Kokkeelev søges til Danske Regioners køkken (1)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

OM ARBEJDSPLADSEN


Har du appetit på at lære at lave god mad fra bunden, kan du lide at arbejde under deadlines, og holder du af at arbejde med friske, økologiske råvarer? Så grib chancen, og bliv vores nye kokkeelev i Danske Regioners køkken. Vi serverer dagligt mad til omkring 500 gæster i kantinen, hvor vi sørger for tallerkenservering af frokostretterne. I vores gæstekantine serverer vi frokostbuffet og har plads til 110 gæster. Desuden står vi for alle typer forplejning til møder og receptioner. Du arbejder på hverdage mellem kl. 7.00 – 14.30 og kl. 14.00 fredag, ganske få gange kan der være aftenarrangementer, du har fri hver weekend og du får løn iflg. overenskomst. Vi går op i at lave mad i sæson, udnytte og genanvende råvarerne og dermed minimere madspild. I slutningen af året regner vi med at opnå sølvmærket i økologi. Endelig har vi god tradition for, at vores elever opnår medaljer til den afsluttende eksamen. Vores seneste elev fik bronzemedalje og blev udnævnt som klassens fighter. Så hvis du er dedikeret og klar til at tage fat, så søg jobbet som kokkeelev i Danske Regioners køkken.

OM JOBBET


Elevens arbejde


Som vores nye kokkeelev bliver du en del af et stærkt arbejdsteam, der består af en køkkenchef, tre kokke, og to andre kokkeelever. I Danske Regioners køkken har vi hurtige hænder og højt humør. Vi har en god tone, også når det går stærkt. Hos os lærer du at arbejde effektivt, og hvordan du planlægger, strukturerer og klargør. Som kokkeelev arbejder du med at: • planlægge menuer • bestille varer • kontrollere varer • forberede og anrette frokostretter og buffet • forberede forplejning til møder og receptioner • servere maden – gæstekontakt • udføre egenkontrol, daglig rengøring og sikre hygiejnen.

Forventninger til eleven


Vi forventer, at du: • er vild med at stå i et køkken • kan lide, at der er fart på • er engageret i at lære at lave god mad fra bunden. Desuden regner vi med, at du er nysgerrig, mødestabil og har god sans for struktur og orden.

VI TILBYDER


Som vores kokkeelev bliver en vigtig del af teamet, og vi glæder os til at få dine kreative ideer til spændende menuer, vi skal prøve af. Du får masser af mulighed for at tage ansvar og vokse med opgaverne. Din arbejdstid ligger på hverdage mellem kl. 7.00 – 14.30 og kl. 14.00 fredag, der kan nogle sjældne gange være aftenarrangementer, og du har fri hver weekend. Endelig får du løn iflg. overenskomst. Vi er meget åbne og fleksible i forhold til, hvad der passer dig og din uddannelse, og du er også meget velkommen som voksenelev. Danske Regioner er en røgfri arbejdsplads, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge. Vil du høre mere om jobbet som kokkeelev, så ring til køkkenchef Lars Momsen på: 61 24 25 62.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST


Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson


Køkkenchef Lars Momsen
[email protected]
Tlf.: 61 24 25 62

Addresse


Danske Regioners køkken
Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist:


31-01-2024


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kok", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kok

Statistik over udbudte jobs som kok

Herunder ser du udviklingen i udbudte kok over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal kok.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte kok over tid

Dato Alle jobs som kok
31. maj 2024 653
30. maj 2024 641
29. maj 2024 635
28. maj 2024 627
27. maj 2024 617
26. maj 2024 619
25. maj 2024 619
24. maj 2024 624
23. maj 2024 618
22. maj 2024 626
21. maj 2024 621
20. maj 2024 631
19. maj 2024 633
18. maj 2024 643
17. maj 2024 652
16. maj 2024 633
15. maj 2024 632
14. maj 2024 607
13. maj 2024 607
12. maj 2024 614
11. maj 2024 622
10. maj 2024 626
9. maj 2024 628
8. maj 2024 623
7. maj 2024 610
6. maj 2024 630
5. maj 2024 613
4. maj 2024 616
3. maj 2024 600
2. maj 2024 602
1. maj 2024 604