Fagligt stærk jurist med interesse for miljø og klima

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik? Og vil du være med, når de store politiske aftaler på miljøområdet bliver indgået og efterfølgende være den, der omsætter politik til lovgivning? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en jurist til kontoret for Cirkulær Økonomi i Miljøministeriets departement, hvor du vil indgå i vores arbejde med at fremme en bedre udnyttelse af vores naturressourcer, herunder at sikre mere genbrug af vores produkter og bedre genanvendelse af vores affald. Stillingen har særligt fokus på emballage og emballageaffald. I kontoret arbejder vi med vigtige grønne dagsordener både nationalt og på EU-niveau, og vi kan garantere et spændende fagligt miljø. Vi lægger stor vægt på at samarbejde på tværs om de gode løsninger, ansvar for opgaven hos den enkelte medarbejder og et godt og givende arbejdsmiljø med plads til et godt grin.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Kontoret arbejder med opgaver, der ofte nyder stor politisk bevågenhed og har mange interessenter – f.eks. nye EU-krav til grøn take away-emballage og markante initiativer til at nedbringe danskernes forbrug af emballage. Du skal derfor se det som en spændende udfordring at arbejde i krydsfeltet mellem juridisk faglighed, politik og interessenter.

Du kommer til at arbejde i kontorets team ”emballage og engangsplast”. De juridiske opgaver er varierede og vil typisk være knyttet op til udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser, forhandlinger af EU-retsakter og efterfølgende implementering i dansk ret. Det kan også være udarbejdelse af juridiske analyser i forbindelse med udvikling af nye grønne initiativer og betjening af minister og Folketing.

Din arbejdsdag vil være omskiftelig i opgave og karakter og vil være en blanding af opgaver med behov for fordybelse i faglige problemstillinger med kollegaer og korte og præcise svar, når f.eks. pressen henvender sig med spørgsmål til nye regler.

Dine opgaver vil blive tilpasset alt efter dit erfaringsniveau. Konkret kommer du bl.a. til at arbejde med implementering af helt ny emballageforordning i dansk lovgivning samt udvikling af helt nye nationale regelsæt omkring udvidet producentansvar for emballage.

Der kan også være mere tværgående opgaver i kontoret som helhed.

Vores forventninger til dig
Vi søger en jurist (cand.jur. eller cand.merc.jur.), som trives i et udviklende arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, nysgerrighed og samarbejde. Vi forventer, at du kan sætte hak ved:

  • Stærke juridiske kompetencer. Du har lyst til og gerne erfaring med at omsætte politik til paragraffer. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til miljøretten og affaldslovgivningen.
  • God til at styre processer. Du er velstruktureret, bevarer overblikket i en omskiftelig arbejdsdag og har godt styr på dine opgaver og processer.
  • Stærke samarbejdsevner. Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer - og du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder for at finde juridiske løsninger på politiske problemstillinger.
  • God formidler. Du er god til at formidle komplekse juridiske problemstillinger og løsningsmodeller. Dit arbejde kan omfatte både national og international miljøret, hvorfor du skal kunne arbejde på både dansk og engelsk.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et kontor med ti jurister ud af ca. 35 medarbejdere, der arbejder med alt fra plastik, tekstil, emballage, strømlinet affaldssortering og skibsophugning. Vi arbejder med en bred vifte af miljøretlige problemstillinger, som giver mulighed for at få indsigt i mange forskellige fagområder.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid, og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1216 København K.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder for ”emballage og engangsplast” Anne Harborg Larsen på tlf. 22 34 87 72 eller kontorchef Janne Birk Nielsen på tlf. 41 93 23 38.

Du kan læse mere om karriere som jurist i Miljøministeriets departement på vores hjemmeside www.mim.dk.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis fra bachelor- og kandidatuddannelse inkl. karakterer m.m. senest tirsdag den 2. april 2024 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 14/15. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København K
  • Tirsdag den 02. april 2024

Lignende jobs

  • Jurist i København Ø

    Er du solidt funderet i den juridiske metode, og har du gode kommunikations- og formidlingsevner? Har du styr på dine embedsdyder, og kan du agere på flere organisatoriske og strategiske niveauer? .
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du lov til at tage et stort ansvar og tilpasse en bred vifte af opgaver til dine interesser. Du får en alsidig rolle med mulighed for at beskæftige dig med miljøre..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i Frederiksberg

    Er du temaplayer med flair for kontrakter og fakturering? Så søger vi netop dig til at være en del af vores Back Office i Letting & Tenant Service. Back Office – Letting & Tenant Service er en .
    • Jurist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Jurist i København

    Motiveres du af udfordringer og varierede opgaver inden for ansættelsesret?Vi søger en erfaren advokat til vores ansættelsesretsteam, som består af syv jurister i København og Aarhus. Bring din..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0