og virksomheder. Byrådet arbejder efter en plan- og bæredygtighedsstrategi, som Affald & Genbrug er i fuld gang med at understøtte med en bæredygtig udvikling, sikring af øget udsortering til genbrug og genanvendelse og øget indsats for Cirkulær Økonomi.

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte Affaldschef Karen Lübben på tlf. [xxxxx]eller mail: [xxxxx]

Ansøgningsfrist er d. 10. april 2024.
1. samtale afholdes d. 15. april 2024. For ansøgere, der går videre efter 1. samtale, gennemføres en personprofilanalyse.
2. samtale afholdes d. 24. april 2024. Ansøgere får en tilbagemelding på profilanalysen inden 2. samtale.
Stillingen ønskes besat d. 1. juni 2024.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. [xxxxx]eller [xxxxx] og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på [xxxxx]
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Driftsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Middelfart.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Driftsleder
  • Middelfart
  • Torsdag den 11. april 2024

Lignende jobs

  • Driftsleder i Ejby

    På I/S Vesterballegård og VBØ I/S, med base ved 5592 Ejby, søger vi en ny kollega, som brænder for ledelse og full-line griseproduktion. Som driftsleder bliver du en del af et team på 10 medarbej..
    • Driftsleder
    • Ejby
    Få mere info
  • Driftsleder i Søndersø

    Som et led i generationsskifte søger vi en daglig leder til vores sohold. Som ”medarbejdende driftsleder” går du forrest, motiverer, oplærer og leder teamet på 3-4 personer. Du deltager i de fo..
    • Driftsleder
    • Søndersø
    Få mere info
  • Driftsleder i Broby

    Ved Allested-Vejle på Fyn under postnummer 5672 Broby ligger ”Pilegård” Her er tale om en moderne landbrugsvirksomhed, med fokus på griseproduktion og planteavl. Der er gennem årene blevet foret..
    • Driftsleder
    • Broby
    Få mere info
  • Driftsleder i Odense C

    - Rustfri stålindustri med fokus på bæredygtighed og pharmaEr du en erfaren teknisk chef med solid teknisk baggrund, og evt. med kendskab til greentech/pharma? Motiveres du af at arbejde i .
    • Driftsleder
    • Odense C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som driftsledere i Middelfart

Herunder ser du udviklingen i udbudte driftsleder i Middelfart over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal driftsledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte driftsledere over tid

Dato Alle jobs som driftsledere
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 3
10. april 2024 3
9. april 2024 3
8. april 2024 3
7. april 2024 3
6. april 2024 3
5. april 2024 3
4. april 2024 3
3. april 2024 3
2. april 2024 3
1. april 2024 3
31. marts 2024 3
30. marts 2024 3
29. marts 2024 3
28. marts 2024 3
27. marts 2024 3