Vil du være med til at styrke indkøbsområdet i landets største beredskab?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København

[xxxxx] søger en faglig stærk og samarbejdsorienteret indkøber, der har lyst til at arbejde tæt på driften og gøre en reel forskel for samfundets sikkerhed. Som indkøber hos os bliver du en del af et professionelt miljø, hvor ansvar, kvalitet og udvikling går hånd i hånd.

Du får mulighed for at arbejde både strategisk og operationelt med indkøb, og du bliver en vigtig sparringspartner for kolleger på tværs af organisationen.

Dine arbejdsopgaver


Som strategisk indkøber får du ansvaret for en bred vifte af indkøbs- og udbudsopgaver, herunder:

Strategisk indkøb og leverandørstyring

  • Identificere, evaluere og forhandle med strategiske leverandører i samarbejde med driften
  • Gennemføre markedsanalyser og benchmarke priser og leverandørperformance
  • Arbejde med spendanalyser, TCO-beregninger og andre performance metrics

Kontraktstyring og compliance

  • Arbejde struktureret med kontraktstyring og løbende forbedringer
  • Sikre overholdelse af interne politikker og eksterne regler
  • Indgå og følge op på rammeaftaler og kontrakter
  • Rådgive fagområder om indkøb, compliance og kontraktstyring

Udbud og tilbudsprocesser

  • Planlægge og gennemføre udbudsprocesser efter udbudsloven og interne retningslinjer
  • Udarbejde udbudsmateriale, håndtere miniudbud og tilbudsindhentning
  • Deltage i evaluering, tildeling og implementering

Tværgående samarbejde og udvikling

  • Etablere og vedligeholde gode samarbejder med leverandører og interne interessenter
  • Bidrage til digitalisering, effektivisering og professionalisering af indkøbsprocesserne
  • Understøtte bæredygtige og ansvarlige indkøb på tværs af organisationen

Din baggrund og dig som person


Vi forventer, at du har solid erfaring med indkøb, udbud eller lignende opgaver. Du har indgående kendskab til udbudsloven, og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med indkøb i en offentlig kontekst.

Vi forestiller os også, at du sikkert har styrket dine praktiske færdigheder og erfaring med teori i form af kurser eller uddannelse inden for indkøb.

Men det vigtigste er din faglighed, nysgerrighed og lyst til at udvikle området sammen med os.

For at få succes i stillingen er der behov for, at du arbejder struktureret, analytisk og løsningsorienteret. Du skal samtidig kunne trives i rollen som sparringspartner og formå at skabe tillidsfulde relationer.

Vi lægger desuden vægt på, at du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder


Du bliver en del af Teknik, hvor vi løser en bred vifte af opgaver, som drift af autoværksted, munderingsdepot, vedligeholdelse af brandmateriel, installation og servicering af mobile sprinkleranlæg, slukkereftersyn, vedligeholdelse af brandhaner og beskyttelsesrum m.m. 

Du kan forvente at blive en del af en arbejdsplads med højt engagement, faglige ambitioner, humor og samarbejde på tværs. Du vil få stor indflydelse på løsningen af dine opgaver. Der vil være gode muligheder for faglig udvikling, når du sætter dit præg på noget af Danmarks mest komplekse og samfundskritiske indkøbsarbejde.

[xxxxx] er også en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i [xxxxx]. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.   

Løn- og ansættelsesvilkår


Du ansættes som strategisk indkøber i henhold til gældende overenskomst indgået med KL.  

Stillingen er på 37 timer ugentligt med mulighed for hjemmearbejde.

Vi forventer, at du kan starte den 1. juni 2026.

Arbejdsstedet vil først og fremmest være i vores tekniske afdeling, som er beliggende på Enghavevej 84, 2450 København SV. Afhængig af dine opgaver vil du også til tider skulle arbejde fra andre af [xxxxx]s lokationer i Storkøbenhavn. 

Ansøgning


Lyder stillingen og [xxxxx] som et match for dig, så send os en motiveret ansøgning, CV og en kopi af relevante uddannelsesbeviser via vores rekrutteringssystem.

Der er ansøgningsfrist til stillingen den 29. marts 2026. 

Vi forventer at afholde 1. samtale den 9. - 10. april, og 2. samtale den 21. april.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lasse Bederslev på telefon +[xxxxx]eller på [xxxxx] du vide mere om [xxxxx], kan du tjekke vores hjemmeside [xxxxx]

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Om [xxxxx]


[xxxxx] er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Vores opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

[xxxxx] tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører.

[xxxxx] ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2026, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

  • Indkøber
  • København
  • Søndag den 29. marts 2026

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i København

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i København over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere i København.

Dato Alle jobs som indkøbere
21. april 2026 25
20. april 2026 25
19. april 2026 25
18. april 2026 25
17. april 2026 25
16. april 2026 25
15. april 2026 25
14. april 2026 25
13. april 2026 24
12. april 2026 24
11. april 2026 24
10. april 2026 24
9. april 2026 23
8. april 2026 24
7. april 2026 17
6. april 2026 17
5. april 2026 16
4. april 2026 17
3. april 2026 17
2. april 2026 17
1. april 2026 17
31. marts 2026 18
30. marts 2026 18
29. marts 2026 19
28. marts 2026 19
27. marts 2026 20
26. marts 2026 20
25. marts 2026 20
24. marts 2026 18
23. marts 2026 19
22. marts 2026 20

Kort over København