Skab gode vilkår for erhvervslivet: Dygtig jurist til selskabsret, lovarbejde og corporate governance i Erhvervsstyre...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Kan du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem politik og jura? Og kan du lide at få et ansvar og bruge juraen til at finde løsninger? Så er du måske én af vores nye kollegaer i Team Erhvervsret.

I Team Erhvervsret bruger vi juraen til at skabe gode vilkår for danske virksomheder både på EU-plan og i Danmark. Ud over den selskabsretlige regulering har teamet f.eks. også ansvar for lov om formidling af fast ejendom.

Om stillingen
Du vil hovedsageligt være beskæftiget med selskabsret i bred forstand, forhandling og implementering af EU-direktiver, lovgivningsarbejde, ministerbetjening (f.eks. udarbejdelse af svar på § 20-spørgsmål eller borgerbreve, mødemateriale til samråd, bidrag til taler mm) samt indgå i regulerings- og udviklingsprojekter, som f.eks. udvalgsarbejde, på virksomhedsreguleringsområdet med fokus på selskabsret og corporate governance.

Det vil være muligt at indgå i arbejdet med demokratiske virksomheder, bl.a. i sekretariatet for det nye udvalg for god ledelse af demokratiske virksomheder, der skal udarbejde nye anbefalinger. Derudover er der mulighed for at indgå i sekretariatet for Komitéen for god Selskabsledelse, som er en ekstern uafhængig komite, der arbejder for at fremme udviklingen i god selskabsledelse i børsnoterede danske selskaber (www.corporategovernance.dk). Som en del af sekretariatsarbejdet vil du være en af de danske repræsentanter i OECD’s Corporate Governance Committee, der mødes to gange årligt i Paris.

Du vil indgå i et team med høj faglighed og fokus på kvalitetssikring, hvor der samtidig tænkes i nye løsninger.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er cand. jur. eller cand.merc.jur. Det vil være en fordel, men er ikke et krav, hvis du har viden på et eller flere af følgende områder:

  • selskabsretlig regulering i bred forstand
  • lovgivningsproces generelt
  • EU-proces
  • corporate governance
  • arbejdet i en sekretariatsfunktion

Du kan f.eks. have erfaring med lovarbejde fra andre dele af centraladministrationen eller viden om selskabsret fra advokatbranchen eller en stilling som in-house jurist.

Som person skal du være struktureret, samarbejdsorienteret og kunne lide at arbejde i et højt tempo, hvor der samtidig er stor fokus på faglighed og kvalitet.

Du behøver ikke at kunne det hele fra start – vi sørger for grundig oplæring. Vores team modtager mange forskelligartede henvendelser hver dag, så du skal være parat til at lære nyt og kunne spørge om hjælp, når du bliver i tvivl. Du arbejder proaktivt og udviser stor ansvarlighed.

Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har 1200 medarbejdere som arbejder på fem forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelse vil være som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Corfixsen Whitt på 35 29 13 78. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Jørgensen på 91 33 71 39.

Interesseret?
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest onsdag den 15. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 21 og 22 Der vil blive anvendt test som en del af rekrutteringsprocessen.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 11.05.2024
  • Jurist
  • København Ø
  • Onsdag den 15. maj 2024

Lignende jobs

  • Jurist i Frederiksberg

    Er du teamplayer med flair for kontrakter og fakturering? Så søger vi netop dig til at være en del af vores Back Office i Letting & Tenant Service. Back Office – Letting & Tenant Service er en .
    • Jurist
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Jurist i København

    Motiveres du af udfordringer og varierede opgaver inden for ansættelsesret?Vi søger en erfaren advokat til vores ansættelsesretsteam, som består af syv jurister i København og Aarhus. Bring din..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Senior Jurist eller Advokat til Danmarks stærkeste rådgivning indenfor arbejds- og ansættelsesret Er du en erfaren juridisk rådgiver med blik for både det nære og det store perspektiv? Så kan d..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du frie rammer og ansvaret at virksomheden er GDPR compliant. Her skal du altså gøre brug af din viden om GDPR og drive projektet, der skal hjælpe dine kollegaer t..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
28. maj 2024 13
27. maj 2024 12
26. maj 2024 13
25. maj 2024 13
24. maj 2024 12
23. maj 2024 12
22. maj 2024 13
21. maj 2024 13
20. maj 2024 13
19. maj 2024 12
18. maj 2024 13
17. maj 2024 12
16. maj 2024 12
15. maj 2024 14
14. maj 2024 14
13. maj 2024 14
12. maj 2024 14
11. maj 2024 14
10. maj 2024 15
9. maj 2024 15
8. maj 2024 15
7. maj 2024 15
6. maj 2024 13
5. maj 2024 13
4. maj 2024 13
3. maj 2024 13
2. maj 2024 15
1. maj 2024 16
30. april 2024 17
29. april 2024 17
28. april 2024 17