Grafiker til international arkitektvirksomhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Praktik - Århus C

Er du en kreativ og idérig grafiker, og har du lyst til at blive del af et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer, hvor kreativitet er i højsædet? Har du mod på at være med til at udvikle og styrke vores grafiske kommunikation – både digitalt og på tryk – så vi står endnu tydeligere som brand og tiltrækker flere opgaver? Så er du måske vores nye kollega til vores hovedkontor på Europaplads i Aarhus.

Du bliver en del af et kreativt og ambitiøst kommunikationsteam, som arbejder på tværs af landekontorer. Din grafiske funktion vil dække hele koncernen – du kommer derfor til at arbejde med grafisk kommunikation både lokalt og internationalt i vores afdelinger i både ind- og udland.

Arbejdsopgaver
Som grafiker vil du få en afvekslende hverdag, hvor du komme til at løse mange forskellige opgaver inden for det grafiske felt, herunder:

  • At producere indhold til SoMe – animationer, video m.m.
  • At udvikle og producere diverse offline-materialer som f.eks. foldere, annoncer, flyers, plakater og visitkort
  • Digitale præsentationer
  • Opdatering og vedligeholdelse af projektdatabase og hjemmeside via CMS
  • Løbende tage medarbejderportrætter til intranet og hjemmeside
  • Rentegne grafik og billedbehandle fotos
  • Være med til at sikre, at de grafiske produktioner i huset overholder vores designguide
  • Udvikling af vores interne kommunikationsmaterialer
  • Diverse ad hoc-opgaver

Din profil
Vi søger en passioneret, ansvarsfuld og idérig grafiker, som samtidig formår at holde sig til en designmanual. Du er en holdspiller, som også trives med selvstændige opgaver, hvor du kan tage ansvar og styring. Du er i stand til at bevare overblikket i travle perioder, er samarbejdsorienteret og har en positiv indstilling til de daglige opgaver trods stramme deadlines. Du er detaljeorienteret og arbejder struktureret med alle former for opgaver – store som små.

Den profil vi søger, har et par års erfaring, brænder for sit fag og interesserer sig for arkitektur, design og samfund generelt. Du har humor og har lyst til at være en del af en dynamisk virksomhed, hvor kreativitet er et must.

Kvalifikationer:

  • Du har en relevant grafisk baggrund som fx mediegrafiker
  • Du arbejder hjemmevant i Adobe-pakken – særligt InDesign, Photoshop, Illustrator, After Effects og Premiere Pro samt i Office-pakken (især PowerPoint)
  • Du har gode ”digitale skills” og kan producere små animationer, video m.m. til sociale medier
  • Du har kendskab til fotografering
  • Du taler og forstår dansk
  • Du behersker engelsk på både skrift og tale – forståelse for de nordiske sprog er også et plus

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job med en bred vifte af opgaver og gode udviklingsmuligheder
  • Et uformelt arbejdsmiljø med skønne kolleger, god energi og plads til humor
  • En virksomhed, der prioriterer det sociale og tilbyder arrangementer for enhver smag – fester, fredagsbarer, faglige arrangementer, foredrag, DHL-løb, studieture, teaterture, koncerter m.m.
  • Aarhus’ bedste udsigt

Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Peter Sikker Rasmussen på [email protected]/+45 6193 6857 eller koncern HR-chef Christina Riddersholm på [email protected]/+45 2893 8546. Ellers send os din ansøgning og CV hurtigst muligt.

Om C.F. Møller Architects
C.F. Møller Architects er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med mere end 90 års prisvindende projekter i Norden og resten af verden. Hver dag skaber vi arkitektonisk kvalitet baseret på erfaring, innovation og nordiske værdier, der sikrer bæredygtige og æstetiske løsninger med vedvarende værdi for kunder, brugere og samfund. I dag er vi ca. 300 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Aarhus og kontorer i København, Aalborg, Oslo, Stockholm, Malmø, London og Berlin.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Grafisk designer", og befinder sig i kategorien "Kommunikation, marketing, salg".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Grafisk designer
  • Århus C
  • Fredag den 16. juli 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som grafisk designere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte grafisk designer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal grafisk designere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte grafisk designere over tid

Dato Alle jobs som grafisk designere
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0
1. juni 2024 0
31. maj 2024 0
30. maj 2024 0
29. maj 2024 0
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0