Medarbejder til udbuds- og indkøbsområdet i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ribe

Har du interesse inden for udbud og indkøb? Vil du være med til at sikre et højt fagligt niveau i et tæt tværfagligt samarbejde? Så er du måske en vores nye medarbejder på udbuds- og indkøbsområdet.

Færdselsstyrelsen er i rivende udvikling og vi står over for en periode med store og ambitiøse mål på færdselsområdet. For at kunne lykkes med disse opgaver er stor viden og højt serviceniveau i vores stabsfunktioner alfa og omega.

På udbuds- og indkøbsområdet har vi store ambitioner, som skal udmøntes gennem en ny udbuds- og indkøbspolitik. Politikken skal sætte rammen for styrelsens indkøb, hvor vi bl.a. skal indtænke klima og bæredygtighed når der skal købes varer og tjenesteydelser.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse og hvor der er plads til ambitioner. Værdierne er synlige i vores hverdag og bliver aktivt inddraget i vores opgaveløsning.

Om stillingen

Vi har brug for en ny kollega, som har lysten til at arbejde med udbud, indkøb og kontraktstyring. Afhængig af ansøgerfelt, vil stillingen blive formet, så den passer bedst muligt til kompetencer og ønsker inden for området. Hvis du er nyuddannet eller gerne vil skifte spor i karrieren, vil vi således sikre oplæring på området.

Da området stadig er under opbygning, vil du få stor mulighed for at være med til at sætte retningen for styrelsens fremtidige opgaveløsning inden for udbud og indkøb. Det være sig i forhold til udarbejdelse af processer for udbud og sikre forenkling og ensretning af styrelsens tilgang til området.

Du kommer desuden til at være en aktiv spiller i forhold til at få en ny udbuds- og indkøbspolitik til at leve i organisationen – herunder ikke mindst e-handel. Så har du lyst til at bruge dine evner til at understøtte sammenhæng mellem målene på området, brugernes behov og styrelsens økonomi, så er denne stilling lige noget for dig.

Du kan også blive projektleder på større eller mindre udbud, ligesom der løbende skal følges op på og laves understøttelse af indkøb på statslige aftaler, herunder ved SKI.

Udbuds- og indkøbsområdet er ansvarlig for:

  • Etablering og vedligeholdelse af styrelsens kommende udbudsplan.
  • Implementering af e-handel (i tæt samarbejde med vores økonomiafdeling).
  • Rådgivning af styrelsens medarbejdere og ledere i forbindelse med indkøb.
  • Gennemførelse af konkrete udbudsprocesser i samarbejde med relevante fagteams.
  • Styrelsens samarbejde med bl.a. Statens Rådgivningsenhed, vores departement og øvrige samarbejdspartnere på indkøbs- og udbudsområdet.
  • Udarbejdelse og implementering af styrelsens kontraktstyringsmodel.

Stillingen er placeret i team ministerbetjening, projektstyring og udbud. Teamet har et år på bagen og består af 10 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, bl.a. jurister, generalister, administrative konsulenter, bygningsadministratorer m.fl. Vores opgaver er bredspektrede, men vi har stort fokus på, at vi i fællesskab sikrer den bedste opgaveløsning på tværs af fagområder, interesser og kompetencer. Vi tror på, at det er igennem fællesskabet, vi bedst bidrager til at understøtte vores kolleger i hele styrelsen.

Da mange af vores opgaver og processer stadig er under opbygning, betyder det, at du, i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i teamet, får stor mulighed og ikke mindst også ansvar for at tegne, forme og implementere strukturer, processer og metoder på området. Her er højt til loftet, så længe vi skaber resultater.

