VIA Facility Management søger en servicemedarbejder til Campus Holstebro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Vi leder efter en ny kollega, der er serviceminded og forstår vigtigheden af en god forventningsafstemning for at kunne levere en god service overfor såvel studerende, kolleger og gæster.

Campus Holstebro består af tre uddannelsessteder, - Holstebro, Nr. Nissum og Skive. På adressen i Holstebro har vi tilknyttet omkring 1800 studerende og ca. 200 ansatte.

Du vil få en varieret hverdag med mange forskellige opgaver og selvfølgelig en række faste. Du vil indgå i et bygnings- og serviceteam på 18 medarbejdere, og dine primære arbejdsområder vil være at medvirke til, at Campus Holstebro fungerer optimalt indvendigt og udvendigt.

Af arbejdsopgaver kan f.eks. nævnes: ansvarlig for det grønne område, småreparationer og vedligehold, interne flytninger, klargøring og opstillinger i lokaler, samt at du skal indgå i en vagtordning. Af hensyn til vagtordningen forventes det, at du kan møde frem på Gl. Struervej 1, Holstebro indenfor 20 minutter.

Vores ønsker til dine kvalifikationer:

  • Du er serviceminded og kan arbejde selvstændigt
  • Du har erfaring med grønne områder og tilhørende maskiner
  • Du har erfaring med IT på brugerniveau og teknisk flair
  • Du kan arbejde struktureret og er god til at prioritere dine opgaver
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationskompetencer.
  • Du kan forstå, og tale, både dansk og engelsk
  • Du har kørekort til personbil

Vores ønsker til dig som person:

  • Du er som oftest i godt humør og er god til at kommunikere med andre
  • Selvom du, eller en kollega, står i en presset situation, har du stadig overskud til et smil
  • Du synes, det er spændende at omgås unge mennesker
  • Du er grundlæggende positiv og omgængelig (Vi betjener mange mennesker i vores bygninger hver dag)
  • Du er praktisk og kreativt anlagt, samt har en proaktiv holdning til vores opgaveløsning
  • Du kan holde fokus på dine opgaver, på trods af mange mindre afbrydelser i din hverdag.

Vi mangler dig, og lægger selvfølgelig også vægt på, at du mødestabil og har lyst til at arbejde i et travlt og dynamisk miljø.

Vi tilbyder
En hverdag i et inspirerende uddannelses- og studiemiljø. 18 engagerede kolleger, en god omgangstone og et godt samarbejdsklima. En arbejdsplads hvor vi møder hinanden med tillid og dialog.

Herudover er vi meget optaget af, at den enkelte medarbejder udvikler sig i takt med de krav og forventninger omverdenen stiller, for at kunne levere uddannelse i topklasse.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi håber, at du kan starte 1. april 2024 eller snarest derefter.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, og arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet kl. 07.00- 17.00. Periodevis aften- og weekendarbejde må forventes i forbindelse med arrangementer.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende aftaler og overenskomst, inkl. pensionsbidrag.

Hovedarbejdssted er Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro, men der skal også forventes opgaveløsning på VIAs adresser i Nr. Nissum og Skive.

Stillingen hører under afdelingen Facility Management, og din nærmeste leder er driftslederen.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk servicemedarbejder Michael Pedersen på telefon 8755 0824.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV online gennem VIAs e-rekrutteringssystem ved at tilgå linket i stillingsopslaget.

Vi begynder at afholde ansættelsessamtaler løbende i uge 9 og fremefter.

Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ejendomsfunktionær", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ejendomsfunktionær
  • Holstebro

Lignende jobs

  • Ejendomsfunktionær i Vestjylland

    Naturskønt mellem Hav og Fjord ligger to af [xxxxx]s vestligste idræts- og fritidsfaciliteter nemlig Multihallen i Sdr. Nissum og Havet og Fjordens Hus i Thorsminde.Grundet ny organiser..
    • Ejendomsfunktionær
    • Vestjylland
    Få mere info
  • Ejendomsfunktionær i Vestjylland

    Teknisk servicemedarbejder med stort servicegen søges til betjentfunktionen – Holstebro RådhusVi søger en Teknisk Servicemedarbejder til Betjentfunktionen med tiltrædelse snarest muligt.Du vil indg..
    • Ejendomsfunktionær
    • Vestjylland
    Få mere info
  • Ejendomsfunktionær i Ulfborg

    Naturskønt mellem Hav og Fjord ligger to af Holstebro Kommunes vestligste idræts- og fritidsfaciliteter nemlig Multihallen i Sdr. Nissum og [xxxxx] i Thorsminde.Grundet ny organ..
    • Ejendomsfunktionær
    • Ulfborg
    Få mere info
  • Ejendomsfunktionær i Brande

    Visevært/handyman Er du en handymand med hænderne skruet rigtig på. Gerne efterlønner eller fleksjobber. Vi har brug for en der kan hjælpe os med at fasaden ser ren og pæn ud, tagrenderne t..
    • Ejendomsfunktionær
    • Brande
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ejendomsfunktionær i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte ejendomsfunktionær i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ejendomsfunktionær.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ejendomsfunktionær over tid

Dato Alle jobs som ejendomsfunktionær
4. maj 2024 3
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1