Er du jurist og har du lyst til at arbejde med GDPR på klima-, forsy-nings- og grunddataområdet?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Så har vi den helt rette stilling til dig som vores nye GDPR-jurist i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

Om jobbet

Du skal medvirke til udmøntning af styrelsens strategiske målsætninger om høj tillid til anvendelsen af data. Det gør vi ved at fokusere på lovlighed, sikkerhed og gennemsigtighed i databehandlingen. Databeskyttelse sikres i vores forretning og opgaveløsning – fra vores store it-løsninger til vores interne processer.

Du indgår i et team, hvor der arbejdes med informationssikkerhed og databeskyttelse. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets DPO-enhed er også placeret i teamet, der består af sikkerhedsmedarbejdere, jurister og jurastuderende. Teamet er kendetegnet af høj faglighed, tæt samarbejde om opgaverne og vidensdeling.

Sikkerhedsteamet indgår i Kontor for It-styring og -drift, hvor der er stærke kompetencer inden for organisatorisk og teknisk it-sikkerhed. Du får rig mulighed for at arbejde med andre fagligheder og derved styrke og udvikle din juridiske disciplin og tænke i løsninger.

Du bliver en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncernnetværk for databeskyttelses- og informationssikkerhedsambassadører. Internt i styrelsen deltager du i vores faglige jura-netværk.

Dine opgaver

Du skal dels koordinere og styre de processer i styrelsen, der følger af persondataforordningen, dels på egne områder stå for gennemførelsen.

Dine opgaver indebærer at du skal:

  • Bistå og rådgive styrelsens forretningsenheder om databeskyttelse
  • Deltage i forretningsprojekter, hvor databeskyttelse tidligt skal indtænkes i de digitale løsninger.
  • Føre og vedligeholde fortegnelsen over behandlingsaktiviteter
  • Udarbejde risikovurderinger og konsekvensanalyser
  • Udarbejde databehandleraftaler og føre tilsyn med leverandørerne
  • Gennemføre awarenesskampagner
  • Sagsbehandle tilsyn, som føres med styrelsen
  • Rapportere til styrelsens sikkerhedsudvalg.
  • Være tovholder for styrelsens ambassadørkorps for databeskyttelse og informationssikkerhed

Din profil

Du har en juridisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med databeskyttelsesområdet eller fra en offentlig arbejdsplads, men du kan også være nyuddannet med relevante databeskyttelsesrelevante fag fra studiet. Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med databeskyttelse eller interesse for databeskyttelse og offentlig forvaltning
  • Er analytisk, struktureret og kan facilitere og drive processer
  • Har interesse for digitalisering og data
  • Motiveres af resultater og er vedholdende
  • Er god til at samarbejde og trives med en bred kontaktflade
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder

Du bliver en del af en arbejdsplads med en dyb faglighed, hvor der er højt til loftet. Du kommer til at lære meget nyt på kort tid, du får superdygtige kolleger.Du vil blive fagligt udfordret og får et selvstændigt ansvar. Du får løbende kompetenceudvikling, så du kan holde dig faglig skarp på opgaverne og hos vores interessenter.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som AC-fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse fra den 1. juni 2024 - eller efter aftale.

Ønsker du yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Stæhr Mikkelsen på telefon 7254 5749.

Sådan søger du

Du søger jobbet online via linket ”Søg stillingen”. Vi skal have dine oplysninger, dokumentation for uddannelse, ansøgning og CV senest den 14. april 2024. Vi regner med at holde samtaler den 17. og 18. april 2024.

Om styrelsen
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sikrer, at nogle af de mest anvendte og relevante offentlige data om vores land er let tilgængelige og kan kombineres på tværs, så de understøtter digitaliseringen af samfundet. Vi fremmer en velfungerende konkurrence til gavn for danske forbrugere og virksomheder og skaber forudsætningen for fremtidens digitale samfund med fokus på innovation og god bredbånds- og mobildækning i hele Danmark.

Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der står i spidsen forarbejdet med at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion understøttes af data.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 10.04.2024
  • Jurist
  • København Ø
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Er du en erfaren jurist med cand.jur./cand.merc.jur baggrund og minimum 3 års ekspertise inden for entrepriseudbud eller kontraktstyring af entreprisekontrakter? Så er det netop dig, vi søger! Vi l..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Vi søger lige nu fuldmægtige med opstart den 1. marts 2025 Vi søger dig, der ikke blot har styr på juraen, men også forstår at se sagerne i et større perspektiv. Du bliver en del af et ene..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
7. maj 2024 15
6. maj 2024 13
5. maj 2024 13
4. maj 2024 13
3. maj 2024 13
2. maj 2024 15
1. maj 2024 16
30. april 2024 17
29. april 2024 17
28. april 2024 17
27. april 2024 17
26. april 2024 17
25. april 2024 16
24. april 2024 14
23. april 2024 12
22. april 2024 12
21. april 2024 12
20. april 2024 12
19. april 2024 13
18. april 2024 14
17. april 2024 14
16. april 2024 14
15. april 2024 14
14. april 2024 15
13. april 2024 15
12. april 2024 15
11. april 2024 14
10. april 2024 14
9. april 2024 15
8. april 2024 17
7. april 2024 17