Vikarstilling: Ergoterapeut til barselsvikariat på akut intensivt afsnit på Psykiatrisk Center Glostrup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Glostrup

Holder du af at motivere til- og stå for aktiviteter med en ergoterapeutfaglig behandlingsvinkel?

Og synes du, at det er spændende at arbejde med sanserummets muligheder og dets forankring i behandlingen på et akut intensivt afsnit? Så er vores ledige stilling måske noget for dig.

Dit team og tilknytning til akut intensivt afsnit 168
Du møder ind i terapienheden og vil få din daglige gang på vores akut intensive afsnit 168 på Nordstjernevej-matriklen. Vi er en selvstændig enhed med gode muligheder for udvikling og monofaglig sparring. Afsnittet har plads til 16 patienter med psykiske sygdomme som svær angst, svær depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni eller andre psykoser.

På afsnittet indlægges patienter på 18 år eller derover, som har brug for en hurtig og intensiv undersøgelses- og behandlingsindsats, og som desuden forventes at kunne udskrives eller overflyttes til andet afsnit inden for kort tid.

Terapienheden består i øjeblikket af en ledende terapeut, kliniske undervisere i hhv. ergoterapi og fysioterapi, udviklingsterapeuter for både fysioterapeuter og ergoterapeuter, 6 fysioterapeuter og 8 ergoterapeuter.

Det tværfaglige samarbejde er af stor betydning og involvering i sengeafsnittenes arbejdsgrupper og aktiviteter er en vigtig del af arbejdet.

Dine arbejdsopgaver
Dit arbejde som ergoterapeut på afsnittet vil være at tilbyde meningsfulde aktiviteter i samarbejde med det øvrige personale og foretage relevant screening, undersøgelse og behandling.

Vores ergoterapeutiske arbejdsområdeomfatter undersøgelse og funktionsevnebeskrivelse og vi anvender især undersøgelsesredskaberne COPM, AMPS og ASP. Dertil individuelle behandlinger og ergoterapeutiske behandlingsgrupper som f.eks. sanseundervisning, kreativ gruppe og recovery gruppe. De fleste grupper afholdes sammen med ergoterapeuten fra det andet akut intensive afsnit.

Fysisk aktivitet er en væsentlig del af behandlingstilbuddet på afsnittene, og det er en fordel hvis du også er interesseret i at facilitere til fysisk aktivitet.

Igennem de seneste år har vi fået etableret sanserum på de fleste afsnit på PC Glostrup, og arbejdet med implementeringen af disse er fortsat et fokusområde, hvor du som ergoterapeut spiller en central rolle. I den forbindelse får du ansvaret for at vejlede og inspirere både patienter og kolleger til, hvordan de kan bruge rummet i deres hverdag og som en del af behandlingen.

Hvem er du?
Vi søger en engageret ergoterapeut, der har erfaring fra psykiatrien. Det er desuden vigtigt at:

  • Du kan arbejde struktureret og selvstændigt og er fleksibel i en omskiftelig hverdag.
  • Du har en stærk faglighed og er i stand til at formidle ergoterapi til tværfaglige kolleger.
  • Du er indstillet på at være kontaktergoterapeut for studerende, da vi modtager ergoterapeutstuderende på 2., 4. og 5. semester fra ergoterapeutuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Vi ser gerne, at du er AMPS kalibreret og har erfaring med ASP og sensorisk baserede interventioner.

5 gode grunde til at søge jobbet hos os

→ Du får en dynamisk og udfordrende dagligdag med gode muligheder for udvikling og faglig sparring.

→ Du vil få stor indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag.

→ Vi er en gruppe terapeuter med stort engagement, humor og høj faglig bevidsthed.

→ Vores tilbud justeres løbende med henblik på at kunne tilbyde patienterne relevant undersøgelse og behandling af høj kvalitet.

→ Der vil være 14 dages introduktion, og du får tildelt en mentor ved ansættelsesstart.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og ETF, samt principperne for lokal løndannelse.

Der er tale om et barselsvikariat med mulighed for forlængelse med ansættelse fra den 01.05.2023 eller efter aftale.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi efter aftale referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg via link senest fredag d. 03. marts 2023. Du bedes uploade CV og uddannelsesbevis sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler i uge 11.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Vibeke Tauber, telefon 24643910, mail [email protected]

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Glostrup
  • Fredag den 03. marts 2023

Lignende jobs

  • Ergoterapeut (vikar) i Greve

    Fri kontakt
    Vi har brug for en ergoterapeut i et års-vikariat. Så udnyt den sjældne mulighed for at blive en del at Træningsenheden i Greve Kommune, hvor du skal bidrage til at binde borgernes forløb sammen på tværs af organisatoriske enheder.
    • Ergoterapeut
    • Greve
    Få mere info
  • Ergoterapeut (studiejob) i København Ø

    Fri kontakt
    Studerende med interesse i arbejdet med mennesker. Bring allerede nu dine kompetencer i spil. Vi søger 1 studerende til at indgå i et team (Østerbro) hos en livsglad og aktiv borger. Vi leder efter dig, der starter på 1. eller 2. semester til september og som allerede gerne vil have erfaring og udvikle sig fagligt.
    • Ergoterapeut
    • København Ø
    Få mere info
  • Ergoterapeut (studiejob) i København Ø

    Fri kontakt
    Vil du gøre en forskel for en anden? Som Ergoterapeut studerende har du mulighed for allerede nu at få super god erfaring inden for ergoterapien. Vil du indgå i et team (Østerbro) med fysio-, ergo- og andre studerende?
    • Ergoterapeut
    • København Ø
    Få mere info
  • Ergoterapeut (vikar) i Taastrup

    Ergoterapeut søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Ergoterapeut
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1