Vi forventer, at:

  • Du har stor interesse for området – Du har enten erfaring inden for området og kan yde rådgivning og sparring til både kolleger og ledelse på fagligt højt niveau, eller du ønsker at opbygge kompetencer inden for udbud og indkøb.
  • Du kan være medvirkende til en videreudvikling af området – Du har lyst til at understøtte styrelsens videre arbejde med at opbygge og videreudvikle området.
  • Du er en skarp formidler - Din kommunikation er klar og imødekommende – og med udgangspunkt i din modtagers viden og behov.
  • Dine samarbejdsevner er i top - Du kan begå dig på alle niveauer i organisationen, og du er vellidt for det. Du møder dine kollegaer med respekt for deres faglighed og forskelligheder og du er forberedt på sparring og vidensdeling.
  • Du trives med en stejl indlæringskurve - Færdselsstyrelsens fagområder spænder vidt, og vi forventer, at du hurtigt kan lære at navigere i styrelsen, ligesom du har en naturlig interesse for at lære grundlæggende færdigheder inden for det juridiske område.
  • Du er fleksibel og kan håndtere pludseligt opståede problemstillinger – Du lader dig ikke slå ud af en foranderlig hverdag, der sjældent bliver som planlagt og du går gerne langt for at hjælpe kolleger med at finde svar på deres spørgsmål.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Det vigtigste er, at du har stor interesse inden for udbud og indkøb og at du er klar på at lære nyt, såfremt du ikke har erfaring inden for området.

Er du nyuddannet (f.eks. administrationsbachelor, cand.jur. eller lignende) og har en naturlig interesse inden for udbud og indkøb, kan dette således være din indgang til stillingen. I så fald vil vi sammen med dig sikre, at du får et stærkt fundament for at lykkes.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation, men dette er ikke et krav.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fast stilling, der er til besættelse snarest muligt. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, men har lokationer i det meste af Danmark. Har du derfor ønsker om andet arbejdssted end Ribe, så angiv det gerne i din ansøgning. Du må forvente at skulle til Ribe mindst et par gange i ugen. Du må desuden forvente, at du i din oplæringsperiode skal være i Ribe.

Du vil som medarbejder i Færdselsstyrelsen opleve, at vi har en fleksibel tilgang til arbejdstid og sted. Det er derfor helt naturligt for os at gøre brug af hjemmearbejde, når dette kan forenes med opgaverne.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Andersen på tlf. nr. 41 87 55 03 (send gerne sms, hvis telefonen ikke tages, og du ønsker opringning).

Du kan læse mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision på www.fstyr.dk

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest d. 9. marts 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 11.

Vi gør opmærksom på, at der i rekrutteringsprocessen kan indgå tests og case, ligesom der efter aftale vil blive indhentet referencer.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Indkøber", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ribe.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Indkøber
  • Ribe
  • Torsdag den 09. marts 2023

Lignende jobs

  • Indkøber i Sydjylland

    Vores kunde er en elektronikvirksomhedi Sønderjylland, som er økonomisk stærk og inde i en meget positiv udvikling påbåde salgs- og indtjeningssiden. Virksomheden har stærkt fokus på innovation..
    • Indkøber
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Indkøber i Esbjerg N

    Salgsorienteret udbudskonsulent til Dansk Scanning A/SBrænder du for – og har du erfaring med - at arbejde med udbud til det offentlige marked i Tyskland? Har du lyst til at arbejde for en vi..
    • Indkøber
    • Esbjerg N
    Få mere info
  • Indkøber i Kolding

    ZPD A/S er en del af Zeria Group i Japan og stammer fra 1950, hvor man dengang producerede Heparin (blodfortyndede lægemiddel) og Plasma til dyrefoder. Den oprindelige tankegang var at udnytte natu..
    • Indkøber
    • Kolding
    Få mere info
  • Indkøber (praktik) i Esbjerg

    Drømmer du om at blive en del af et af Danmarks førende rådgivnings- og revisionshuse? Vil du supplere din uddannelse med praktisk erfaring fra erhvervslivet? Så har vi måske den perfekte praktikst..
    • Indkøber
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som indkøbere i Ribe

Herunder ser du udviklingen i udbudte indkøber i Ribe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal indkøbere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte indkøbere over tid

Dato Alle jobs som indkøbere
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1
8. maj 2024 1
7. maj 2024 1
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1