Ergoterapeut søges til Hæmatologisk Afdeling, OUH

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Odense C

Ergoterapeut søges til Hæmatologisk Afdeling, OUH
Hæmatologisk afdeling X søger en dygtig ergoterapeut, der brænder for at arbejde med både indlagte og ambulante patienter. Hovedopgaven for ergoterapeuten bliver vurdering, behandling og genoptræning af patienter tilknyttet afdelingen, så de i videst mulige omfang undgår tab af funktionsniveau. Stillingen er ledig snarest muligt eller pr. 1.oktober 2021

Dine primære opgaver – i samarbejde med de øvrige terapeuter, der er tilknyttet afdelingen

  • at vurdere ny indlagte patienters behov for ergoterapeutisk behandling og genoptræning
  • at udføre ergoterapeutisk træning med udgangspunkt i undersøgelse og vurdering
  • at afdække patientens aktivitetsproblematikker og ressourcer, og træne disse bl.a. i forbindelse med hverdagsaktiviteter som skift af sengelinned, badesituationer og soignering.
  • at vurdere og udføre aktivitetsbaseret træning ud fra patienternes mål
  • at udføre undersøgelse af ansigt, mund og svælg og vejlede i kost- og væskekonsistenser ved patienter med dysfagi
  • at lave kognitive vurderinger samt træne kognitionen ved udførelse af meningsfulde aktiviteter
  • at udføre ekstra ADL-træning med særligt svækkede og immobile patienter, hvor ergoterapeuterne ansat under afd. G kun kan tilbyde vurdering af ADL-evne og derefter træning heraf, hvis tid er
  • at afdække og udføre profylaktiske og sundhedsfremmende foranstaltninger
  • at informere, rådgive og medinddrage patienten samt pårørende
  • at vurdere patientens funktionsniveau i forhold til patientens hjemme- og arbejdssituation
  • at sætte mål for og planlægge behandlingen i samarbejde med patienten
  • at vurdere behovet relevante behandlingsredskaber/ hjælpemidler og vejlede/instruere patienten i at bruge disse (små hjælpemidler som bestik bliver afdelingens ansvar at anskaffe)
  • at informere og rådgive tværfaglige samarbejdspartnere
  • at introducere og informere nye tværfaglige samarbejdspartnere/kolleger


Ergoterapeuten vurderer, undersøger, behandler og genoptræner patienter på afdelingen, og udarbejder genoptræningsplaner, hvis relevant.

Formålet med ergoterapi er at patienten, så vidt muligt, undgår tab af funktionsniveau under indlæggelse og behandling, eller genvinder tabt funktionsniveau.

Ergoterapeuten indgår også i de daglige plejeopgaver ud fra den rehabiliterende tilgang.

Hos os kommer du tæt på patienterne
Vi har brug for dig, der er nærværende og indfølende i dit patientnære arbejde. Vores patienter er ofte tilknyttet afdelingen i lang tid, og det betyder, at du og dine kolleger vil få et tæt forhold til dem. Det er en givende relation, der kræver noget særligt af dig – både fagligt og personligt. Du trives med plejeopgaver og kan se muligheder i at løse dem ud fra dine ergoterapeutiske kernekompetencer, og du følger patienten og hans eller hendes pårørende i så lang tid, som de har behovet.

Du er god til at samarbejde
På Hæmatologisk Afdeling gør vi meget ud af det tværfaglige samarbejde. Det betyder, at du i dit daglige arbejde vil komme til at arbejde sammen med kolleger med flere forskellige fagligheder til patienternes bedste. Vi søger derfor dig, der samarbejder godt med forskellige kolleger, og som gerne deltager i en tværfaglig dialog om patienterne.

Derudover er du:

  • Positiv
  • Fleksibel og omstillingsparat.

Hvem er vi?
Hæmatologisk afdeling X er en specialiseret afdeling, hvor vi behandler patienter med maligne såvel som benigne hæmatologiske sygdomme. Patienter med hæmatologiske sygdomme er præget af såvel akutte medicinske tilstande som kronisk og livstruende sygdom. Behandlingsforløbene strækker sig ofte over en lang periode, hvilket betyder, at vi får et nært og nuanceret kendskab til den enkelte patient og de pårørende. Sygeplejeopgaverne i det hæmatologiske speciale er på en gang fagligt specialiserede, komplekse og varierende og sætter alle facetter af sygeplejefaget i spil.

Vores værdier
Vores afdeling er bundet sammen af et særligt værdifællesskab. Vi har for nyligt defineret de fire mest fremtrædende værdier - passer de til dig?

