Kort- og landmålingstekniker eller teknisk designer til databehandling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Skanderborg

”Med Infrastrukturplan 2035 har vi rigtig mange spændende opgaver i Vejdirektoratet. Vi skal skabe plads til cykelstier og el-ladestandere og til udvidelse af vejnettet, og derfor har vi brug for din hjælp til at sikre og udvikle den geodata, som danner grundlag for vores mange projekter,” fortæller afdelingsleder Torben Korgaard Hansen.

Du vil blive en del af afdelingen Geodata, hvor du vil komme til at arbejde sammen med otte kolleger i teamet landmåling og kortlægning. Teamet tilvejebringer landmålings- og kortgrundlag på Vejdirektoratets projekter og udfører kontrolmålinger af Vejdirektoratets bygværker.

I Geodata fokuserer vi på at hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder gennem opgaveløsning og kompetenceudvikling. Du vil få mulighed for at deltage i faglige interessegrupper, konferencer og meget mere for at opbygge din viden og erfaring.

Fleksibel arbejdstid, stor selvstændighed og et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger er også en del af pakken. Så hvis du er klar til at tage din karriere til nye højder i en spændende og udfordrende afdeling, så er Geodata-afdelingen lige noget for dig.

Dine opgaver

Du vil komme til at arbejde sammen med 8 kolleger i teamet landmåling og kortlægning.

Dine opgaver vil primært være databearbejdning af kort og opmålingsdata, men du skal også være indstillet på, at du i mindre omfang og ad hoc hjælper med løsning af landmålingsopgaver.

Databearbejdningen omfatter bl.a.

  • import, kontrol og oversættelse af landmålings- og terrænmodeldata til grundlag for vejprojektering
  • behandling af terrænmodeldata fra laserscanning og fotogrammetri
  • konvertering og aflevering af data til og fra forskellige formater
  • udarbejdelse af datasamlinger og kort til forskellige formål

Arbejdet udføres fortrinsvis i Microstation i vores Project Wise-miljø suppleret med diverse hjælpeprogrammer, som blandt andet omfatter Terrascan, Terramodeller og FME.

Landmåling omfatter hjælp og bistand til løsning af landmålingsopgaver i samarbejde med vores landmålere.

Din profil

”Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Vi sørger for at du får den nødvendige træning og uddannelse. I vores team prioriterer vi i høj grad faglig udvikling,” afslutter Torben.

Vi ser gerne at:

  • du har en uddannelse som kort og landmålingstekniker, teknisk designer eller lignende
  • du er systematisk og har interesse og flair for at behandle omfattende data og er god til at sætte dig ind i og forstå brugerønsker og omsætte dem til et anvendeligt resultat
  • du er fleksibel og indstillet på at hjælpe til, der hvor behovet er – om det så er en stor dataopgave eller det er en landmålingsopgave, som kan kræve overnatning ude.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med brug af Microstation med geografiske data og FME, men det er ikke et krav.

Velkommen til Geodata – fleksibilitet og hjemmearbejdsdage

I Geodata-afdelingen vil du være med til at etablere, bearbejde og vedligeholde geodata. Afdelingen er en vigtig bidragsyder på tværs af Vejdirektoratet og arbejder med alt fra GIS og kortlægning til landmåling og BIM-implementering.

Udover dette har afdelingen også en vigtig rolle med at etablere datastandarder og systemer til opbevaring, behandling og distribution af kort og geodata.

Med 31 kolleger og 3 konsulenter vil du blive en del af en dynamisk og spændende afdeling.

Vejdirektoratet har en flekstidsordning og tilsigter generelt en god balance mellem arbejdsliv og fritid, hvor der også er mulighed for at arbejde hjemme en til to dage om ugen, hvis det passer med arbejdsopgaverne.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg.

Kørekort:

Ansættelsen er betinget af at du har et gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingsleder Torben Korgaard Hansen ([email protected]) på 7244 2211 eller fagkoordinator Svend Elgaard ([email protected]) på 7244 2305.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest onsdag den 3. maj 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 19-20.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Geograf/geolog", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Skanderborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Geograf/geolog
  • Skanderborg
  • Onsdag den 03. maj 2023

Lignende jobs

  • Geograf/geolog i Brabrand

    Motiveres du af en afvekslende hverdag med ansvaret for en bred vifte af landmålingsopgaver på forskellige havne- og anlægsprojekter? Og vil du arbejde med den nyeste teknologi inden for teknisk la..
    • Geograf/geolog
    • Brabrand
    Få mere info
  • Geograf/geolog i Brabrand

    Motiveres du af en afvekslende hverdag med ansvaret for en bred vifte af landmålingsopgaver på forskellige havne- og anlægsprojekter? Og vil du arbejde med den nyeste teknologi inden for teknisk l..
    • Geograf/geolog
    • Brabrand
    Få mere info
  • Geograf/geolog i Østjylland

    Har du erfaring med spildvandshåndtering og ser en ære i at sikre miljøforanstaltningerne er optimerede? Har du lyst til at indgå i et mindre team, som hver dag har styr på miljøanlæg? Så er du mås..
    • Geograf/geolog
    • Østjylland
    Få mere info
  • Geograf/geolog i Skanderborg

    Kunne du tænke dig en hverdag, hvor du kombinerer landmåling med projektledelse af landmålings- og kortlægningsopgaver på vejprojekter? Og vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med plads ti..
    • Geograf/geolog
    • Skanderborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som geografer/geologer i Skanderborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte geograf/geolog i Skanderborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal geografer/geologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte geografer/geologer over tid

Dato Alle jobs som geografer/geologer
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1