Fagligt stærk jurist med interesse for energiret og forvaltningsret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksværk

Er du jurist og søger du et arbejde, hvor du kommer tæt på fjernvarmesektoren og den grønne omstilling? Vil du være med til at implementere ny lovgivning og udvikle praksis på et område med stor betydning for samfundet og den enkelte varmeforbruger? Så har du nu mulighed for at blive en del af Danmarks stærke og uafhængige tilsynsmyndighed - Forsyningstilsynet.

Reguleringen af fjernvarmesektoren gennemgår i disse år en omfattende udvikling, og vi søger derfor flere hænder, som kan hjælpe med at træffe afgørelser og vejlede brancheorganisationer, virksomheder og deres rådgivere.

Dine arbejdsopgaver vil ligge i krydsfeltet mellem jura og økonomi. Du vil indgå i et juridisk team, som har en central rolle i at udvikle og sikre kvalitet i vores afgørelser og tilsynsmæssige tiltag. Varmeområdet har en tæt snitflade til vores andre arbejdsområder – el, gas og affald, som du derfor også vil stifte bekendtskab med.

Du skal hjælpe os med spørgsmål som disse:
  • Har varmeforbrugeren fået rimelige vilkår, fx rettidig varsling af prisstigninger?
  • Hvilke udgifter kan fjernvarmeselskaber indregne i forbrugerens pris for varmen?
  • Hvornår kan en fjernvarmevirksomhed få tilladelse til at gå over prisloftet på overskudsvarme?
  • Hvornår kan et geotermiprojekt undtages fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser?
  • Hvem er part i en klagesag?

Du skal bl.a. arbejde med:
  • Konkret sagsbehandling
  • Implementering af ny lovgivning
  • Udvikling af strategier for tilsynet med fjernvarmeselskaberne
  • Tværgående forvaltningsretlige spørgsmål
  • Bidrag til klagenævnssager
  • Udarbejdelse af høringssvar til nye love og regler på området.

Du kan forvente at: Dine opgaver og ansvar tilpasses din profil, og du får selv indflydelse på sammensætningen af dine opgaver. Du får faglig sparring, gode udviklingsmuligheder og en alsidig hverdag. Som nyansat bliver du tilmeldt vores onboarding-program, hvor vi supplerer din egen faglighed med grundig introduktion til hele energiområdet.

Du bliver som jurist i Forsyningstilsynet en del af et fagligt stærkt miljø, hvor du kan få en rigtig god start på din karriere, eller du kan specialisere dig yderligere. Du får muligheden for at blive en dygtig sagsbehandler og en yderst attraktiv specialist inden for energiregulering, med gode kompetencer inden for forvaltnings- og energiret. Din dagligdag vil være præget af tæt dialog med virksomheder, advokater, revisorer og andre myndigheder, herunder Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement.

Du får en travl hverdag, men med plads til fordybelse og en høj grad af fleksibilitet. Tonen er uformel, arbejdsglæden er i top, og der er plads til et godt grin.

Vi forestiller os, at du:
  • har baggrund som jurist, f.eks. cand.jur., cand.merc.jur.
  • har stærke analytiske evner
  • gerne har erfaring fra lignende stillinger hos myndigheder eller inden for energisektoren Nyuddannede kan også komme i betragtning
  • overholder deadlines og kommer i mål med dine opgaver
  • ønsker at arbejde sammen med andre faggrupper – f.eks. økonomer
  • har blik for detaljen uden at miste overblikket
  • kan skære en sag til og præsentere den på en let forståelig måde
  • er nysgerrig og har lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • har et godt humør.

Socialt arbejdsmiljø med fokus på fokus faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde I Forsyningstilsynet bliver du en del af en organisation, hvor der er kort til beslutningerne. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd, og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser.

Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en kantineordning, et træningsrum og en dejlig have. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.

Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.

Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over vores onboardingprogram og oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.

Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne juridisk teamleder Camilla Lindholm Hammer på [email protected] eller på telefon 5171 0445 eller kontorchef Henriette Bytoft Flügge på [email protected] eller telefon 4171 4317.

Søg stillingen gennem linket her på siden. Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser og karakterudskrift for både bachelor- og kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 4. januar 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2, men der indkaldes også løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Der kan indgå brug af test i rekrutteringsprocessen.

Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.

Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksværk.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Frederiksværk
  • Torsdag den 04. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Frederiksværk

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Frederiksværk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
21. maj 2024 2
20. maj 2024 4
19. maj 2024 2
18. maj 2024 4
17. maj 2024 2
16. maj 2024 4
15. maj 2024 4
14. maj 2024 4
13. maj 2024 4
12. maj 2024 4
11. maj 2024 2
10. maj 2024 4
9. maj 2024 4
8. maj 2024 4
7. maj 2024 4
6. maj 2024 4
5. maj 2024 2
4. maj 2024 4
3. maj 2024 4
2. maj 2024 4
1. maj 2024 4
30. april 2024 2
29. april 2024 4
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 4
24. april 2024 4
23. april 2024 4
22. april 2024 4
21. april 2024 4