Geograf/geolog i Herning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Herning Kommune søger miljømedarbejder til Miljø og Klima

I Herning Kommune har vi lige vedtaget en ambitiøs klimatilpasningsplan og en varmeplan for udfasning af olie og naturgas. Vi får derfor travlt i de kommende år med implementeringen af planerne, fra sikring af grøn fjernvarme til flere af kommunens borgere til sikring af grundvandet ved tørke. Derfor søger vi en medarbejder, der i samspil med engagerede kollegaer i Team Vand og Varme kan være med til at løfte opgaven.

Trives du med at finde de gode løsninger i samspil med virksomheder, kollegaer og andre myndigheder, så er stillingen måske noget for dig!

Om stillingen


Vi tilbyder en udfordrende og afvekslende hverdag med gode udviklingsmuligheder og spændende opgaver. Vi er 23 engagerede medarbejdere i afdelingen Miljø og Klima, der samlet set dækker kommunens myndighedsopgaver på miljøområdet.

Den enkelte medarbejder er tilknyttet ét team, men indgår også i tværgående opgaver samt projekter i og udenfor afdelingen.

Du vil blive en del af Team Vand og Varme, hvor vi er 7 medarbejdere, der sidder med mange spændende og forskelligartede opgaver inden for spildevandsplanlægning, indsatsplanlægning, spildevandstilladelser, vandindvindingstilladelser, spildevands- og drikkevandskontrol, varmeplanlægning og klimatilpasning mv.

Dine opgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine og de øvrige medarbejderes kompetencer og interesser. Du får indflydelse på og mulighed for selv at være med til at forme indholdet af dine opgaver.

Ud over et tæt samarbejde med dine kollegaer i Miljø- og Klima, vil du få meget kontakt med blandt andet borgere, virksomheder og entreprenører – og du vil få et tæt samarbejde med medarbejdere fra kommunens forsyningsselskaber.

Om dig


Du har lyst til at arbejde i en travl og serviceorienteret organisation, hvor vi løser opgaverne i tæt dialog med borgere og erhvervsliv. Hos os sker der noget, og du skal trives med at have flere bolde i luften samtidigt og finde helhedsorienterede løsninger.

Du er administrativt stærk og struktureret og du kan bringe din viden og dine kompetencer i spil på en konstruktiv og pragmatisk måde. Samtidig prioriterer vi højt, at du har en positiv og nysgerrig tilgang til din opgaveløsning. Du er en teamplayer med gå-på-mod og med lyst til at bidrage til teamets gode stemning og samlede opgaveløsning.

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. geolog, ingeniør, hydrolog, biolog, miljøtekniker eller lignende. Vi ser gerne, at du har erfaring med sagsbehandling indenfor miljøområdet og har du erfaring med grundvandsområdet eller med klimatilpasning, så er det en fordel.

Om os


Miljø og Klima er en af 8 afdelinger i Teknik- og Miljøforvaltningen i Herning Kommune. Afdelingen består af 3 teams: Landbrugsteamet, Virksomhedsteamet og Team Vand og Varme. Afdelingen er kendetegnet ved en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsstedet vil være på rådhuset i Herning. Det forventes, at du har kørekort til bil.

I Teknik og Miljø arbejder vi efter visionen ”Sammen skaber vi bedre løsninger” og leverer resultater og samarbejde på tværs - både inden for Teknik og Miljø samt på tværs af Herning Kommune. At vi tænker og arbejder tværgående betyder, at ledere og medarbejdere hver dag gør sig umage med at skabe bedre løsninger af opgaverne i samarbejde med kolleger, borgere, virksomheder samt andre interessenter.

Praktiske oplysninger


Stillingen er til tiltrædelse 1. marts 2023.
Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og forhandles med den faglige organisation efter principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist


Onsdag 18. januar 2023.
Vi forventer at holde samtaler i uge 4.

Hvis du vil vide mere


om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kaare Hjorth på telefon 93 59 52 00 / [email protected] eller fagkoordinator Jakob Frederiksen på telefon 96 28 81 58 / [email protected].

Du kan læse mere om forvaltningen Teknik- og Miljø, afdelingen og teamet på tm.herning.dk.

I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Geograf/geolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Geograf/geolog
  • Herning

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som geografer/geologer i Herning

Herunder ser du udviklingen i udbudte geograf/geolog i Herning over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal geografer/geologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte geografer/geologer over tid

Dato Alle jobs som geografer/geologer
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1