Jurist til tværfaglige opgaver på luftfartsområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

Befinder du dig godt i krydsfeltet mellem jura og politik, og trives du i en afvekslende hverdag med fokus på juridiske problemstillinger, regeludarbejdelse og juridisk vejledning af dine kolleger og chefer? Har du mod på at arbejde med alt fra tekniske bekendtgørelser til folkeretlige traktater? Så er du måske vores nye kollega i det tværgående Team Tværs i Afdeling for Luftfart i [xxxxx].

Du er vores nye kollega fordi:

  • Du er en jurist, som selvstændigt og struktureret kan koordinere og rådgive om regelarbejde og bidrage med løsninger til diverse juridiske problemstillinger på tværs af luftfartens forskellige fagområder.
  • Du kan bistå med kompetent juridisk sparring for vores chefer og kolleger i [xxxxx]s luftfartsafdeling. Det er i den forbindelse en fordel, hvis du er skarp til forvaltningsret, da en del af arbejdet består i at yde bistand til håndteringen af aktindsigtsanmodninger og andre forvaltningsretlige afgørelser.
  • Du hurtigt kan sætte dig ind i de nationale og internationale regler, der gælder på området. Du behøver ikke at kende luftfartsområdet på forhånd.


Vores hverdag
En del af Team Tværs’ ansvarsområder omfatter departementsbetjening. Du skal derfor trives i en hverdag, hvor der hele tiden opstår nye arbejdsopgaver, som hurtigt kræver din fulde opmærksomhed, og hvor løsningen kræver et godt samarbejde med de kolleger, der ligger inde med den tekniske viden.

Luftfartsområdet er kendetegnet ved mange internationale snitflader. Vi leder efter en jurist, der kan lide at arbejde i krydsfeltet mellem danske og internationale regler, og som er interesseret i internationalt samarbejde gennem deltagelse i juridiske arbejdsgrupper under FN’s luftfartsorganisation ICAO. Der vil være mindre rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Du vil i Team Tværs indgå i et team med fire generalister og to andre jurister, som i fællesskab arbejder med tværgående problemstillinger og international interessevaretagelse.

Som jurist i Team Tværs vil du være en del af Kontor for Luftfart 3 i Afdeling for Luftfart, som regulerer og fører tilsyn med luftfart i hele Rigsfællesskabet. Vi er ca. 120 engagerede piloter, teknikere, ingeniører, flyveledere og jurister, som sammen udarbejder regler for luftfarten og fører tilsyn med sikkerheden på luftfartsområdet. Vores regulering er forankret i EU-retten og andre folkeretlige aftaler, og skal balancere private virksomheders udviklingsmuligheder i forhold til samfundsmæssige behov.

Du kan forvente en stejl læringskurve – vi sørger for din oplæring, og du vil blive sendt på relevante eksterne kurser.

Dine arbejdsopgaver

  • At hjælpe til på de forskellige faglige områder, når der er behov for ekstra juridisk ekspertise i forbindelse med regelarbejdet (primært administrative forskrifter)
  • At udarbejde regler i det omfang, det er nødvendigt
  • At holde dig opdateret på regelprocesserne – både de interne og de eksterne – og at kunne vejlede andre om dem
  • At have løbende fokus på ændringsbehov som følge af internationale regler
  • Håndtere og bistå ved andres håndtering af aktindsigtsanmodninger og andre forvaltningsretlige afgørelser
  • Give ad hoc juridisk bistand til chefer og juridiske kolleger i afdelingen vedrørende konkret sagsbehandling (godkendelser, tilsyn, suspension, tilbagekaldelse, dispensation mv.).
  • Bidrage til styrelsens deltagelse i nationalt og internationalt arbejde om rammerne for luftfartsområdet – herunder ved udarbejdelsen af nye regler, og særligt med fokus på de overordnede folkeretlige regler på området.
  • Bidrage til teamets arbejde i forbindelse med det kommende valg til ICAO-rådet.
  • Deltage i diverse tværfaglige opgaver indenfor luftfartsafdelingen og styrelsen.
  • Udarbejde og vedligeholde procedurer.
  • Indgå i Team Tværs’ håndtering af og fordeling af sager i luftfartsafdelingen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Vi forventer, at stillingen vil blive besat på fuldmægtig/specialkonsulentniveau afhængig af kvalifikationer.

Det er vores målsætning at have stillingen besat til 1. august. Vi tager naturligvis hensyn til, at sommerferien kan komme i vejen.

[xxxxx] som arbejdsplads
I [xxxxx] er der derudover rig mulighed for at lære kollegaer fra andre dele af styrelsen at kende. Det kan fx være til fredagsbar, julefrokost, sommerfest, DHL-stafet, eller via vores aktive personaleforening, som arrangerer alverdens arrangementer som fx gin-smagning, koncerter og yogaundervisning.

[xxxxx] er en arbejdsplads, der rummer mulighed for ansættelse uanset, hvor den enkelte kandidat befinder sig i sit liv. Konkret betyder det, at vi mener, der både skal være plads til kandidaten, som er villig til at yde en ekstra indsats og lægge mange kræfter i dagligdagen, og der skal være plads til forældre med behov for f.eks. kortere dage, akutte fraværsdage og fleksibel arbejdstid, ligesom fastholdelse af seniorer er et centralt indsatsområde for os som arbejdsplads.

Du kan læse mere om [xxxxx] på www.[xxxxx].dk.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos kontorchef Henrik Ellermann[xxxxx], chefkonsulent Line Himmelstrup på telefon[xxxxx], eller HR-Partner Alberthe Sällberg på telefon[xxxxx].

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.

Der vil indgå test i rekrutteringsforløbet.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via [xxxxx]s elektroniske ansøgningsportal på www.[xxxxx].dk senest 13. maj 2024 kl. 12:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 29.04.2024
  • Jurist
  • København V
  • Mandag den 13. maj 2024

Lignende jobs

  • Jurist (studiejob) i København Ø

    Vil du være en del af [xxxxx]s skarpe studenter-team? Vi søger stud.jur.’er med flair og interesse for skriftlig fremstilling, til vores dygtige og velfungerende studenterteam med opstart..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København Ø

    [xxxxx] er et specialistkontor med byggeriet som speciale, og som beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en advokat, gerne med flere års advokaterfaring..
    • Jurist
    • København Ø
    Få mere info
  • Jurist i København

    Er du en erfaren jurist med cand.jur./cand.merc.jur baggrund og minimum 3 års ekspertise inden for entrepriseudbud eller kontraktstyring af entreprisekontrakter? Så er det netop dig, vi søger! Vi l..
    • Jurist
    • København
    Få mere info
  • Jurist (studiejob) i København

    StudiejobbetI dette studiejob får du lov til at tage et stort ansvar og tilpasse en bred vifte af opgaver til dine interesser. Du får en alsidig rolle med mulighed for at beskæftige dig med miljøre..
    • Jurist
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jurister i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0