Rekrutteringsfirma

Rekrutteringskonsulenter til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rekrutteringskonsulenter med forretningsforståelse og fagligheden på plads


Er du god til at åbne døre og yde kvalificeret sparring på rekruttering? Er du motiveret for at sælge en bred palette af nytænkte HR-løsninger? Og falder det dig naturligt at argumentere med viden og fakta, så dine kunder kan træffe de rigtige valg? Så er du måske en af de 2 konsulenter, vi søger.


Hos Konsulenthuset ballisager søger vi lige nu 2 konsulenter til vores afdelinger i enten København, Århus eller Odense. Du bliver en del af en HR-virksomhed med ca. 65 konsulenter fordelt på 12 afdelinger i hele Danmark. Siden Konsulenthuset blev grundlagt i 2008, har ambitionen været at være de bedste – ikke de største.


Dit kommercielle mindset åbner døre hos virksomhederne
Måske har du allerede hørt om os, når snakken falder på rekruttering og nye tendenser på arbejdsmarkedet. Hvis ikke, så får du nu god mulighed for at blive klogere på, hvem vi er. Udover rekruttering, består vores kerneforretning af fire andre centrale områder: Outplacement, Employer Branding, Lederrådgivning og Karriererådgivning - og vi udvider med endnu flere områder.

Vi søger dig, der i første omgang, har lyst til at arbejde med rekruttering og er nysgerrig og undersøgende af natur. Din tilgang til salg er forankret i faktabaseret viden og selvfølgelig en god portion forretningsforståelse. For os betyder det, at du aktivt bruger vores analyser, data og empiri som fundament for en faglig kvalificeret dialog med kunderne. Du er ikke bange for at være i offensiven og være den, der skaber dialogerne. Du har struktur nok på din hverdag til at kunne have mange forskelligartede opgaver i gang, så vores kunder får en oplevelse i særklasse.

Egentlig har vi en ret åben forestilling om, hvem du er og den erfaring, du kommer med. Men vi har alligevel tilladt os at notere et par pejlemærker, så du har en idé om, hvorvidt det kunne være dig, vi søger.


Vi forestiller os, at din erfaring indebærer:


  • Rekruttering: Med stor interesse for Rekruttering og HR er du god til at nytænke løsninger.
  • Kommercielt fokus: Du har solid erfaring med salg af konsulentydelser og trives med den opsøgende dialog med potentielle kunder.
  • God forretningsforståelse: Du ved, hvordan du agerer sparringspartner for både direktører og HR-chefer.
  • Resultatorienteret tilgang: Din indstilling og tilgang til opgaver gør, at du er med helt fremme, når vi bygger forretningen yderligere op.
  • Den gode kollega: Du bidrager til vidensdeling i teamet og tilbagespil fra markedet og er god til at samarbejde internt. Er du desuden Tech-minded og kan se at HR-disciplinerne kan løses bedre med data og begavede software-løsninger, så kan vi næsten ikke få armene ned.


Din uddannelsesmæssige baggrund går vi ikke så meget op i. Til gengæld går vi op i, at du har erfaring med salg af f.eks. rekrutteringsydelser eller andre konsulentydelser. Måske har du ovenikøbet erfaring fra den anden side af bordet og har stået for indkøb af HR-ydelser.


For vigtigt til at træffe beslutninger på baggrund af mavefornemmelser

Vi ser rekruttering som en af de absolut væsentligste discipliner, når en virksomhed skal få deres strategi til at fungere. Evnen til at ansætte de rette medarbejdere er helt afgørende. Når vi hjælper virksomheder med at rekruttere, er det et stort ansvar vi tager på os - og en stor tillid der vises os. Derfor arbejder vi hele tiden mod at blive klogere. Du kan altså godt glæde dig til at blive en del af en virksomhed, der også ser indad og udvikler på egne processer. Sagt med lidt andre ord, vi lader os ikke styre af mavefornemmelser og bias.

Ja, det lyder som mig – men hvad kan jeg ellers forvente?
I de kommende år udvider vi vores samarbejde med HR-afdelingerne og virksomhederne rundt i Danmark. Vi har længe analyseret og forsket i HR-discipliner og vi udgiver flere analyser årligt. Vi ved derfor, hvad der virker - og hvad der ikke virker. Vi nytænker disciplinerne og gør op med traditionerne, når de kun er der for traditionernes skyld.

Sammen med os får du mulighed for at være med i front, når vi bygger området yderligere op, introducerer nye HR-produkter til markedet og bringer os tættere på vores vision om at være førende udbyder af HR-ydelser. Og nå ja, du får selvfølgelig også fagligt dygtige kollegaer, der går professionelt til opgaven og så har du et stærkt brand i ryggen, som skal være med til at understøtte din og vores fælles succes.

Vi kan godt lide at være sammen og har et uhøjtideligt miljø med plads internt til både dårlig ‘far-humor’ og skæve bemærkninger. Personlighedsmæssigt er det derfor vigtigt for os, at du er et positivt menneske med humørmæssigt overskud, der smitter og bidrager til, at det er sjovt at gå på arbejde.


Det er mig, I har beskrevet – hvad nu?
Lyder det lige som noget, du kan se dig selv i så tøv ikke med at uploade dit motiverede CV via linket (vil du se mere om, hvad et motiveret cv indebærer, kan du klikke her). Vi holder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i ovenstående, er du velkommen til at kontakte CEO Tomas Ballisager på 30 63 19 57.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "HR-medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Jobbet er oprettet på vores service den 1.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • HR-medarbejder

Statistik over udbudte jobs som hr medarbejdere

Herunder ser du udviklingen i udbudte hr-medarbejder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal hr medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte hr medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som hr medarbejdere
5. juni 2024 144
4. juni 2024 132
3. juni 2024 134
2. juni 2024 132
1. juni 2024 132
31. maj 2024 131
30. maj 2024 139
29. maj 2024 137
28. maj 2024 132
27. maj 2024 136
26. maj 2024 131
25. maj 2024 137
24. maj 2024 135
23. maj 2024 131
22. maj 2024 130
21. maj 2024 127
20. maj 2024 127
19. maj 2024 129
18. maj 2024 131
17. maj 2024 132
16. maj 2024 129
15. maj 2024 132
14. maj 2024 133
13. maj 2024 131
12. maj 2024 133
11. maj 2024 133
10. maj 2024 136
9. maj 2024 132
8. maj 2024 123
7. maj 2024 119
6. maj 2024 120