Generalist til rollen som forretningsanalytiker, der brænder for at gøre en forskel for uddannelsessektoren

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Drømmer du om et arbejde, hvor du er med til at gøre en stor forskel for hundredtusindvis af børn, unge og voksne? Er du erfaren eller nyuddannet med ambitioner? Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og være en del af et arbejdsmiljø, som vi er meget stolte af. 

Styrelsen for It og Læring (STIL) søger lige nu generalister, der vil fungere som forretningsanalytikere i fire af vores teams i København. Du skal have lyst til at arbejde med unge og voksnes uddannelsesvalg, enten den tekniske understøttelse af vores uddannelsesportaler eller den redaktionelle del af uddannelsesguiden.dk. Det kan også være, at du har mere lyst til at arbejde med udvikling og drift af Unilogin eller det fælles datagrundlag mellem jobcentre, ungeindsats og uddannelsesinstitutioner. 

Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi arbejder med kritiske it-systemer, som er afgørende for, at hverdagen på de danske uddannelsesinstitutioner fungerer optimalt og systemerne anvendes dagligt af tusindvis af børn, unge og voksne.

Vi har et godt og inkluderende arbejdsmiljø, der giver plads til, at du har stor indflydelse på dit arbejde og vores løsninger, og hvor du hele tiden udvikler dig og har en god work-life balance. Vi prioriterer det interne samarbejde højt, så vi udvikler os sammen og sikrer de bedste løsninger både på kort og lang sigt.

Om stillingen

I kontor for Digital Vejledning og Arbejdspladsunderstøttelse søger vi forretningsanalytikere til de to teams, der arbejder med uddannelsesportaler, hvor uddannelsesguiden.dk (ug.dk) med 12,5 mio. årlige besøg er den største. Vi søger både en forretningsanalytiker til det team, der er ansvarlig for det redaktionelle indhold på ug.dk, og forretningsanalytikere til teamet, som er ansvarlig for at udvikle og drifte portalerne, som ud over ug.dk også tæller Materialeplatformen, EMU, EMU respons og Fælles Mål.

I kontoret for Login, Ungeindsatser og VEU søger vi også forretningsanalytikere. Du skal have lyst til at arbejde både kommunikationsmæssigt og analytisk i begge stillinger, hvad enten det drejer sig om at sikre sammenhæng mellem data fra uddannelsessektoren og kommunerne til brug for vejledning af unge eller at anvende skolegrunddata til at sikre datagrundlaget for både Unilogin og vores mange dataaftagere.

I STIL bliver du en del af en politisk drevet organisation, og du indgår i et agilt team, der udvikler vigtige samfundsmæssige it-løsninger lige fra den første idé til ibrugtagning og efterfølgende vedligehold og drift. Du står for dialogen med forretningsansvarlige, brugere og interessenter, så vi udvikler løsninger, der opfylder deres behov, og du kan formidle og sparre omkring disse behov med dit eget team.

Et agilt team består af 6-10 medarbejdere, der ud over forretningsanalytikere typisk består af en Product Owner, en Scrum Master, udviklere og testere.

Fordi vi er en politisk drevet organisation skal du være omstillingsparat og forvente, at mange har holdninger til dit arbejde. Det synes vi selv er virkeligt spændende.

Dine kompetencer 

Vi søger dig, der:

  • er god til at strukturere og sikre, at vi kommer godt i mål med vores opgaver
  • er god til at samarbejde og koordinere, så du kan sikre, at alles bidrag bliver samlet og formidlet
  • kan identificere, beskrive og løse opgaver ift. forretningens og brugernes behov.
  • er god til interessenthåndtering.
  • har en naturlig interesse for, hvordan it og mennesker spiller sammen
  • har en can-do tilgang til nye problemstillinger og ikke er bange for at stille spørgsmål

Vi opfordrer både nyuddannede og erfarne til at søge stillingen. Du har formentligt en akademisk uddannelse, måske inden for it, men det kan også være, at du har en anden uddannelsesmæssig baggrund.

Vi tilbyder

STIL er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi har et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Vi har fokus på work-life balance og har fleksible arbejdstider. Hos os er det muligt at arbejde hjemmefra, når arbejdet tillader det.

Vi lægger vægt på, at du udvikler dig personligt og fagligt. Derfor er der gode muligheder for udfordrende opgaver, uddannelser og kurser, der er karrierefremmende.

Som ansat i staten får du en 6. ferieuge, ligesom du bliver en del af den offentlige pensionsordning.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne i Kontor for Digital Vejledning og Arbejdspladsunderstøttelse, er du velkommen til at kontakte kontorchef Stine Sønberg Madsen på telefon 41 72 72 92. Er det overvejende stillingerne i kontor for Login, Ungeindsatser og VEU der har fanget din interesse, kan du kontakte Mette Holm Simonsen på telefon 21 58 23 36. Skriv gerne en SMS, og du vil blive ringet op hurtigst muligt.

Du kan læse mere om STIL og vores arbejde på www.stil.dk. Du kan også læse mere om vores rekrutteringsproces og arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Dit arbejdssted vil være Teglholmsgade 1, 2450 København SV, lige ved Sydhavn Station.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. juni 2023 eller efter aftale. 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest tirsdag d. 28. marts 2023.

Vi forventer at afholde 1. og 2. samtaler i uge 15 og 16. Hvis du går videre til 2. samtale, kan du blive bedt om at udfylde en kognitiv test eller forberede en case, der vil indgå som del af den samlede vurdering.

Vi ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Om Styrelsen for It og Læring

STIL er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Ved at styrke brugen af it og læring understøtter vi ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle. Vores vision er at være de bedste i staten til at skabe værdi gennem it, digitalisering og data. Vi beskæftiger ca. 370 medarbejdere i København og Aarhus. 

Læs mere om Styrelsen for It og Læring på stil.dk



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forretningsudvikler", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forretningsudvikler
  • København SV
  • Tirsdag den 28. marts 2023

Lignende jobs

  • Forretningsudvikler i København

    <p>Do you want to be at the heart of the energy transition industry, guiding the public and private sector in the delivery of technologies and systems to meet global and national net zero tar..
    • Forretningsudvikler
    • København
    Få mere info
  • Forretningsudvikler i Frederiksberg

    På vegne af kunde søger vi nu en Label Coordinator til deres dejlige kontor i København tæt på vand, offentligt trafik og shopping.Du kommer til at arbejde i et reguleret miljø, hvor du aktivt .
    • Forretningsudvikler
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Forretningsudvikler i København K

    Opportunity You've seen us everywhere, from a road trip, passing over one of our trucks, to the biggest ports on the planet where we touch land to continue our journey All The Way to your front d..
    • Forretningsudvikler
    • København K
    Få mere info
  • Forretningsudvikler i København S

    <p>Vil du blive en del af et team bestående af nogle af landets dygtigste driftsrådgivere? Kan du inddrage, hjælpe og udfordre kunderne i projektløsningen samt tage en aktiv forretningsudvikl..
    • Forretningsudvikler
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forretningsudviklere i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte forretningsudvikler i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forretningsudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forretningsudviklere over tid

Dato Alle jobs som forretningsudviklere
4. maj 2024 5
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 4
29. april 2024 4
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 4
20. april 2024 4
19. april 2024 4
18. april 2024 4
17. april 2024 4
16. april 2024 4
15. april 2024 4
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 4
9. april 2024 4
8. april 2024 4
7. april 2024 4
6. april 2024 4
5. april 2024 4
4. april 2024 4