Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger jurist til Center for Plan

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Interesserer du dig for planlov, og har du lyst til arbejde med komplekse juridiske problemstillinger og projekter med stor samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye kollega i Team Byudvikling og Plantilsyn.

Om stillingen

Vi søger en ny kollega til kontoret Team Byudvikling og Plantilsyn. Teamet er en del af Center for Plan, som bl.a. har ansvaret for planloven, kolonihaveloven, sommerhusloven og landsplanlægning.

Team Byudvikling og Plantilsynet har bl.a. ansvaret for at føre tilsyn med, at de nationale interesser varetages i den kommunale planlægning. Derudover yder vi generel vejledning til kommunerne om planlovens bestemmelser og indgår i dialog med kommunerne om de nationale interesser i forhold til konkret planlægning. Vi er 15 medarbejdere i teamet med forskellig faglig baggrund.

Vi har et godt kollegaskab og et stærkt fagligt miljø, hvor samspillet mellem forskellige fagligheder sikrer høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi arbejder tæt på de politiske beslutningsprocesser og opgaverne løses ofte i samarbejde med andre ministerier og i tæt dialog med kommunerne og øvrige eksterne interessenter.

Om opgaverne

Vi arbejder med en række forskelligartede opgaver, herunder opgaver omhandlende kystnærhedszonen, Fingerplanen 2019, planlovens landzoneadministration, produktionsvirksomheder af national interesse, kolonihavelov mv. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte udarbejdelsen af juridiske notater, lovforslag, bekendtgørelser, ministerbetjening, samt juridisk kvalitetsstikring og rådgivning i komplekse problemstillinger i forbindelse med tilsynet med de nationale interesser i kommuneplanlægningen. Du vil som jurist selv få ansvaret for varetagelsen af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, hvor du bliver kontaktperson for et mindre antal kommuner ift. konkrete planforslag og henvendelser.

Af eksempler på opgaver, du som jurist vil komme til at arbejde med, kan nævnes:

  • Føre tilsyn med kommunernes planlægning
  • Udarbejdelsen af juridiske notater, lovforslag og bekendtgørelser
  • Ministerbetjening
  • Yde juridisk bistand til dine kollegaer i konkrete tilsynssager
  • Besvarelse af komplekse juridiske spørgsmål om planloven fra kommuner, borgere og virksomheder
  • Være fast tilknyttet jurist på forskellige projekter, fx Fingerplanen 2019 eller kolonihaveloven

Om dig

Du er uddannet cand.jur., og det er en fordel hvis du har erfaring fra centraladministrationen, en kommune eller et advokatkontor, men det er ikke et krav. Du har en god politisk forståelse og kan agere selvstændigt og professionelt i forhold til vores mange forskellige interessenter.

Som person er du initiativrig, engageret, fleksibel og tager selvstændigt ansvar. Du trives med at arbejde tæt på de politiske beslutninger og kan lide at tænke nyt og finde løsninger. Du er ikke bange for at have travlt i perioder og formår at prioritere din tid. Du sætter samtidig pris på et godt fagligt fællesskab, hvor vi samarbejder om at finde de bedste løsninger.

Derudover er du en god kommunikator – både på skrift og i tale, har gode samarbejdsevner med blik for detaljen, og formår at sikre en helhedsorienteret opgaveløsning.

Om Plan- og Landdistriktsstyrelsen

Plan – og Landdistriktsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Kirkeministeriet med ansvar for fysisk planlægning og byudvikling samt udviklingen af landdistrikter og de små øsamfund. Vi er en ambitiøs og moderne myndighed, der lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet og på et godt og tillidsfuldt samarbejde med vores interessenter og samarbejdspartnere. Styrelsen har afdelinger i København og Nykøbing Falster og vi er ca.120 medarbejdere. Tjenestestedet er i København.

Om ansættelsen

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Skatteministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2024.

Der er mulighed for fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med fysisk tilstedeværelse på kontoret kombineret med 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen, til hvor der bliver stillet relevant udstyr og inventar til rådighed.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christina Aagesen på telefon +45 21 56 36 72.

Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig? Så klik på "Søg stilling"-knappen i siden af annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 22. februar klokken 12.00.

Vi forventer at afholde første samtaler den 26. februar 2024.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • København V
  • Torsdag den 22. februar 2024

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Vi søger lige nu fuldmægtige med opstart den 1. marts 2025 Vi søger dig, der ikke blot har styr på juraen, men også forstår at se sagerne i et større perspektiv. Du bliver en del af et ene..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du lov til at tage et stort ansvar og tilpasse en bred vifte af opgaver til dine interesser. Du får en alsidig rolle med mulighed for at beskæftige dig med miljøre..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0