Juridisk eller skattefaglig erfaring til erhvervsbeskatning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Vil det motivere dig at blive en del af et fagligt stærkt team og at blive ekspert inden for et område? Kunne du tænke dig at arbejde i en enhed, hvor vi kan indfri dine ambitioner om høj faglighed og kompleksitet i opgaverne og samtidig få faglig udvikling og fleksibilitet i hverdagen? Vil du være med til at sikre, at borgere og virksomheder oplever, at de får en fair behandling i klagesystemet og i sidste ende en korrekt afgørelse? Så kig med her.

Indflydelse på eget fagområde
Vi leder efter dig, som har lyst til at bringe dine faglige kompetencer i spil i vores arbejde med at give borgerne en retfærdig og ordentlig behandling af deres klage.

Vi behandler klager over regnskabstilsidesættelse og skønsmæssig ansættelse, beskatning af fast ejendom, skatte- og momsfradrag for selskaber og erhvervsdrivende, kommanditselskaber og afskrivninger samt virksomhedsskatteloven og lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Der er også mulighed for at arbejde med klager over aktindsigt.

Læs her hvad en af dine kommende kolleger siger om arbejdet:
Jeg behandler skatte- og momssager med regnskabsmæssig og juridisk kompleksitet. Det er vigtigt for mig, at jeg har mulighed for at fordybe mig i problemstillingerne for at nå det rette resultat”, siger chefkonsulent Pia Børglum, og fortsætter: ”Det er en stor fordel, at jeg har en kontorchef med en faglig indsigt og interesse, der kan motivere og inspirere til min faglige udvikling.”

Fælles for vores sager er, at de ofte rejser spændende og principielle juridiske spørgsmål af afgørende betydning for virksomheder og borgere eller skatteforvaltningen. Vi brænder for juraen og faglig fordybelse, når vi arbejder med bl.a. lovfortolkning, formalitetsspørgsmål, forvaltnings- og EU-ret – og vi arbejder som uafhængig klageinstans for retssikkerhed og det rigtige resultat.

Som sagsbehandler i kontoret får du en vigtig rolle, hvor du er med til at fastlægge praksis på skatteområdet, der er i løbende udvikling. Du får selvstændigt ansvar for dine egne sager, som du følger fra A-Z, og du vil være ansvarlig for bl.a. at:

• afholde møde med klagere og rådgivere
• udarbejde forslag til afgørelse
• deltage i retsmøder i Landsskatteretten og skatteankenævn

Du får et selvstændigt ansvar for dine opgaver, og du har selv indflydelse på hvilket fagområde du gerne vil specialisere dig i.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.jur. eller cand.merc.jur., eller også har du en diplom- eller masteruddannelse inden for skatteretten. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring inden for skatteområdet.

Du kan lide faglig fordybelse og at arbejde med juraen samt det skriftlige arbejde for at nå frem til det rigtige resultat. Du trives med at arbejde selvstændigt med sagerne, men du sætter også pris på at være en del af og bidrage til et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Det er derudover vigtigt, at du:

• evner at skabe og bevare overblik over omfattende og kompliceret materiale
• sikrer den rette kvalitet til rette tid
• kan kommunikere klart både i skrift og tale og arbejder driftsorienteret.

Om os
Vi har mange sager, og derfor opnormerer vi med flere sagsbehandlere til to af vores kontorer - 5. og 13. kontor i Skatteankestyrelsen. Kontorerne har en stærk, faglig identitet, som vi er stolte af. Vi vægter det faglige miljø – i en god blanding af socialt fællesskab, højt humør og en uformel omgangstone.

Dine nye kollegaer har erfaring fra såvel det offentlige som private erhvervsliv, regnskabsmæssig, skattefaglig eller juridisk baggrund, og vi arbejder i teams for at opnå stærke, faglige miljøer – vi arbejder åbent og uformelt. Kollegialt har vi et godt fællesskab, hvor vi interesserer os for hinanden.

Fleksibilitet er et nøgleord hos os, både for at sikre en effektiv arbejdsgang, men også i tilrettelæggelsen af din arbejdstid og -opgaver, så vi sikrer et godt arbejdsmiljø for alle. Derudover sikrer vi et grundigt oplæringsforløb i de første uger af din ansættelse.

Vores arbejdsstil er kendetegnet ved, at der er plads og tid til, at du kan fordybe dig i sagerne og opbygge ekspertviden.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 6. marts 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Kirchheiner Boenæs på tlf. 3376 0937 eller kontorchef Morten Dreisig Olsen på tlf. 3376 0771. Hvis du vil tale med en sagsbehandler i kontoret, kan du tage fat i Jeanett Dejgaard Stefansen på tlf. 3376 0838.

Vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan anvendes test i forbindelse med ansættelsesprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse er pr. 1. maj eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Begge kontorer er fysisk placeret Ved Vesterport 6, 1612 København.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Mandag den 06. marts 2023

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Er du en erfaren jurist med cand.jur./cand.merc.jur baggrund og minimum 3 års ekspertise inden for entrepriseudbud eller kontraktstyring af entreprisekontrakter? Så er det netop dig, vi søger! Vi l..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist i København

    Vi søger lige nu fuldmægtige med opstart den 1. marts 2025 Vi søger dig, der ikke blot har styr på juraen, men også forstår at se sagerne i et større perspektiv. Du bliver en del af et ene..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0
7. april 2024 0
6. april 2024 0
5. april 2024 0
4. april 2024 0
3. april 2024 0