Vi arbejder sammen
På Hæmatologisk afdeling har vi et helt unikt sammenhold, der går på tværs af faggrænser og afsnit. Sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, diætister og hospitalspræst arbejder sammen som en enhed for patienternes bedste. Vi har faste tværfaglige konferencer, hvor vi sammen planlægger den bedste behandling for de enkelte patienter, og vi har forskellige tværfaglige arbejdsgrupper, der arbejder målrettet med alt fra ernæring til patient- og pårørendeinddragelse. Afdelingen er præget af en flad struktur, hvor alle kan byde ind med nye input.

Vi tager ansvar
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre, og det er dybt indgroet i vores kultur, at vi handler hurtigt for at løse problemer og på at lære af vores fejl. Afdelingen er præget af ordentlighed og af en fællesskabsfølelse, som betyder, at vi tager ansvar for patienter og pårørende, men også for at vi alle lever op til afdelingens værdier.

Vi tænker nyt
Vi er hele tiden på vej nye steder hen, og det kan du se, når du kommer her. Vi har startet netværket Livskræften til unge patienter med arrangementer i en særlig opholdsstue, og vi har indrettet målrettede patientstuer på sengeafsnittene til delirøse patienter. Vi har en meget aktiv forskningsenhed, hvorfor du vil se projektsygeplejersker, der indsamler data på afsnittene. Vi har ligeledes et ønske om, at afdelingens terapeuter (ergo- og fysioterapeut) også tager del i udviklings- og projektarbejdet i afdelingen.

Vores hjemmeenhed arbejder løbende med patient empowerment – fx i form af hjemmekemo med CADD-pumper.

Vi skaber stemning
Det kollegiale sammenhold er i særklasse hos os. Når du starter, vil du møde en personalegruppe, der tager imod dig med åbne arme. Hos os tager vi hånd om hinanden, og den gode stemning kan mærkes af patienterne, som ofte beder os om at åbne dørene til deres stuer, så de kan høre os grine sammen. Vi har en stor fælles julefrokost og en juletræsfest, hvor man kan tage familien med. I januar holder vi nytårskur, og vi har to fælles årlige temadage. Mange af os laver også ting sammen i fritiden.

Læs vores værdibog her

Se afdelingens LindkedIn-profil
Se afdelingens Facebook-profil
Se og hør medarbejdere udtale sig om det at være ansat på afdeling X på Youtube

Link til Virksomhedsgrundlag

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Ergoterapeutforeningen og Regionernes lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse.

Vil du vide mere?
Så kontakt meget gerne oversygeplejerske Ditte Therkildsen telefon 2877 9022.

Send din ansøgning via linket på siden

Ansøgningsfrist er til 25. august 2021 Samtaler forventes afholdt i mandag d. 30. august 2021

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Ergoterapeut", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Odense C.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Ergoterapeut
  • Odense C
  • Onsdag den 25. august 2021

Lignende jobs

  • Ergoterapeut i Odense

    Fagligt stærk og engageret ergoterapeut søges til en sjældent udbudt stilling i Center for Kræftrehabilitering og Palliation.Om osI Center for Kræftrehabilitering og Palliation ( CKoP ) arbejder .
    • Ergoterapeut
    • Odense
    Få mere info
  • Ergoterapeut i Odense C

    Vi søger en ergoterapeut eller en fysioterapeut, der har lyst til at indgå i vores ledelsesteam i afdeling O. Som teamleder vil du være en del af ortopædkirurgisk sengeafsnits tværfaglige ledelsest..
    • Ergoterapeut
    • Odense C
    Få mere info
  • Ergoterapeut i Odense C

    Motiveres du af at lede i et tæt tværfagligt fællesskab med andre faggrupper, hvor kerneopgaven er at sætte patienten først og understøtte den faglige kvalitet i patientforløbene? Sætter du pris på..
    • Ergoterapeut
    • Odense C
    Få mere info
  • Ergoterapeut i Odense C

    P60V Odense søger ergoterapeut til fast stilling på 37 timer.På P60V, Ommærket, skal du arbejde med stabilisering af både misbrug og psykiatrisk behandling hos sårbare psykiatriske patienter, der..
    • Ergoterapeut
    • Odense C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som ergoterapeuter i Odense C

Herunder ser du udviklingen i udbudte ergoterapeut i Odense C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal ergoterapeuter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte ergoterapeuter over tid

Dato Alle jobs som ergoterapeuter
1. juni 2024 4
31. maj 2024 4
30. maj 2024 4
29. maj 2024 4
28. maj 2024 2
27. maj 2024 2
26. maj 2024 2
25. maj 2024 2
24. maj 2024 1
23. maj 2024 1
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1