Sagsbehandlere til klagesagsbehandling i Skatteankestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vil du gerne være en skarp sagsbehandler? Sæt skub på din faglige udvikling hos os. Bliv en del af Skatteankestyrelsen i København, hvor vi behandler klagesager inden for både skatte- og ejendomsvurderingsområdet. Her får du indgående indsigt i sagsbehandlingsprocesser, når du følger dine sager fra start til slut. Tag plads i et team med et højt fagligt niveau, et stærkt sparringsfællesskab og et godt kollegaskab.

Du løser en vigtig samfundsopgave sammen med dine kolleger
På Skatteankestyrelsens 2., 4. og 10. kontor på Strandboulevarden i København vil vi gerne byde velkommen til flere sagsbehandlere. Vi søger dig, som har lyst til at hjælpe os med at løse vores vigtige opgave med at sikre kompetent og uafhængig klagebehandling og dermed være med til at sikre retssikkerheden for borgere og virksomheder. Vi behandler klager inden for subjektiv skattepligt og ejendomsvurdering – to sagsområder, der giver mulighed for hver sine udviklingsmuligheder.

Du bliver sat godt ind i den grundlæggende sagsbehandling, når du starter hos os. Du opbygger erfaring med at tilskære en sag og styre et sagsforløb fra start til slut – med interessante opgaver undervejs. Du vil opleve stor variation i sagerne, som du vil løse med fokus på høj kvalitet. På kontorerne er der et fagligt fællesskab, som giver dig mulighed for at tage ansvar og få råderum til at løfte opgaverne alt efter dine kompetencer. Der er en stærk feedbackkultur, og du vil opleve et tæt samarbejde – også på tværs af organisationen. Uanset din erfaring er der rig mulighed for at udvikle din faglighed – også på styrelsens andre fagområder.

Vi gør os umage med at tage godt imod nye kolleger, og du får tilknyttet en fast sparringspartner, som hjælper dig på vej. Vi tilrettelægger et onboardingprogram til dig og sørger for en oplæring, der tager udgangspunkt i de sager, du starter med at løse. I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Dine primære opgaver

  • ansvar for egne sager, som du følger frem til en afgørelse ved nævn eller Landsskatteretten.
  • en god dialog med klager og rådgiver samt et tæt samarbejde med forskellige fagkontorer og myndigheder.
  • med til at sikre og vedligeholde fagligheden på sagsområderne.
  • mulighed for at fordybe dig i interessante og komplekse juridiske problemstillinger inden for skatte- samt vurderingsområdet og forvaltningsretten. Du vil lære at foretage juridisk velbegrundede skøn.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • er uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller tilsvarende. Du kan være nyuddannet eller på vej mod din afsluttende eksamen eller have erfaring som sagsbehandler.
  • kan omsætte din juridiske faglighed til praksis og formår at skabe et overblik over komplekse problemstillinger – med et kvalitetsorienteret fokus.
  • arbejder struktureret og har en målstyret tilgang til sagerne, så de bliver færdige i rette tid.
  • deltager aktivt i faglig sparring og teamsamarbejde og kommunikerer med forståelse for modtagerne i skrift og tale.

Din nye kollega Simon Lind Boye glæder sig til at møde dig
”Du bliver en del af en arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du virkelig kan videreudvikle dig. Der bliver vist tillid til dig, og du får mulighed for at tage ansvar. Du sidder med dine egne sager, men har en fast sparringspartner, du kan gå til. Og hellere stille et spørgsmål for meget end et spørgsmål for lidt. Dine kolleger vil gerne hjælpe. Det er et miljø, hvor vi er forskellige, hvilket giver gode samtaler på kryds og tværs i løbet af arbejdsdagen – det er bestemt ikke et kedeligt sted, og der er plads til et godt grin”, fortæller fuldmægtig Simon Lind Boye.

I Skatteankestyrelsen går vi op i at lære hinandens kernekompetencer at kende og forstå, hvad vores individuelle forskelligheder betyder for vores måder at samarbejde på.

Vidste du…
… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om hvilken skat eller moms, de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 10. december 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten kontorchef for 4. kontor, Susanne Nüchel Lawaetz, på tlf. 3376 0909, kontorchef for 2. kontor, Anne Mette Thisted, på tlf. 3376 2405 eller kontorchef for 10. kontor, Jacob Vee Tornbjerg, på tlf. 3376 0741.

Vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Startdato og arbejdssted
Startdato er 1. februar 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted er som udgangspunkt centralt i København på Strandboulevarden 89, 1. sal, 2100 København Ø.

Læs mere om ansættelse i styrelsen på www.skatteankestyrelsen.dk/job-og-karriere/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København Ø
  • Søndag den 10. december 2023

Lignende jobs

  • Jurist i København

    Motiveres du af udfordringer og varierede opgaver inden for ansættelsesret?Vi søger en erfaren advokat til vores ansættelsesretsteam, som består af syv jurister i København og Aarhus. Bring din..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Senior Jurist eller Advokat til Danmarks stærkeste rådgivning indenfor arbejds- og ansættelsesret Er du en erfaren juridisk rådgiver med blik for både det nære og det store perspektiv? Så kan d..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du frie rammer og ansvaret at virksomheden er GDPR compliant. Her skal du altså gøre brug af din viden om GDPR og drive projektet, der skal hjælpe dine kollegaer t..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    En stilling som juridisk fuldmægtig i [xxxxx], Område Øst med tjenestested i Områdekontoret/ en af områdets institutioner er ledig til besættelse snarest muligt. Klientsagsbehandlin..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. maj 2024 13
27. maj 2024 12
26. maj 2024 13
25. maj 2024 13
24. maj 2024 12
23. maj 2024 12
22. maj 2024 13
21. maj 2024 13
20. maj 2024 13
19. maj 2024 12
18. maj 2024 13
17. maj 2024 12
16. maj 2024 12
15. maj 2024 14
14. maj 2024 14
13. maj 2024 14
12. maj 2024 14
11. maj 2024 14
10. maj 2024 15
9. maj 2024 15
8. maj 2024 15
7. maj 2024 15
6. maj 2024 13
5. maj 2024 13
4. maj 2024 13
3. maj 2024 13
2. maj 2024 15
1. maj 2024 16
30. april 2024 17
29. april 2024 17
28. april 2024 17