Erfaren databeskyttelsesjurist

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vil du arbejde med databeskyttelse til gavn for især patienter og personale i sundhedsvæsenet?
Kan du lide at balancere på grænsen mellem fordybelse og eksekvering?


Vi glæder os til at læse din ansøgning, hvis du kan svare ja til disse spørgsmål.

Om styrelsen
Du bliver en del af et tværfagligt hus med cirka 225 engagerede og højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere, cirka 600 sagkyndige konsulenter og 200 nævnsmedlemmer.

Styrelsen for Patientklager behandler klager over bl.a. undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder. Vi behandler også klager over brud på patientrettigheder og over afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen. Desuden betjener vi en række nævn.

Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.

Vores opgaver indebærer, at vi behandler særdeles mange personoplysninger, herunder følsomme oplysninger.

Dine primære arbejdsopgaver
Som databeskyttelsesjurist varetager du opgaver vedrørende persondatabeskyttelse for hele styrelsen. Du arbejder selvstændigt i tæt samarbejde med vores informationssikkerhedsmedarbejder (CISO) og i samarbejde med den koncernfælles databeskyttelsesrådgiver (DPO) i Indenrigs- og sundhedsministeriet samt de øvrige databeskyttelsesjurister inden for ministerområdet. Du vil også have et tæt samarbejde med stabsmedarbejdere og andre ansatte i styrelsen.

Der er knyttet en studentermedhjælper til stillingen.

Dine opgaver er især:

  • Udarbejdelse og ajourføring af compliancemateriale, herunder fortegnelser over behandlingsaktiviteter, oplysningstekster, interne vejledninger og procedurebeskrivelser mv.
  • Håndtering af sikkerhedshændelser
  • Rådgivning og betjening af direktøren og den øvrige ledelse
  • Undervisning og vejledning af medarbejdere og awareness
  • Bidrage til udarbejdelse og opdatering af risikovurderinger og konsekvensanalyser vedrørende behandling af persondata, herunder også i relation til styrelsens fortsatte digitalisering
  • Indgåelse af databehandleraftaler
  • Deltagelse i koncernfælles møder vedrørende databeskyttelse m.v.
  • Du indgår desuden i styrelsens interne udvalg vedrørende databeskyttelse og informationssikkerhed

Din uddannelse og personlige kvalifikationer
Du skal være cand.jur. Herudover forventer vi, at du:

  • har en relevant juridisk faglighed
  • har erfaring fra arbejde med databeskyttelse
  • har interesse for sundhedsvæsenet
  • har lyst til at arbejde med komplicerede problemstillinger vedrørende databeskyttelse
  • har en god forståelse for balancen mellem god databeskyttelse og understøttelse af forretningsmæssige behov
  • er pragmatisk og løsningsorienteret
  • har et godt overblik og trives med at have mange bolde i luften på én gang
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • tager ansvar og selvstændigt tilrettelægger dine arbejdsopgaver
  • leverer resultater til tiden
  • deltager aktivt i både faglige og sociale arrangementer.

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling, hvor du har masser af dedikerede kolleger. Vi er midt i en større digitaliseringsproces, som indebærer interessante udfordringer for en databeskyttelsesjurist. Vi har et højt fagligt niveau og giver dig en grundig indføring i styrelsens arbejdsopgaver. Vi har flekstid, så du i vid udstrækning kan planlægge dine opgaver selv. Du må dog forvente, at der i perioder kan være et større arbejdspres, og at fleksibiliteten så kan være nedsat.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Ansættelse sker som specialkonsulent.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til juridisk chef Søren Enggaard Stidsen, tlf. 29169446 eller databeskyttelsesjurist Kasper Skøtt, tlf. 32884114.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-sikkerhedsspecialist", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Jobbet er oprettet på vores service den 8.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-sikkerhedsspecialist
  • Fredag den 05. januar 2024

Statistik over udbudte jobs som it-sikkerhedsspecialister

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-sikkerhedsspecialist over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-sikkerhedsspecialister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-sikkerhedsspecialister over tid

Dato Alle jobs som it-sikkerhedsspecialister
2. maj 2024 46
1. maj 2024 43
30. april 2024 41
29. april 2024 36
28. april 2024 40
27. april 2024 40
26. april 2024 44
25. april 2024 46
24. april 2024 50
23. april 2024 50
22. april 2024 49
21. april 2024 50
20. april 2024 51
19. april 2024 52
18. april 2024 47
17. april 2024 49
16. april 2024 46
15. april 2024 49
14. april 2024 50
13. april 2024 50
12. april 2024 48
11. april 2024 48
10. april 2024 50
9. april 2024 52
8. april 2024 51
7. april 2024 50
6. april 2024 52
5. april 2024 52
4. april 2024 47
3. april 2024 45
2. april 2024 45